Debat: Opgrader CPR-systemet og giv borgerne kontrol over egne data

Af Stephan Engberg
Initiativtager til Citizen First og medlem af Strategic Advisory Board for EU FP7 Security Research Road Mapping

Kære Mette Fredriksen

Hvis jeg skal give dig et råd, som vil løse mange af de største samfundsproblemer og kunne finansiere velfærden mange år fremover, så er det at afskaffe persondata og give borgeren friheden og sikkerheden tilbage – at sætte borgeren først.

Data har værdi, persondata har ikke.

Opgør med CPR-systemet
Mere end den evindelige rød/blå-diskussion om ”send flere penge”, så taler vi om at opgradere CPR-systemet som selve forudsætningen for demokratiet og den mest lighedsskabende af alle kræfter – markedskonkurrencen.

Det er også den eneste måde effektivt at gøre op med den bureaukratiske centrale styring (New Public Management) i den offentlige sektor.

Når borgeren ikke kan genkendes digitalt, kan de store amerikanske og kinesiske IT-giganter ikke længere gennemføre deres overvågning, profilering og ulighedsskabende kontrol med forbrugere. 

Stephan Engberg
Initiativtager til Citizen First

Ja – jeg taler også om et direkte opgør med de konstante angreb på samfundet og forsøg på at misbruge statsmagten til datahvidvask, hvor både kommercielle og bureaukratiske særinteresser forsøger at skabe illusionen, at deres misbrug af tvangsopsamlede persondata skaber ”vækst”, ”sikkerhed” eller ”effektivitet”.

Persondata tilhører borgeren
CPR-systemet blev opfundet i 1960’erne som en gennemgående markør for hver enkelt borger. Det skabte en integritet i data, som Danmark har nydt godt af, og mange andre landes administrationer har været misundelige på.

Men i vores digitale tidsalder er det blevet selve problemet, fordi markøren gør sammenstillingen af data om den enkelte borger så let, at borgeren intet kan gøre uden at blive politisk profileret, manipuleret, ulovligt overvåget og bureaukratisk målt, vejet og detailstyret.

Hvilket måske kan lyde som en bureaukrats våde drøm, men i stedet bør være hans mareridt.

Løsningen er at give magten over egne persondata tilbage til borgeren, så borgeren selv kan dele data tilpasset det enkelte formål uden at afgive kontrollen. Det vil sige uden at blive digitalt identificeret ved CPR eller et andet nummer.

Hvis man for eksempel vil krydse grænsen til Sverige, er det vigtigt at kunne verificere, at man er borger i Danmark, og at man ikke er eftersøgt. Hvad man hedder, hvor man bor i Danmark og så videre er til gengæld sagen uvedkommende og bør forblive sådan.

Og hvis man laver en transaktion på nettet, er det vigtigt, at man kan betale, men ingen behøver at vide, hvem man er. Det kan moderne sikkerhedsteknologier levere.

Men det starter alt sammen med, at borgeren har eksklusiv adgang til egne data ved kilden og derfra værktøjer til at dele data i den rette form tilpasset formålet uden at afgive kontrollen.

Den konkrete sikkerhedsbalance afhænger af formålet
Nogle formål bør og skal være reelt anonyme – Privacy by Design.

Det gælder for eksempel folketingsvalg, dna-/bioprøver, registerforskning, markedsanalyse og tilsvarende, hvor end ikke en dommer må kunne overrule borgerens kontrol med egne data.

Nogle formål kræver ansvarlighed og anden validering af sikkerhedskrav på tværs af datasiloer og interessenter – Security by Design.

Det gælder hovedparten af alle samfundstransaktioner såsom handel, offentlige services, sociale medier, anti-crime-kontroller etc.

Men man skal altid kunne fravige specifikt, når det er i borgerens interesse (for eksempel dele data med personlige rådgivere eller alarmfunktioner i sundhedsservices) eller er samfundskritisk (sikkerhedskrav vokser, når terroralarmen først er gået).

Men ingen af disse formål forudsætter, at nogen opsamler persondata, hvis man blot designer rigtigt.

At lovgivningen (for eksempel EU's GDPR-”dataminimering”) siger, man skal, er blot endnu et argument, men jura, sikkerhed og samfundsøkonomi er ikke modsætninger, når man sætter borgerens sikkerhed først.