Akademikerne: Vi må ikke miste kontrollen over den digitale udvikling

Af Lars Qvistgaard
Formand, Akademikerne

Mere og mere kommunikation mellem virksomheder og kunder – og det offentlige og borgerne for den sags skyld – foregår via robotter.

Såkaldte chatbots, som er i stand til at interagere i samtaler med mennesker og give svar på de mest almindelige forespørgsler.

Virksomheder og myndigheder er i stand til at komme meget tæt på vores privatliv, fordi alle de digitale værktøjer, vi omgiver os med i hverdagen, opsamler store mængder data om os.

For eksempel har el-selskaber meget detaljeret viden, om vi er hjemme i vores husstand eller ej, og det samme har de lyttende og talende højttalere, som er ved at finde udbredelse i vores hjem.

Nye teknologier kan misbruge vores data
Digital teknologi gør vores hverdag nemmere og giver os mange nye muligheder.

Digitale værktøjer er per definition hverken helte eller skurke, men brugen af dem er ikke neutral. Den digitale udvikling har en dataetisk dimension, vi som samfund bliver nødt til at få bedre styr på.

 Lars Qvistgaard
Formand, Akademikerne

Det er en kæmpe gevinst for alle.

Men jo klogere vi bliver på de digitale teknologier, og jo længere tid vi lever med dem, jo tydeligere er det også, at udviklingen ikke er risikofri.

Vores data kan misbruges og åbne for situationer, som det er meget svært at gennemskue den fulde konsekvens af.

For data om, hvornår vi er hjemme, og hvad vi laver, kan for eksempel være interessante for myndigheder eller arbejdspladsen, hvis vi enten er ledige eller sygemeldte.

Vi skal have bedre styr på den dataetiske dimension
Selvom vi har vænnet os til en hverdag med digitale tjenester overalt, kan konsekvenserne være både uoverskuelige og skræmmende.

Digitale værktøjer er per definition hverken helte eller skurke, men brugen af dem er ikke neutral. Den digitale udvikling har en dataetisk dimension, vi som samfund bliver nødt til at få bedre styr på.

Heldigvis vokser opmærksomheden på udfordringerne.

I denne uge mødes regeringens Disruptionsråd for at komme med forslag til, hvordan vi sikrer et stramt greb om styrepinden i den teknologiske udvikling, og ikke kun lader os forføre af de uanede og spændende muligheder.

De nye teknologier kalder på et dataetisk råd 
Danmark har brug for et dataetisk råd.

De nye teknologier har store konsekvenser for samfundet - det private og det offentlige, lønmodtagere og arbejdsgivere, og for os som individer.

Udviklingen stiller os over for nogle valg om, hvor langt vi vil lade teknologien gå i at komme tættere på vores liv.

Hvor meget teknologien skal styre os, og hvor meget kan og vil vi styre den?

Rådet bør have en bred sammensætning af kompetencer og være permanent.

Det dataetiske råd skal have det enkelte menneske og samfundet som helhed som omdrejningspunkt.

I diskussionen af de etiske aspekter af digitalisering er det essentielt med perspektiver fra lønmodtagerne og forskellige fagligheder: Jurister, humanister, læger, økonomer, filosoffer, ingeniører og så videre.

Vi skal sætte retningen for den digitale udvikling
På mange arbejdspladser er det ved at blive normalen, at big data bliver brugt til at forudsige og påvirke menneskelig adfærd.

Overvejelser om grænser for brug af digitale data er konstant aktuelle.

De udfordringer findes på tværs af de fagområder, der udvikler og arbejder med digitale teknologier.

Det er os, der skal sætte retningen for den digitale udvikling og ikke omvendt. Vi skal sikre en digital fremtid, alle kan have tillid til.