5 A'er: Norsk forfatter ser ind i fremtiden og viser, hvordan maskiner tænker

Bogen 'Maskiner der tænker’ af AI-forsker Inga Strümke dykker ned i det komplekse og fascinerende univers af kunstig intelligens og maskinlæring, skriver tech-journalist Marie Høst.

Inga Strümke understreger vigtigheden af at forstå, hvordan AI er blevet til,
hvem der styrer den, og hvilke interesser der er involveret. Denne indsigt er
afgørende for at kunne håndtere det enorme potentiale og de potentielle farer,
der ligger i AI, skriver Marie Høst. — Inga Strümke understreger vigtigheden af at forstå, hvordan AI er blevet til, hvem der styrer den, og hvilke interesser der er involveret. Denne indsigt er afgørende for at kunne håndtere det enorme potentiale og de potentielle farer, der ligger i AI, skriver Marie Høst. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Marie Høst

Tech-journalist og podcastvært

Maskiner der tænker - algoritmernes hemmeligheder og vej til kunstig intelligens

Inga Strümke

288 sider, JP/Politikens Forlag, udkom i september

Hver gang vi løfter vores smartphone, låser op med ansigtsgenkendelse og scroller igennem det ene feed efter det andet, foregår der utallige processer, som involverer kunstig intelligens, og som langt de færreste af os kan gennemskue.

Kunstig intelligens har ændret vores liv, men vi forstår ikke en brøkdel af, hvordan teknologien egentlig fungerer.

Bogen 'Maskiner der tænker’ af Inga Strümke dykker ned i det komplekse og fascinerende univers af kunstig intelligens og maskinlæring. Målet er at forstå, hvordan kunstig intelligens fungerer og de udfordringer, det bringer med sig. Det har vi virkelig brug for, for at vi kan navigere bevidst i både nutid og fremtid.

Bogen leverer en historisk oversigt over AI's udvikling og udforsker vores opfattelse af menneskehedens rolle i en verden, hvor maskiner gradvist bliver mere intelligente.

Inga Strümke skriver flydende, engageret og humoristisk og er forbilledlig i sin brug af konkrete eksempler, ofte fra hendes eget liv, som gør svære statistiske og matematiske begreber forståelige.

Det er værd at holde koncentrationen

Bogen er struktureret i tre dele. Først en historisk gennemgang af udviklingen af kunstig intelligens og derefter en diskussion af, hvordan teknologien påvirker os i dag. Til sidst udforskes mulige fremtidsscenarier.

Modsat mange andre bøger om kunstig intelligens i disse dage, som primært interesserer sig for det sidste - fremtidsscenarier og de etiske udfordringer - så gør denne bog sig umage med at forklare så enkelt som muligt, hvordan maskinlæringsmodeller grundlæggende virker.

Vi ser ind i en fremtid med flere løste problemer, men med mindre forståelse af, hvordan problemet blev løst.
Marie Høst
Tech-journalist og podcastvært

Inga Strümke går dybt ind i, hvordan maskiner undervises og trænes i dagens AI-landskab. Helt fra de enkleste regelbaserede systemer og op til ekstremt komplicerede neurale netværk.

Selvom det forklares så simpelt, som det nu kan lade sig gøre, skal man alligevel holde tungen lige i munden i disse kapitler.

Det er dog værd at holde koncentrationen, for det giver blandt andet en forståelse af, hvorfor det er et problem, når maskinens konklusioner ikke kan efterprøves, og hvorfor man derfor for transparensens skyld i visse tilfælde beslutter at gå væk fra de komplicerede modeller.

På den anden side skaber selve det faktum, at neurale netværk kan tænke anderledes end mennesker, store håb for fremtiden.

For det betyder, at maskinerne kan finde vigtige mønstre i store datasæt, som vi end ikke har tænkt på at kigge efter, og som derfor potentielt kan løse problemer, som vi ikke endnu ved, hvordan vi skal gå til.

Maskiner hjælper os mod at nå mål

Men en af udfordringerne ved maskinlæring er altså, at mennesker ikke helt forstår, hvad maskinerne laver.

En vigtig del af forskningen går derfor ud på at finde ud af, hvordan maskinerne "tænker”.

Inga Strümke forsker selv i netop XAI - forståelse af AI, og hvordan AI skaber mønstre og løser problemer. Hun fortæller, at grunden til, at hun holder af at forske i netop dette, er, at det er som at kommunikere med intelligente rumvæsner. De minder ikke om os, tænker ikke som os, men de har løsninger på vores problemer.

Maskiner kan altså hjælpe os med at opnå vores mål, uden at vi forstår, hvordan det sker.

Men det resulterer i et nyt problem om autonomi, som Strümke dykker ned i. Når alting bliver lettere og lettere for os mennesker, bliver vores viden så ikke mindre og mindre?

Læs også

5 A'er: Ny bog om kunstig intelligens lægger hverken op til jubeloptimisme eller maskinstorm

Desto mere avanceret elektronik, der puttes ind i vores biler, desto mindre bliver vores viden om bilmekanik. Jo mere intuitive brugerflader i vores computere, jo mindre bliver vores viden om operativsystemer. Jo flere færdigproducerede lasagner, jo mindre ved vi, om hvordan man laver en bechamelsovs fra bunden.

På samme måde vil den filtrerede og kuraterede informationsstrøm, vi møder, formentlig reducere vores evne til kritisk informationshåndtering og mindske vores handlefrihed.

Hvilket er et problem, hvis vi ønsker et samfund befolket af oplyste, kritisk tænkende borgere.

Vi ser altså ind i en fremtid med flere løste problemer, men med mindre forståelse af, hvordan problemet blev løst, og hvorfor en beslutning er god eller dårlig.

Brugerbeskyttelse i en AI-drevet verden

Bogen kommer grundigt rundt om nutidens landvindinger inden for kunstig intelligens og alle udfordringerne, der følger med.

Maskinerne er kraftfulde, men de er også blot redskaber, som mennesker skal skabe og styre.
Marie Høst
Tech-journalist og podcastvært

Herunder naturligvis også begrebet bias, som er eksemplificeret gennem Amazons nu heldigvis skrottede ansættelses-algoritme, som gennem mønstergenkendelse i historiske data konkluderede, at hvide mænd er at foretrække, når den bedste ansøger skal findes til et job. Fordi flest hvide mænd historisk set er blevet ansat. Hun udfolder, hvorfor bias-problemet er så komplekst at løse.

Strümke tager os videre til GDPR-reglerne fra 2016 og den kommende EU-regulering af AI, og hun ridser op, hvilken enorm opgave, der ligger forude med hensyn til regulering og beskyttelse af individets rettigheder i en verden, der bliver mere og mere AI-drevet.

Generativ AI, chatbots og udfordringer med ophavsret - det er klart, at advokater kommer til at have travlt.

Maskiner er redskaber

Når Strümke opridser scenarier for fremtiden inden for kunstig intelligens, virker hun ikke særligt bange. Selvom risikoen ved AI også bliver diskuteret, herunder Elon Musk og flere andres frygt for, at AI en dag kunne udgøre en trussel mod menneskeheden.

Inga Strümkes har skrevet bogen, som bringer dig nærmere en gryende forståelse og med sin underliggende begejstring også mindsker fremmedgørelsen.
Marie Høst
Tech-journalist og podcastvært

Det bekymrende er, at vores mål for menneskeheden er komplekse og ikke engang helt klare for os selv. At formulere et AI-værdisæt, der tager højde for denne kompleksitet, er en monumental udfordring.

Kan vi virkelig forstå, hvor vi bevæger os hen, og hvordan vi handler bedst?

Strümke understreger vigtigheden af at forstå, hvordan AI er blevet til, hvem der styrer den, og hvilke interesser der er involveret. Denne indsigt er afgørende for at kunne håndtere det enorme potentiale og de potentielle farer, der ligger i AI.

Maskinerne er kraftfulde, men de er også blot redskaber, som mennesker skal skabe og styre. Vi besidder stadig unikke evner som kreativitet, empati og kontekstforståelse, som maskiner ikke har - endnu.

Strümke tager os med ind i fremtiden

Det er komplicerede og tankevækkende problemstillinger, men Strümke går til dem på en jordnær måde. Hun har bogen igennem en teknisk tilgang og er optaget af, hvad der kan påvises gennem forskning. Hun peger på reelle problemer med nutidens teknologi og diskuterer mulige løsninger, og det forankrer de afsluttende etiske og filosofiske overvejelser.

Vi ved for lidt om teknologi og AI.
Marie Høst
Tech-journalist og podcastvært

Der er efterhånden almindelig enighed om, at vi ved for lidt om teknologi og AI, specifikt i forhold til hvor meget vi er påvirket af det.

Politikere og virksomheder taler om borgeroplysning om AI og faget Teknologiforståelse i skolen - fordi vi meget snart ender i en situation, hvor vi mangler grundlæggende viden om, hvordan verden fungerer.

Inga Strümkes har skrevet bogen, som bringer dig nærmere en gryende forståelse og med sin underliggende begejstring også mindsker fremmedgørelsen. Vi kommer ikke udenom, at vi bevæger os mod en fremtid, hvor maskiner og mennesker skal leve og arbejde sammen. Hvis du ønsker at få et indblik i denne fremtid, kan du begynde med ‘Maskiner der tænker’.

Læs også