Bog om smartphones bør anfægte enhver borger på Appernes Planet

Jeg er næppe den eneste, der bliver vækket af mobilen hver eneste morgen. Så rækker jeg ud efter mobilen, tjekker dagens gøremål, vejrudsigten og den seneste Radioavis fra DR LYD. Mens morgenmaden indtages, screener jeg nattens hændelser på sociale medier, aviser og Twitter. Så er dagen ligesom i gang.

Mens jeg arbejder, tjekker jeg af og til - som en slags overspringshandling - sociale medier, mine nyhedsapps og indbakken med mails.

Til frokost svarer jeg på formiddagens henvendelser med mobilen i den ene hånd og en håndmad i den anden. Og sådan bliver det ved.

Om aftenen ser jeg fodbold på tv, mens jeg tjekker reaktioner på kampen på mobilen. Inden det er tid til at sove, læser jeg et par sider i en e-bog eller lytter til lidt stille musik på Spotify, inden jeg indstiller mobilens vækkeur.

Appificeret 

Der er et sted mellem 60 og 70 apps på min mobil - og min hverdag er i høj grad indrettet efter dem.

Mere end en halv milliard mobiler er i dag i omløb på denne klode. Smartphonen er ikke længere de riges legetøj. Den er på små 15 år blevet det polymedie, der om 100 år vil stå som symbolet på vores tid.

"Den vigtigste forandring er uden tvivl smartphonens ankomst og tiltagende verdensherredømme," skriver den norske socialantropolog Thomas Hylland Eriksen i ‘Appernes Planet’. Han tilføjer: "Nu går hver eneste af os rundt med internettet i lommen".

Hyllands nye bog er en undersøgelse af, hvordan dette ‘multimediemonster i lommeformat’ har ændret vores verden på få år.

Mens pandemien satte vores fælles kulturelle og sociale liv i stå, så fortsatte udbredelsen af smartphones bare, pointerer Hylland.

"Fra den ene dag til den anden blev Skype og Zoom en del af hverdagen for studerende og alle med kontorjob. Vi begyndte at leve en større del af livet i cyberspace," lyder det i ‘Appernes Planet’.

I Danmark oplevede vi tilmed et markant gennembrud for lydbøger, der som bekendt også lyttes på mobilen.

Smartphonens verden er ‘skyen’, et ikke-sted der "ikke bare er en netværksmaskine, et underholdningsmedie og en nyhedskilde, men også et komprimeret museum og mindebank".

Vi lever - med Hyllands formulering - i "en ny verden, hvor netværk, viden og forbrug er blevet appificeret - kan du ikke finde det med en app, er det som om det ikke findes".

Flygtningenes foretrukne medie 

Mens flere og flere i det velnærede nordvestlige hjørne af verden føler, at vi bruger for meget tid på mobilen, så er flygtninge fra syd blandt dem, der har størst gavn af den.

Hylland fortæller om, hvordan flygtninge bruger deres smartphones til at planlægge flugtruter med Google Maps og GPS.

‘Appernes Planet’ viser krystalklart, hvordan afstande forsvinder og hastigheden skrues op på en måde, der favoriserer en ny flad kapitalisme.

Niels Frid-Nielsen
Kulturjournalist

De kommunikerer og betaler til rejsebureauer og menneskesmuglere over WhatsApp og andre krypterede mobile betalingsbanker, der kan slettes igen. Og så holder de splittede familier kontakten med hinanden på tværs af Middelhavet over mobilen.

"Mobilen kan bruges til at udfylde mellemrummene i de lange, diffuse venteperioder, og den kan bruges til at planlægge den nære fremtid. Men for flygtninge er den også et arkiv og personligt museum," skriver Hylland. 

Det er derfor langt fra et luksusproblem, når flygtninge ankommer til et nyt land, som noget af det første spørger til WiFi- koden. 

Flad kapitalisme 

Men smartphonen er ikke bare en genvej i den globale landsby. ‘Appernes Planet’ viser krystalklart, hvordan afstande forsvinder og hastigheden skrues op på en måde, der favoriserer en ny flad kapitalisme:

"Airbnb og Uber bliver tit nævnt som eksempler på den nye kapitalisme, der er organiseret sidelæns, med smartphones som knudepunkt, betalingsterminal og reklameplakat, og hvor arbejderne arbejder for sig selv, tit hjemmefra, og ikke for et kæmpefirma med egen skyskraber i glas og aluminium". 

Den nye kapitalisme afskaffer dog hverken ulighed eller den følelse af at være for meget, for småt, for hurtigt og for spredt, som følger i kølvandet på mobilen. 

Alting er bare et klik væk 

Thomas Hylland Eriksen opstiller en række for- og bagdele ved smartphones. Fordelene først:

• Uendelig adgang til information
• Mangfoldighed af kontakter
• Stor bredde i mængden af viden
• Google Maps fortæller dig, hvor du er, og du er altid selv midtpunktet
• Du kan kontinuerligt holde kontakt med venner og familie. 

Men bagdelene er lige så vigtige: 

• Informationen er overfladisk og fæstner sig ikke 
• Bekendtskaber er overfladiske og du spilder tid med klikkeri
• Ringe dybde i den indhentede viden
• Din stedsans visner og du mister glæden ved at fare vild
• Du bliver konstant distraheret og griber neurotisk efter mobilen hvert andet minut. 

I en verden, hvor opmærksomhed er den knappeste ressource, favoriserer smartphonen de flygtige kontakter og får os til at tabe koncentrationen igen og igen.

Vi tænker i hak, vores viden fragmenteres og den sociale forankring opløses, fordi alting bare er et klik væk.

På et mere overordnet plan konstaterer Hylland, at standardisering, homogenisering og reduktion er lov og orden på Appernes Planet.

En kunstig verden

Jeg havde gerne set mere om betydningen af digital overvågning og om hvad falske nyheder, internettrolde og hadefuld tale i ekkokamre gør ved os som mennesker.

Niels Frid-Nielsen
Kulturjournalist

Mobilernes skærme får os til at dyrke lækre billeder af alle de ting, vi kan købe og få i den fagre nye verden.

Karl Marx introducerede begrebet ‘varefetichisme’, men med mobilen er dyrkelsen af det lækre skærmbillede som fetich blevet virkelighed.

Hylland forudser, at vi snart får en verden af kunstig intelligens, et ‘Tingenes Internet’, hvor "stregkoder, wi-fi og Bluetooth skaber et netværk af elektroniske dimser og software, som i stadig højere grad taler med hinanden og ikke med os, selv om de stadig taler til os".

På den måde vil algoritmerne sørge for, at vi får de varer, der er som skabt til os.

Den digitale overvågning vil blive så følsom og nuanceret, at appen finder dine varer, før du har gjort dig klart, hvad du egentlig har lyst til.

På ‘Tingenes Internet’ er mennesket kørt ud på et sidespor og det frie valg for længst glemt.

Modstand mod mobilen 

Den unge Karl Marx havde et andet ord for denne nye verden, hvor apperne har taget magten fra mennesket, nemlig ‘fremmedgørelse’.

Hylland iagttager en ny ‘opmærksomhedsøkologi’, der kan hjælpe os med afvænning fra mobilen eller ligefrem til nu og da at slukke den. Man kunne måske også overveje at slette nogle af de mange apps.

Han opfatter mikrobryggerier og mad fra navngivne gårde som en slags modkulturer, der siger fra overfor globaliseringen, standardiseringen og reduktionen af kvalitet på Appernes Planet.

Thomas Hylland Eriksen ser selv sin bog som "et bidrag til vores kollektive selvrefleksion". Han har skrevet en skarp, tankevækkende og klog bog om vores omgang med ny teknologi. Søren Vinterberg har veloplagt oversat Hyllands fortællende prosa til dansk.

Jeg havde gerne set mere om betydningen af digital overvågning og om hvad falske nyheder, internettrolde og hadefuld tale i ekkokamre gør ved os som mennesker. Men det ændrer ikke ved, at Hylland har skrevet en bog, der bør anfægte enhver borger på Appernes Planet.