Dansk IT: Digitalisering kan både styrke og skade vores retssikkerhed

DEBAT: Danmark skal gribe nye digitale muligheder på en måde, så det ikke skader retssikkerheden. Der skal være en demokratisk kontrol med dataanvendelsen i det offentlige, skriver Kim Stensdal.

Af Kim Stensdal
Chef for kommunikation og viden, Dansk IT

Det netop overståede årti har på mange måder været digitaliseringens årti.

På godt og ondt.

Danmark er blevet udviklet og styrket med digitale løsninger, og borgerne har fået en række nye digitale løsninger, der gør dagligdagen lidt lettere (NemID-nøgleappen er en af mine personlige favoritter).

Årtiet var dog også til tider præget af en lidt umoden og naiv tilgang til det at digitalisere.

For eksempel var det, som om mange helt fundamentale og meget nødvendige diskussioner om brugen af kunstig intelligens, machine-learning og big data blev taget lidt på bagkant.

Måske fordi den digitale udvikling gik lidt for hurtigt i forhold til de nødvendige demokratiske debatter om, hvor vi egentlig ønsker at vores samfund skal bevæge sig hen?

Teknologier kan styrke retssikkerheden
Her i starten af 2020’erne er det derfor også et meget relevant spørgsmål, Altinget stiller i denne debat:

Går retssikkerheden fløjten, når vi digitaliserer det offentlige?

Det korte svar er, at digitaliseringen både kan styrke og skade retssikkerheden. Det afgøres af, hvordan vi griber digitaliseringen an.

Tager man den positive hat på, kan man fremhæve, at vi med digitaliseringen har fået helt nye muligheder for at gentænke og styrke velfærdsstaten.

Anvender vi teknologierne på den rigtige måde, kan det være med til at styrke retssikkerheden og øge gennemsigtigheden. Digitaliseringen kan sagtens gå hånd i hånd med grundlæggende retsprincipper som lighed for loven og partshøringer.

Folketinget skal behandle dataanvendelse
Samtidig kan en øget digitalisering også udfordre vores retssikkerhed:

Hvordan sikrer vi privatlivets fred i en digital tidsalder, hvor alt kan logges? Hvad betyder den øgede videoovervågning for borgernes færden i det offentlige rum?

Hvordan sikrer vi transparens for borgerne, når det i stigende grad er komplicerede algoritmer og datamodeller, der ligger til grund for en given afgørelse?

Den type dilemmaer er grunden til, at vi i Dansk IT i vores 18 dataetiske anbefalinger slår på tromme for, at der skal være en demokratisk kontrol med dataanvendelsen i det offentlige.

Konkret har vi foreslået, at den til enhver tid siddende regering bør udarbejde en årlig udredning af myndigheders dataanvendelse, der behandles i Folketinget.

Redegørelsen skal indeholde bidrag fra alle ministerier og skal sikre en åben og demokratisk drøftelse af udviklingen i anvendelsen af data.

For måske er det netop den del – de demokratiske drøftelser – det halter lidt med. Det er jo ofte komplekse spørgsmål, og udviklingen går så hurtigt.

Det kan vi godt gøre bedre som samfund.

Formålet er afgørende for borgerne
En central pointe i debatten om en øget brug af data i den offentlige sektor er, at borgernes holdning til dette i høj grad afhænger af, hvad formålet er.

Det viser rapporten 'IT i praksis 2019-2020', som Rambøll og Dansk IT står bag.

Her er mere end 1.000 borgere blandt andet blevet spurgt til, om det er i orden, at man deler data på tværs af det offentlige med specifikke mål for øje.

Hvor 72 procent svarer, at det er i orden at dele data for at kontrollere for snyd med offentlige ydelser, så er det kun 60 procent, der mener, at det er i orden, hvis formålet er at automatisere og gøre servicen mere effektiv.

Derfor giver det heller ikke mening at tale om digitalisering som én størrelse. Der er forskel fra sag til sag, og formålet er afgørende.

Borgerne bør inddrages allerede i udviklingen
En nøgle til at sikre, at borgere kan føle sig trygge ved den videre digitalisering af den offentlige sektor, er at inddrage dem i udviklingen af nye løsninger.

Hvad det angår, er der dog plads til forbedringer.

'IT i praksis'-rapporten viser nemlig også, at det kun er 20 procent af de offentlige organisationer, der i høj eller meget høj grad inddrager borgere og virksomheder i udviklingen af nye løsninger hele vejen fra idéfase til produkt.

28 procent gør det først, når løsningerne skal testes.

De digitale muligheder kan styrke vores samfund og den offentlige sektor, og digitaliseringen kan fint gå hånd i hånd med retssikkerheden.

Det kræver dog, at vi tænker os godt om, har de nødvendige demokratiske diskussioner i tide og på et oplyst grundlag, og at borgerne i tilstrækkelig grad bliver inddraget i udviklingen af det digitale Danmark.

Forrige artikel PWC: Digital tillid er afgørende for fremtidens offentlige sektor PWC: Digital tillid er afgørende for fremtidens offentlige sektor Næste artikel Seges Digital: Data skal løfte bæredygtighed i landbruget Seges Digital: Data skal løfte bæredygtighed i landbruget
Sådan vil kunstig intelligens forandre det offentlige radikalt

Sådan vil kunstig intelligens forandre det offentlige radikalt

INTELLIGENT: Den offentlige administration er ved at ændre form. Kunstig intelligens og maskinlæring vil brede sig til alle afkroge. Allerede i dag bruges kunstig intelligens til vurdering af hundredtusinder af regnskaber og udbetalinger af offentlige ydelser. Vi mærker det bare ikke rigtigt endnu.