Debat: Opgrader CPR-systemet og giv borgerne kontrol over egne data

DEBAT: Regeringen skal tage et opgør med CPR-systemet, der for let giver mulighed for ulovlig overvågning og manipulation. Giv borgerne magten over egne data, så de selv kan dele data tilpasset det enkelte formål, skriver Stephan Engberg.

Af Stephan Engberg
Initiativtager til Citizen First og medlem af Strategic Advisory Board for EU FP7 Security Research Road Mapping

Kære Mette Fredriksen

Hvis jeg skal give dig et råd, som vil løse mange af de største samfundsproblemer og kunne finansiere velfærden mange år fremover, så er det at afskaffe persondata og give borgeren friheden og sikkerheden tilbage – at sætte borgeren først.

Data har værdi, persondata har ikke.

Opgør med CPR-systemet
Mere end den evindelige rød/blå-diskussion om ”send flere penge”, så taler vi om at opgradere CPR-systemet som selve forudsætningen for demokratiet og den mest lighedsskabende af alle kræfter – markedskonkurrencen.

Det er også den eneste måde effektivt at gøre op med den bureaukratiske centrale styring (New Public Management) i den offentlige sektor.

Ja – jeg taler også om et direkte opgør med de konstante angreb på samfundet og forsøg på at misbruge statsmagten til datahvidvask, hvor både kommercielle og bureaukratiske særinteresser forsøger at skabe illusionen, at deres misbrug af tvangsopsamlede persondata skaber ”vækst”, ”sikkerhed” eller ”effektivitet”.

Persondata tilhører borgeren
CPR-systemet blev opfundet i 1960’erne som en gennemgående markør for hver enkelt borger. Det skabte en integritet i data, som Danmark har nydt godt af, og mange andre landes administrationer har været misundelige på.

Men i vores digitale tidsalder er det blevet selve problemet, fordi markøren gør sammenstillingen af data om den enkelte borger så let, at borgeren intet kan gøre uden at blive politisk profileret, manipuleret, ulovligt overvåget og bureaukratisk målt, vejet og detailstyret.

Hvilket måske kan lyde som en bureaukrats våde drøm, men i stedet bør være hans mareridt.

Løsningen er at give magten over egne persondata tilbage til borgeren, så borgeren selv kan dele data tilpasset det enkelte formål uden at afgive kontrollen. Det vil sige uden at blive digitalt identificeret ved CPR eller et andet nummer.

Hvis man for eksempel vil krydse grænsen til Sverige, er det vigtigt at kunne verificere, at man er borger i Danmark, og at man ikke er eftersøgt. Hvad man hedder, hvor man bor i Danmark og så videre er til gengæld sagen uvedkommende og bør forblive sådan.

Og hvis man laver en transaktion på nettet, er det vigtigt, at man kan betale, men ingen behøver at vide, hvem man er. Det kan moderne sikkerhedsteknologier levere.

Men det starter alt sammen med, at borgeren har eksklusiv adgang til egne data ved kilden og derfra værktøjer til at dele data i den rette form tilpasset formålet uden at afgive kontrollen.

Den konkrete sikkerhedsbalance afhænger af formålet
Nogle formål bør og skal være reelt anonyme – Privacy by Design.

Det gælder for eksempel folketingsvalg, dna-/bioprøver, registerforskning, markedsanalyse og tilsvarende, hvor end ikke en dommer må kunne overrule borgerens kontrol med egne data.

Nogle formål kræver ansvarlighed og anden validering af sikkerhedskrav på tværs af datasiloer og interessenter – Security by Design.

Det gælder hovedparten af alle samfundstransaktioner såsom handel, offentlige services, sociale medier, anti-crime-kontroller etc.

Men man skal altid kunne fravige specifikt, når det er i borgerens interesse (for eksempel dele data med personlige rådgivere eller alarmfunktioner i sundhedsservices) eller er samfundskritisk (sikkerhedskrav vokser, når terroralarmen først er gået).

Men ingen af disse formål forudsætter, at nogen opsamler persondata, hvis man blot designer rigtigt.

At lovgivningen (for eksempel EU's GDPR-”dataminimering”) siger, man skal, er blot endnu et argument, men jura, sikkerhed og samfundsøkonomi er ikke modsætninger, når man sætter borgerens sikkerhed først.

Ud over at denne nye måde at tænke persondata på vil sikre den enkelte borgers rettigheder, tager den også et kolossalt og stadigt mere bekosteligt åg af skuldrene for alle de offentlige institutioner og virksomheder, som skal sikre de persondata, de får i hænderne.

Hvis data ikke længere kan sammenstilles og profilere den enkelte borger, er data ikke længere farligt at opbevare og dele med samarbejdspartnere. Og alligevel kan den såkaldte krigsregel overholdes generelt.

Endnu vigtigere − ud over de åbenlyse cybersecurity-fordele og problemløsende effekter for Danmark, så står hele verden og råber på løsninger på netop dette problem. Så vi har en unik chance for både at løse problemerne for os selv og derefter eksportere løsninger.

Privatliv er en fordel for virksomheder
Men løsningen sikrer ikke kun den enkelte borger.

Når borgeren ikke kan genkendes digitalt, kan de store amerikanske og kinesiske IT-giganter ikke længere gennemføre deres overvågning, profilering og ulighedsskabende kontrol med forbrugere og markeder, som slår danske virksomheder ihjel og dræner samfundsøkonomien for enorme beløb.

Et eksempel: Danske medier oplever, hvordan Google og Facebooks totalovervågende profileringsmaskiner har overtaget styringen med markedsføringen og mediedannelsen.

Alene i 2018 drænede de Danmark og danske medier for 4,8 milliarder kroner til fordel for en model, der både skævvrider markedsdannelsen og underminerer demokratiet ved både at radikalisere (for eksempel Stram Kurs på YouTube), manipulere demokratiske valg (for eksempel Brexit, Trump) og samtidig fodre statslig overvågning.

Når fokus flytter sig tilbage til produkternes eller ydelsernes kvalitet, fremfor hvem der er bedst til at høste kundernes data og misbruge dem, kan mindre virksomheder igen konkurrere og vokse.

Der er kort sagt tale om at genetablere sunde markedsvilkår, og det er godt for danske virksomheder, selv de helt store.

I 2018 slog Maersk fast, at deres værste konkurrent var … Amazon!

Hvis man på samme tid forbedrer markedets værdifordeling til fordel for borgerne og skaber bedre lønnede arbejdspladser i middelklassen, så mindskes behovet og presset på den offentlige omfordeling.

Og hvis danske virksomheder og eksport har stærkere skuldre til at finansiere velfærden, så vil byrden mindskes.

Digital pendant til anpartsbevægelsen
Ud over disse fordele kan løsningen understøtte vores forskning, hvor netop persondata og håndteringen af disse giver anledning til mange hovedbrud.

Når man kan dele og bruge data uden at opbygge intime profiler på den enkelte borger, eliminerer man hovedparten af barriererne for et forskningseffektivt videnssamfund.

Endelig er der den indbyggede opgradering af cybersecurity, hvor man i årevis har fejlfokuseret på overvågning uden at gøre noget for at sikre borgere, enheder og applikationer mod den digitale kolonisering, hvor fjenden for længst er rykket inden for voldene, så Samsung TV, Android spyware og ApplePay / MasterCard rapporterer hjem og malker os alle ud over enhver rimelig grænse.

Hvorfor har vi ikke gjort det for længst?

Det er der mange grunde til – kompleksitet, falske antagelser, vanetænkning, for mange kokke, særinteresser i at fastholde økonomiske grundgruber, lobbyisme og makroøkonomer, der ikke kan måle værdien af noget.

Men disse barrierer er globale – så hvis man formår at skabe de nye modeller som den moderne pendant til Anpartsbevægelsen, Højskolebevægelsen og den nye Velfærdsmodel, så står man til at skabe fremtidens digitale eksportløsninger.

Lad det blive Danmark, der skaber fremtiden.

Forrige artikel Klumme: De tekniske universiteter er vejen til succes i Indien Klumme: De tekniske universiteter er vejen til succes i Indien Næste artikel 3F: Danmarks nye digitale arbejdsmar­ked har kurs mod afgrunden 3F: Danmarks nye digitale arbejdsmar­ked har kurs mod afgrunden
Arbejdspladsen bliver virtuel, og arbejdet bliver ”distribueret”

Arbejdspladsen bliver virtuel, og arbejdet bliver ”distribueret”

RAPPORT: At arbejde hjemmefra er måske blot en forsmag på en ny måde at organisere arbejde og virksomheder på, når man mere konsekvent bruger digitale værktøjer. Den amerikanske designer John Maeda fortæller i en ny rapport om at gå skridtet videre fra distancearbejde til distribueret arbejde.