Aktører: Problematisk, at EU-regler ikke forhindrer kendt ulovligt indhold i at blive delt igen og igen
EU varslede skrappere regler for de sociale medier, men går den stik modsatte vej. Det betyder, at børn, unge og voksne selv skal stå for at stoppe en forbrydelse og spredningen af ulovligt indhold, skriver en lang række aktører.
Digitalt Ansvar, Offerrådgivningen, Red Barnet m.fl.
Se fuld afsenderliste i boksHvis nogen deler krænkende billeder af dig eller dine børn på de sociale medier, eller du bliver chikaneret og truet online, regner du nok med, at du kan få hjælp og ikke selv står med ansvaret.
Det er desværre ønsketænkning.
I dag har digitale tjenester nemlig ikke et ansvar for at hjælpe, når ulykken rammer.
De har tværtimod et juridisk helle i EU-lovgivningen, som fritager dem for ansvar.
- Digitalt Ansvar
- Offerrådgivningen
- Red Barnet
- Børns Vilkår
- Center for Digital Pædagogik
- Dansk Kvindesamfund
- Dansk Stalking Center
- Mediesundhed for Børn og Unge
- Joan-Søstrene
- Sex og Samfund
- DareGender
- Dorte Marie Søndergaard, professor i socialpsykologi
- Sten Schaumburg-Müller, juraprofessor
Desværre gør EU's forslag til en ny digital lovgivning ikke op med den ansvarsfrihed som digitale tjenester nyder. Det er et stort problem, at forslaget kun placerer ansvaret hos brugere og ofrene.
Det er dem der skal holde øje med, om der sker noget ulovligt og gribe ind og anmelde ulovligheder til de digitale tjenester og politiet.
Men hvorfor skal de store tech-virksomheder, som profiterer på vores privatliv holdes ansvarsfri?
Tid er en afgørende faktor
Nettet er lynhurtigt, og information kan nå frem til tusindvis af mennesker på nul komma fem. Det betyder desværre også, at ulovligt indhold kan spredes ud over nettet i høj hastighed, hvis det ikke bremses.
Derfor foreslog vi i Digitalt Ansvar i 2019, at tjenester som sociale medier skal stoppe spredningen af åbenlyst ulovligt indhold, som for eksempel overgrebsmateriale af børn, inden for 24 timer og andet strafbart indhold indenfor syv dage.For hvis der ikke sættes hurtigt ind, spredes ulovlige billeder og video ukontrolleret, og chikane, svindel, afpresning - og forsøg på samme - vil ramme flere og flere.
En række aktører
Se afsenderboks
For hvis der ikke sættes hurtigt ind, spredes ulovlige billeder og video ukontrolleret, og chikane, svindel, afpresning - og forsøg på samme - vil ramme flere og flere.
Sådanne regler har de haft i Tyskland siden 2017, og de virker efter hensigten, viser en evaluering fra sidste år. Og så er der i øvrigt opbakning fra hele 84 procent af den danske befolkning til, at vi får lignende regler herhjemme.
Desværre indeholder EU’s udkast slet ikke regler om, hvor hurtigt digitale tjenester skal fjerne ulovligt indhold.
Kun upræcise vendinger om, at tjenester ”uden unødig forsinkelse” eller ”straks” bør gøre noget for at stoppe det ulovlige. Er det inden for en time, 24 timer, en uge eller senere?
EU-forslaget indeholder heller ikke noget krav om, at det, der én gang er identificeret som ulovligt, ikke kan uploades på ny.
Det er et kæmpe problem, fordi billeder kan kopieres og indhold uploades igen og igen. Uden krav, der hindrer genuploads, er det op til ofrene og brugeren at overvåge nettet.
Det er en uholdbar og helt uoverskuelig situation for almindelige mennesker og psykisk belastende for ofrene.
Man skal nemt og enkelt kunne anmelde ulovligt indhold
Hvor de digitale tjenesters ansvar desværre er yderst begrænset, er det til gengæld meget detaljeret beskrevet for brugerne.
Det betyder, at brugerne tildeles alt for meget ansvar for at opdage og reagere, hvis digitale tjenester bruges til f.eks. krænkelser, afpresning og chikane.
Samtidig er kravene til, hvad man som almindelig bruger skal kunne overskue, når man anmelder alt for detaljerede. I EU-udkastet stilles der eksempelvis krav om nøjagtig URL.
Det kan være svært at finde, når du står med din smartphone og befinder dig på en app. Klagemuligheder bør være lette, hurtige og ensartede.
Hvis vi fortsat skal have tillid til de digitale tjenester som sociale medier, er der behov for, at vi får en lovsikret beskyttelse.
Og ligesom i resten af samfundet har vi brug for, at ansvaret tydeligt placeres hos dem, der har mulighed for at gøre noget og ikke parkeres hos ofrene. Sådan er det ikke i dag, eller i EU's forslag til en ny digital lov.
Derfor bør EU vedtage regler der:
- Tildeler sociale medier et retligt ansvar og gør op med ansvarsløsheden.
- Forpligter sociale medier til at fjerne åbenlyst ulovligt indhold inden for 24 timer og 7 dage, for anden strafbart indhold.
- Forpligter sociale medier til at blokere uploades af indhold, der allerede er kendt ulovligt.
- Gør det nemt for brugere og ofre at anmelde ulovligt indhold.