Før lå den jyske landsby i "forfald". Nu holder indvandrere liv i lokalsamfundet: "Det er guld værd"

Indvandring er afgørende for, at befolkningstallet ikke falder i landdistrikterne, og flere kommuner forsøger at få flere tilflyttere fra udlandet for at holde liv i lokalsamfundet. Heriblandt er Ringkøbing-Skjern, der har fået 30 procent flere udlændinge i kommunen på ti år. Her er opskriften på deres succes. 

Borris er en af de landsbyer, der har oplevet en opblomstring efter, at flere østeuropæiske familier er flyttet til byen. Huse står ikke længere tomme, børnetallet er i fremgang, og det skaber liv i lokalsamfundet. Her ses to af de østeuropæiske tilflyttere foran Min Købmand i Borris.
Borris er en af de landsbyer, der har oplevet en opblomstring efter, at flere østeuropæiske familier er flyttet til byen. Huse står ikke længere tomme, børnetallet er i fremgang, og det skaber liv i lokalsamfundet. Her ses to af de østeuropæiske tilflyttere foran Min Købmand i Borris.Foto: Arthur Cammelbeeck/Altinget
Marie Møller Munksgaard

“Der er en rumæner. Hov, og der er en litauer. Derinde bor en rumænsk familie. Og det hus hjalp jeg en litauisk familie med at købe i sidste uge.” 

Der går ikke mere end 30 sekunder imellem, at den pensionerede bankmand fra landsbyen Borris, Erling Søndergaard, peger på et hus, som han har hjulpet en østeuropæisk familie med at købe. 

I de seneste år har han hjulpet 28 udenlandske familier med alt fra budget til bankmøder, så de kunne købe deres eget hus. Mens hans bil triller rundt i landsbyen med 850 indbyggere, spotter han flere af de udlændinge, han har hjulpet med huskøb de seneste år. Der bliver vinket og smilet. 

For der er grund til at smile, hvis man spørger Erling Søndergaard, der har boet det meste af sit liv i Borris i Ringkøbing-Skjern Kommune. Siden han voksede op i landsbyen, hvor der var 38 butikker, er livet langsomt blevet suget ud af landsbyen. Butikker er lukkede. Indbyggere er forsvundet.

Uden alle de hænder fra udlandet havde vores udvikling i kommunen set væsentligt anderledes ud

Hans Østergaard (V)
Borgmester, Ringkøbing-Skjern Kommune

Men det er begyndt at ændre sig. I de seneste år er flere og flere indvandrere kommet til området, og med Erling Søndergaards hjælp har de fået hus og have. Det har gjort en verden til forskel for Borris, siger Erling Søndergaard. 

“Før det her var byen i forfald. Nu har vi ikke tomme huse stående længere, børnetallet er stigende, og der er gang i foreningslivet. Det er guld værd,” siger den pensionerede bankmand.

Opskriften på succes 

Den lille landsby Borris er blot eksempel på en større udvikling i Ringkøbing-Skjern Kommune. 

Ringkøbing-Skjern er nemlig en af de landkommuner, der har formået at knække den nedadgående kurve i befolkningstallet ved at få flere og flere indvandrere til at flytte til området. Siden 2021 har kommunen haft en gradvist stigende befolkningstilvækst for første gang siden 2014, og det skyldes udelukkende indvandring. 

Mens der stadig flytter flere danskere fra Ringkøbing-Skjern end til området, er antallet af indvandrere i kommunen steget med 30 procent de seneste ti år. Og ifølge tal fra kommunen er 17 procent af deres arbejdskraft i dag international. 

Hermed indrammer Ringkøbing-Skjern en overordnet tendens i landkommunerne, hvor indvandringen er afgørende for, at befolkningstallet ikke bliver mindre og mindre. Det viser tal fra Danmarks Statistik.

Mytetjek: Er Danmark i ubalance?

“Et Danmark i bedre balance”.

Den mærkesag har mere end halvdelen af partierne i Folketinget. Men er Danmark i geografisk ubalance? Er købmændene og busserne på landet forsvundet? Samler mulighederne sig i de største byer, og er det her, alle de unge flytter hen?

I en ny serie trykprøver og nuancerer vi en række etablerede sandheder om forholdene i “udkantsdanmark” og “de fine saloner”, blandt andet ved brug af nye data fra et samarbejde mellem Københavns Universitet og Danmarks Statistik. Og vi spørger politikerne, hvor de konkret ser udfordringer, og hvad de vil gøre ved dem.

Borgmesteren i Ringkøbing-Skjern, Hans Østergaard, lægger ikke skjul på, hvor meget han værdsætter de seneste års udvikling, hvor især folk fra Tyskland, Polen, Rumænien og Ukraine i stigende grad flytter til kommunen. 

"Uden alle de hænder fra udlandet havde vores udvikling i kommunen set væsentligt anderledes ud, da industrien og landbruget sukker efter arbejdskraft. Derfor har det været meget vigtigt at kunne tiltrække internationale arbejdskraft,” siger Hans Østergaard. 

Men de udenlandske tilflyttere gør mere end bare at levere hænder til erhvervslivet i Ringkøbing-Skjern. Det er takket være dem, at der kan holdes gang i landsbyskoler, det lokale håndboldhold og købmanden på hjørnet, fortæller borgmesteren. 

“De udenlandske tilflyttere bosætter sig ofte i landsbyerne og er med til at understøtte udviklingen på landet ved at fylde børnehaver og skoler op og tage del i foreningslivet,” siger Hans Østergaard. 

Men hvad er opskriften på deres succes?

Artiklen fortsætter efter grafen.

Målrettet rekrutteringsindsats 

Først og fremmest peger borgmesteren og kommunens bosætningskoordinator, Dorthe Frydendahl, på, at kommunen siden 2018 har arbejdet strategisk med at få flere udlændinge til at bo og arbejde i området. Og særligt én befolkningsgruppe har de knoklet for at få flere af. 

“Mange tyskere er vilde med Danmark, de er vilde med Vesterhavet, og de er vilde med det danske tillidsbaserede samfund. Derfor arbejder vi målrettet med at få flere tyske turister til at bosætte sig permanent,” siger Dorthe Frydendahl. 

Siden 2018, hvor der var 362 tyskere i kommunen, er der kommet 67 procent flere til Ringkøbing-Skjern, så der ifølge tal fra 2023 bor 606 tyskere. Selvom det er tale om små tal, mener Dorthe Frydendahl, at det viser, de er på rette vej. 

“Der er et kæmpe potentiale, og interessen er kun blevet større,” siger hun. 

Da kommunen i efteråret 2018 lavede deres første kampagne i Tyskland, tilbød de interesserede tyskere at skrive sig op til et nyhedsbrev fra kommunen og udfylde et mini-cv med deres kvalifikationer.

“I dag har vi over 1600 tyskere, der har skrevet sig op. Det giver os mulighed for at matche deres job-kvalifikationer med den arbejdskraft, virksomhederne mangler,” siger Dorthe Frydendahl. 

Samtidig holder Ringkøbing-Skjern ‘info-tags’ to gange om året, som er en messe, hvor tyskere kan komme og møde blandt andet virksomheder, banker, skoler og institutioner for at blive klogere på hverdagen i kommunen, inden de tager beslutningen om at flytte.

Tyske Dagmar Chinnow sammen med hendes datter Pauline. En lille cykeltur fra deres hus i Hvide Sande ligger Hvide Sande Røgeri, hvor både Dagmar, Pauline og Dagmars far arbejder.
Tyske Dagmar Chinnow sammen med hendes datter Pauline. En lille cykeltur fra deres hus i Hvide Sande ligger Hvide Sande Røgeri, hvor både Dagmar, Pauline og Dagmars far arbejder. Foto: Arthur Cammelbeeck/Altinget

En nem overgang 

En af de tyskere, der endte med at skifte deres hjem i Dresden ud med et hus med udkig over Vesterhavet, er Dagmar Chinnow. Sammen med sin mand og deres to børn flyttede hun til Hvide Sande i 2019 efter flere års overvejelser om at flytte til Danmark. 

“I Tyskland havde vi ikke nok penge til at leve det liv, vi gerne ville. Vi havde svært ved at betale regninger, vi kunne ikke give vores børn lommepenge, og vi stressede hele tiden over økonomi,” fortæller Dagmar Chinnow. 

Derfor begyndte familien alvorligt at undersøge, om deres årlige ferier i Danmark skulle blive til hverdag. De fandt frem til Dorthe Frydendahl på Ringkøbing-Skjerns hjemmeside og sendte hende en mail med spørgsmål om at flytte til området fra Tyskland. 

Fem minutter efter fik de svar. Og i månederne efter hjalp Dorthe dem med at få kontakt til en anden tysk familie i Hvide Sande, hun hjalp dem med at finde job på Hvide Sande Røgeri og ikke mindst at komme godt i gang med hverdagen og skolen for Dagmars Chinnows to børn, Pauline og Pepe.  

“Dorthe har hjulpet med alle de spørgsmål, vi har haft, og gjort hele overgangen meget nem, i stedet for at vi skulle bruge energi på at forstå det hele selv,” siger Dagmar Chinnow. 

Fem år senere sidder Dagmar Chinnow og hendes datter Pauline nu i deres helt eget hus, som familien ejer. En drøm, de ikke kunne få opfyldt i Tyskland. Der er udkig til Vesterhavet, og Dannebrog blafrer i vinden ude foran huset. Da Dagmar Chinnow bliver spurgt, om de kunne finde på at rykke tilbage til Tyskland igen, er der ingen tvivl: 

“Aldrig. Vi har meget bedre tid nu, vores børn kan bedre lide at gå i skole her, og vi har mange flere muligheder, fordi vi får en bedre løn og ikke hele tiden har udgifter, der skal betales med nød og næppe.” 

Læs også

Netværk skaber sneboldseffekt

Lidt levn fra Tyskland er der dog. En ‘vollmilch’ står på bordet ved siden af kaffen, og selvom Dagmar snakker næsten flydende dansk, leder hun nogle gange efter det rette ord på tysk. Heldigvis er hendes datter klar til at hjælpe hende. 

Kigger man over på den anden side af vejen fra familien Chinnow, er hverdagen fra Tyskland også rykket lidt tættere på. Skiftet til Hvide Sande har nemlig været så positivt for Dagmar og familien, at hendes forældre også er rykket permanent til Danmark for en mere ‘bekymringsfri’ hverdag. 

Ifølge Pia Heike, der er lektor ved Center for Landdistriktsforskning hos Syddansk Universitet, ser man generelt i landdistrikter, at det bliver nemmere at tiltrække bestemte befolkningsgrupper til området, når først en lille gruppe er kommet. 

“Rekrutteringen af nye tilflyttere sker ofte gennem netværk. Derfor arbejder kommunerne bevidst med at få internationale tilflyttere til at række ud til deres netværk i hjemlandet for at få flere til området. Så er sandsynligheden for at de bliver boende på lang sigt større,” siger Pia Heike. 

Netop netværk er det, der har fået flere østeuropæere til at flytte til Ringkøbing-Skjern kommune i de seneste år, forklarer borgmesteren i Ringkøbing-Skjern. Ved at snakke med hinanden om gode erfaringer med at flytte til Danmark kan kommunen nemlig se, at der er kommet et stigende antal tilflyttere fra primært Polen, Rumænien og Ukraine. 

“Hos mange østeuropæiske tilflyttere foregår det via mund til mund, hvor folk flytter hertil, fordi de kender nogen, der i forvejen bor her. Derfor gør vi meget ud af at understrege, at vi gerne vil have dem her, og at vi sætter pris på, hvad deres tilflytning betyder for vores område,” siger Hans Østergaard. 

I modsætning til de tyske tilflyttere oplever Ringkøbing-Skjern Kommune, at mange østeuropæere først kommer til området med en tanke om være der midlertidigt, tjene penge, og rejse hjem igen. Derfor arbejder kommunen med at få deres øjne op for de mange muligheder, der findes for dem i Danmark, så de får lyst til at blive permanent og få deres familie hertil. 

“Når folk flytter hertil, er det enormt vigtigt, at de kommer ind i et netværk og får dannet nogle relationer, så de får en forankring her, der handler om mere end arbejde,” siger Dorthe Frydendahl.

Artiklen fortsætter efter grafen.

Familie styrker integrationen 

Særligt én ting har vist sig at være afgørende i den kontekst. Så snart deres familier rykker til området, vokser lysten til at blive permanent nemlig. Det forklarer Johanne Korsdal Sørensen, der er en del af analyseenheden Mantra ved Aarhus Universitet, og som har været med til at lave et forskningsprojekt om integrationsindsatsen i Ringkøbing-Skjern Kommune. 

“Mange af de østeuropæiske tilflyttere er enlige mænd, der rejser hertil med en tanke om at være her midlertidigt. Men hvis først deres partner eller familie kommer hertil, vokser lysten til at blive fuldt forankret, da skolesystemet og foreningslivet så bliver ekstra trækplaster udover de gode arbejdsmuligheder," siger hun. 

En af de mænd, der har oplevet det, er rumænske Marius Stefanescu. Han kom til Ringkøbing-Skjern Kommune i 2015 for at arbejde, og efter to år kom hans kone og to døtre også til landet, da de oplevede at have bedre muligheder i Danmark.  

Altinget skulle have besøgt Marius Stefanescus familie i landsbyen Borris – i et hus, som Erling Søndergaard har hjulpet dem med at købe – men familien havde desværre ikke tid, da de skulle ind og se håndboldkamp mellem Skjern og Bukarest. 

At deltage i aktiviteter som håndboldkampe, fællesspisninger og alt, hvad dansk foreningsliv indebærer, er ifølge Ringkøbing-Skjerns borgmester, Hans Østergaard, også et afgørende skridt for at få folk til at blive på længere sigt. Og her skal man ikke underkende de frivillige kræfter, siger han. 

“Vi kan ikke gøre det alene som kommune. Det er vigtigt, at lokalsamfundet giver dem en håndsrækning til at tage del i hverdagslivet. Heldigvis er landsbyerne meget bevidste om værdien af, at de her mennesker vælger at bo her og holde gang i landsbyen,” siger Hans Østergaard. 

Erling Søndergaard kører rundt i Borris landsby og peger på alle de huse, han har været med til at sælge til østeuropæiske familier. Hele 28 familier har han hjulpet med at købe hus, og flere af familierne er endt med at blive hans så gode venner, at de blev inviteret til hans diamantbryllup. 
Erling Søndergaard kører rundt i Borris landsby og peger på alle de huse, han har været med til at sælge til østeuropæiske familier. Hele 28 familier har han hjulpet med at købe hus, og flere af familierne er endt med at blive hans så gode venner, at de blev inviteret til hans diamantbryllup.  Foto: Arthur Cammelbeeck/Altinget

Sprog er nøglen 

Trods gode initiativer har én ting dog vist sig at være en altoverskyggende udfordring for integrationen i Ringkøbing-Skjern: 

Sprog. 

Da en del af de østeuropæere, der flytter til den vestjyske kommune, tænker, de skal være der midlertidigt, oplever kommunen nemlig, at flere ikke benytter den gratis danskundervisning, som kommunen tilbyder i starten. 

“Nøglen til god integration er det danske sprog, og vi taber desværre nogle, der ikke kommer i gang, fordi de ikke kan se, hvad de skal bruge det til, hvis de kun er her for at tjene penge og kan snakke engelsk på arbejdspladsen,” siger Dorthe Frydendahl. 

Det er et problem, kommunen endnu ikke har fundet løsningen på. Men mens man fra KL's side arbejder for at få udvidet muligheden for gratis danskundervisning i længere tid, løfter de frivillige ildsjæle deres del af integrationsindsatsen i Ringkøbing-Skjern i mellemtiden. Rundt i kommunen er flere frivillige sprogcaféer blomstret op til udlændinge som supplement til kommunens tilbud.

Heriblandt er søstrene Lene og Jytte Bjørslev. I 2017 tog de sagen i egne hænder, da de så, at der kom flere og flere udlændinge til landsbyen Ådum, som ikke kunne snakke dansk, og som ikke deltog i landsbyens foreningsliv. Derfor startede de Tal Dansk-sprogcaféen for udenlandske kvinder, der kan komme hver tirsdag eftermiddag i Ådumhallen. 

“Der kom så mange til landsbyen, og vi kunne se, at vi blev nødt til at gøre noget og forklare dem, hvorfor det var vigtigt for dem at kunne forstå, hvad der står på Aula, kommunikere med børnehavens personale og deltage i foreningslivet,” fortæller Lene Bjørslev. 

Derfor bankede de på døre og delte sedler ud, hvor der på dansk og engelsk var forklaret, hvad sprogcaféen var, og hvorfor det var vigtigt for de internationale tilflyttere at møde op. Syv år senere er Tal Dansk-caféen i Ådum blevet noget mindre, men den lever endnu. Denne tirsdag står Lene Bjørslev klar til at tage imod Marzena, Madalina, Liudmyla og Yevheniia, der kommer trofast hver tirsdag.

Liudmyla er flygtet fra krig i Ukraine, Marzena er kommet fra Polen med sin mand for at arbejde, og Madalina er rykket hertil, fordi hendes bror bor her. Men fælles for dem er, at de har et ønske om at kunne stikke hovedet over hækken og snakke med deres nabo på dansk eller kunne orientere sig på danske hjemmesider. 

“Da jeg blev gravid og skulle bestille en tid hos lægen, kunne jeg slet ikke forstå noget. Det gør alting meget besværligt,” fortæller Madalina. 

Men for hver gang de kommer i Lene Bjørslevs sprogcafé, bliver det en smule nemmere. I dag sidder kvinderne over for hinanden og spørger på skift ind til hinanden. 

“Hvad kommer du fra?”, spørger Madalina. 

“Jeg kommer fra Polen,” svarer Marzena. 

“Hvad arbejder du med?” 

“Jeg arbejder i et rengøringsfirma,” fortæller Marzena. 

“Rigtig godt!” lyder det opmuntrende fra underviser Lene Bjørslev.  

“Det er nogle rigtig gode sætninger, når I skal forklare danskere, hvad I laver,” siger hun.

Liudmila bryder ud i grin til Tal Dansk-sprogcaféen, da Lene Bjørslev skal forsøge at lære kvinderne forskellen på
Liudmila bryder ud i grin til Tal Dansk-sprogcaféen, da Lene Bjørslev skal forsøge at lære kvinderne forskellen på "o" og "ø". Rummet fyldes med "øøø"-lyde fra kvinderne, og de griner bagefter. "Ja, jeg ved ikke, hvem der har opfundet vokalerne i det danske alfabet," siger Lene Bjørslev. Foto: Arthur Cammelbeeck/Altinget

En helt naturlig befolkningsudvikling 

Selvom de små samtaler om kvindernes job, baggrund og familie kører rimelig flydende på dansk, lægger ingen af kvinderne skjul på, hvor hårdt arbejde det er at lære det danske sprog.  

“Det sværeste ved at komme hertil er helt klart at lære dansk. Det tager lang tid og lære, og flere af mine naboer kan ikke snakke engelsk, så jeg kan ikke rigtig snakke med dem,” siger Marzena. 

Men med Lene Bjørslev og de frivillige i sprogcaféen håber Marzena og resten af kvinderne at ændre på det. Og Lene Bjørslev fortæller da også med stolthed i stemmen om nogle af de første af “deres piger” i sprogcaféen, og hvor langt de er kommet. Monika er blevet uddannet social- og sundhedsassistent. Justina er blevet uddannet social- og sundhedsmedhjælper. 

“De er så seje,” siger Lene Bjørslev. 

Selvom det er langt fra alle, der får lært dansk i første hug, når de kommer hertil, er succeshistorierne altså alligevel til at finde rundt omkring i Ringkøbing-Skjern Kommune. 

En målrettet indsats, et stærkt frivilligkorps og ikke mindst en erkendelse af, at det kræver et vedholdende stykke arbejde at få udlændinge integreret, har fået Ringkøbing-Skjern i en opadgående kurve, hvor befolkningstallet for første gang i lang tid er stigende. 

Men hvad kommer det til at betyde for kommunen, hvis andelen af udenlandske borgere fortsat vokser, mens danskerne bliver færre og færre? 

Det er ifølge borgmester Hans Østergaard “et spændende spørgsmål”, han ikke kender svaret på. 

“Det er bestemt værd at tænke over. Men når jeg tænker over det, slår en anden tanke mig: Hvad hvis den her udvikling stopper? Det vil straks være meget værre,” siger han. 

Ifølge Pia Heike fra Center for Landdistriktsforskning hos SDU er der heller ikke grund til bekymring over, hvad det vil betyde for landdistrikternes befolkningssammensætning, hvis antallet af indvandrere fortsat stiger. 

“Det har altid været sådan. Det var kartoffeltyskere i hele Midtjylland, som dyrkede heden op. Polakkerne dyrkede roerne på Lolland. Så kan det godt være, at de hedder noget andet end ‘Jensen’ til efternavn, men ud over det er det en helt naturlig måde for befolkningen at udvikle sig på,” siger hun. 

Rundt omkring i Ringkøbing-Skjern ser man også langsomt, hvordan kommunens mange nationaliteter og kulturer smelter sammen og mødes. Hjemme hos Dagmar hænger billeder fra hendes tyske forfædre i forgrunden, mens Dannebrog blafrer i baggrunden. Hos Tal Dansk-Caféen i Ådum står et ukrainsk flag side om side med et dansk, mens de snakker om det danske flags historie, og i næste uge skal kvinderne synge den danske nationalsang og nationalmelodierne fra deres eget hjemland. 

Én ting har alle de nye tilflyttere i den vestjyske kommune til fælles. Når de bliver spurgt, om de er glade for at være flyttet til Ringkøbing-Skjern, lyder svaret kort og godt: 

“Selvfølgelig.” 

Integrationsindsatsen i Ringkøbing Skjern

Det er siden 2022 lykkedes Ringkøbing Skjern at have et stigende befolkningstal efter flere års nedgang. Udviklingen skyldes udelukkende indvandring fra udlandet.

Her er de initiativer, kommunen igangsætter, når personer fra ind- og udlandet flytter til kommunen: 

  • Tilflyttere modtager et velkomstbrev fra borgmesteren. Derefter bliver de kontaktet inden for de første 2-3 måneder af en lokal velkomstambassadør.
  • Tilflyttere bliver inviteret til et velkomstsarrangement, hvor de lokale velkomstambassadører er. 
  • De modtager en velkomstpakke med tilbud og oplevelser i kommunen, som de frit kan vælge fra. 
  • Hvis tilflyttere eller deres partner endnu ikke er job, kan de tilkobles kommunens ‘Tilflytter jobordning’, hvor man kan få sendt sit CV ud til over 700 lokale virksomheder. 
  • Internationale tilflyttere kan melde sig ind i Facebook-gruppen ‘Internationals Ringkøbing-Skjern’, som kommunen står for. 
  • Kommunen har hjemmesiden flytmodvest.dk, hvor de skriver om muligheden for karriere, bolig, natur og fritid i kommunen. 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Pia Heike Johansen

Lektor, Center for Landdistriktsforskning, Institut for Sociologi, Miljø og Erhvervsøkonomi, Syddansk Universitet
ph.d. (SDU. 2007), cand.scient.soc. (Aalborg Uni. 2003)

Hans Østergaard Kristensen

Borgmester (V), Ringkøbing-Skjern Kommune









0:000:00