Dansk Erhverv til SF: Det private er ikke en fjende

Af Morten Jung
Markedschef i Dansk Erhverv

Misforståelserne står i kø i et indlæg, som SF’s ældreordfører, Kirsten Normann Andersen, fik bragt i Altinget 26. september. Blandt andet skriver hun, at kommuner ikke skal tvinges til at privatisere for enhver pris, og at man skal lære af tidligere fejl, inden man kaster sig ud i ny privatisering.

Begge dele er vi enige i, men påstandene baserer sig på forkerte præmisser. For kommunerne tvinges ikke til at privatisere for enhver pris. Og hvem kan være uenig i, at man skal tage ved lære af de erfaringer, der allerede er gjort – gode såvel som dårlige. For at sikre, at debatten ikke kører ud af sporet, er det vigtigt at få styr på fakta og begreber.

Kirsten Normann Andersen taler om privatisering af velfærdsopgaver. Men det er ikke det normale på velfærdsområdet. Hver dag løser private virksomheder velfærdsopgaver, men der er typisk ikke tale om privatisering. Privatisering er, når der sker en overføring af offentlig virksomhed til private.

Bedste ydelser til prisen
Det normale på ældreområdet er noget andet, nemlig konkurrenceudsættelse. Det indebærer typisk, at de ældre får frihed til selv at vælge, hvem der skal levere plejen. Det er fortsat skattefinansieret velfærd. Det er forsat kommunen, der vurderer behovet og betaler for støtten og tilbud til de ældre.

Forskellen er, hvem der leverer, og om der skal være flere at vælge imellem. Når det offentlige udliciterer opgaver, så har det offentlige fortsat en væsentlig kontrol og kan fastlægge kravene til den ydelse eller det produkt, som det private skal levere.

I stedet for at se de private som en fjende og konkurrenceudsættelse som et onde, kan man se private virksomheder som en erfaren samarbejdspartner og konkurrenceudsættelse som en metode til at sikre, at vores skattepenge skaber størst mulig værdi for borgerne.

Morten Jung
Markedschef i Dansk Erhverv

En anden pointe er, at konkurrence ofte er et redskab til en mere transparent offentlig sektor. Når en opgave konkurrenceudsættes, har den offentlige sektor muligheden for selv at byde ind. Og dermed opnå en større indsigt i egne priser, organisation og kvalitet.

Konkurrenceudsættelse handler i bund og grund om at finde den leverandør, offentlig eller privat, der kan levere de bedste ydelser til prisen. Hvor får borgeren den bedste kvalitet til prisen, altså for de skattepenge, vi alle betaler. Det redskab spiller Kirsten Normann Andersen sig her af hænde, og det er synd.

Større fokus på kvalitet
Pris bør dog aldrig være det lod, der vejer tungest i vægtskålen, når en kommune sender opgaver i udbud. Det har udviklingen i hjemmeplejen med en række konkurser vist. Men man skal også huske, at det ikke er virksomhederne, der definerer, hvad der tillægges mest vægt, når kommunale opgaver konkurrenceudsættes. Det gør kommunen.

Kommunerne skal allerede i udbudsmaterialet stille kvalitetskrav til virksomhederne. Hos Dansk Erhverv ønsker vi, at kvalitet fylder mere og pris mindre end hidtil. Når det er sagt, så har vi som erhvervsliv også et klart ansvar, nemlig at sikre en større grad af egen indsigt, kende egen formåen og ikke byde urealistisk lavt ind på en opgave.

Men forebyggelse af konkurser er et ansvar, vi er fælles om. Vi skal sammen forebygge fremtidige konkurser og sikre tryghed for borgerne. Derfor bakker Dansk Erhverv også op om, at der stilles krav til velfærdsleverandører, for eksempel i form af bankgarantier.

Vi ved erfaringsmæssigt, at der er både økonomiske og mere bløde kvalitative gevinster at hente, når det offentlige konkurrenceudsætter opgaver. Det gælder både økonomiske gevinster, men også andre ting som adgang til nye innovative løsninger og muligheden for at trække på virksomhedernes specialiserede viden og erfaringer.

I stedet for at se de private som en fjende og konkurrenceudsættelse som et onde, kan man se private virksomheder som en erfaren samarbejdspartner og konkurrenceudsættelse som en metode til at sikre, at vores skattepenge skaber størst mulig værdi for borgerne.