Debat

Dansk Erhverv om EU-regulering af digital økonomi: Forslagene giver os bekymringer

DEBAT: Det er en god ide at regulere den digitale økonomi i EU-regi, men EU-Kommissionens forslag giver tre alvorlige bekymringer, skriver Henrik Theil og Christian Von Stamm Jonasson.

EU-Kommissionen har annonceret vidtrækkende regulering af den digitale økonomi i unionen. Forslagene giver anledning til nogle ganske alvorlige
bekymringer, skriver Henrik Theil og Christian Von Stamm Jonasson.
EU-Kommissionen har annonceret vidtrækkende regulering af den digitale økonomi i unionen. Forslagene giver anledning til nogle ganske alvorlige bekymringer, skriver Henrik Theil og Christian Von Stamm Jonasson. Foto: Colourbox
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Online platforme, sociale medier og umådeligt store mængder af data - det er grundvilkårene for rigtig mange virksomheder på tværs af brancher.

Men selvom det kan være vanskeligt at huske præcis, hvordan vi fandt vej, sendte e-mails og tjekkede vejret uden en smartphone i hånden, så er det faktisk ikke så længe siden, at Amazon, Instagram og cloud-teknologi blev en del af den daglige drift i mange virksomheder. 

De store forandringer, digitalisering og nye data har ført med sig, stiller ikke kun nye krav til virksomhederne, men også til de policy-udviklere og myndigheder, som har til opgave at sikre balancen mellem fair og lige konkurrencevilkår, og virksomhedernes adgang til og brug af data. 

Lovgivning med store konsekvenser
EU-Kommissionen har, med Margrethe Vestager og Thierry Breton i front, annonceret vidtrækkende regulering af den digitale økonomi i unionen, som skal understøtte det europæiske indre marked i en tid, hvor traditionelle markedsafgrænsninger ændrer sig som følge af nye muligheder for at anvende teknologi og data i forretningsudviklingen. 

Alle lovpakkerne indeholder gode elementer, men de giver dog også anledning til nogle endda ganske alvorlige bekymringer.

Henrik Theil og Christian Von Stamm Jonasson, hhv. chefkonsulent, Dansk Erhverv Digital Handel og erhvervspolitisk konsulent, Dansk Erhverv
I lovkataloget er Digital Services Act (DSA), der indebærer en opdatering af e-handelsdirektivet fra 2000, det mest markante forslag. Der er dog også det nært beslægtede Digital Market Act (DMA) som skal identificere og styre de platforme/markedspladser, som Kommissionen mener opfører sig som gatekeepers eller vagthunde, der begrænser andre virksomheders adgang til markederne.

DMA kan få meget store konsekvenser for Europas indre marked. Derudover vil Kommissionen med Data Governance Act (DGA) bygge rammen for de fælleseuropæiske datarum, der skal samle blandt andet sundheds-, transport- og klimadata på tværs af Europa og dermed forbedre anvendelsen af disse data. 

Den overordnede hensigt fra Kommissionen er for så vidt god: at sikre fair konkurrencevilkår, der både giver plads til store og små virksomheder, også når nye forretningsidéer kan udfordre de etablere spillere.

Alle lovpakkerne indeholder gode elementer, men de giver dog også anledning til nogle endda ganske alvorlige bekymringer.

Tre bekymringer ved forslagene
En komplet gennemgang er ikke hensigten her, men et par nedslagspunkter kan illustrere pointen:

For det første, er det meget positivt, at DSA’en vil opdatere e-handelsdirektivet, som er 20 år gammelt og dermed skrevet i en tid, hvor online handel var meget anderledes end i dag.

Forslaget har desværre karakter af at være møntet meget på specifikke teknologier og forretningsmodeller.

Vi mener, at langtidsholdbar konkurrenceregulering skal være teknologineutral og gælde for alle typer virksomheder – særligt fordi både teknologien og forretningsmodeller udvikler sig med stor hastighed.

For det andet, vil man med DMA’en gøre op med det virkelige problem, at de helt store platforme kan udgøre en barriere for mindre virksomheders adgang til konkrete markeder (for eksempel bookingplatforme i hotelbranchen).

Vi er samtidig betænkelige ved, at forslaget potentielt kan fjerne virksomhedernes motivation til, eksempelvis at udvikle nye algoritmer, der bidrager til effektivisere virksomhedens drift, hvilket igen kan sætte Europa tilbage, for ekemspel når vi taler AI.

Derudover er mange af de problemstillinger, forslaget er sat i verden for a løse, allerede underlagt eksisterende konkurrencelovgivning. Det komplicerer derfor livet for virksomhederne, at forskellige love regulerer hver sit hjørne af en forretningsmodel.

Vi har således endnu ikke set effekten af P2B-forordningens, som netop regulerer forholdet mellem platformene og de virksomheder, som bruger dem kommercielt. 

Læs også

For det tredje er hensigten med, at flere data deles og anvendes på tværs af Europa virkelig god. Men med DGA’en laves der en uhensigtsmæssig og kunstig modsætning mellem anvendelse af data til kommercielle formål og den offentlige interesse.

Bedre udnyttelse af for eksempel sundhedsdata kan i kommercielt regi være udviklingen af nye HealthTech-løsninger, som kan give europæiske borgere adgang til bedre forebyggelse og behandling af kendte lidelser fra slidgigt til hjerteslag.

Dermed er offentlige- og kommercielle interesser ofte overensstemmende, og adgang til data for virksomheder bør derfor – så vidt muligt – sidestilles med adgang for forskere.

Behov for balance
EU-Kommissionen har slået et stort brød op, og det er givetvis også nødvendigt at tilpasse konkurrencevilkårene på det indre marked til en digital tidsalder.

Men det kræver en fin balancegang mellem virksomhedernes mulighed for at bruge såvel egne som samfundets ressourcer for eksempel data data til vækst og innovation på den ene side, og risiko for markedsfejl på den anden. 

Vi håber, EU-Kommissionen såvel som danske myndigheder og politikere tager erhvervslivet med på råd, så vi sammen kan finde den rette balance.

Omtalte personer

Christian von Stamm Jonasson

Chefkonsulent, Dansk Erhverv
cand.merc.pol. (CBS 2016)

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion