Professor: Vi skal undgå teknologiske standardløsninger
DEBAT: Vores mål og samfundsværdier bør være udgangspunktet for digitale forandringer. Det kræver, at vi dropper standardløsninger, som udefrakommende konsulenter kommer med, skriver professor mso Mikkel Flyverbom.
Af Mikkel Flyverbom
Professor mso, CBS og medlem af Dataetisk Råd
Spørgsmål om digitale forandringer, som offentlig digitalisering, techfirmaers dominans, dataetik og kunstig intelligens, fylder mere og mere i den offentlige debat og på internationalt niveau.
Men i dansk politik er emnet sjældent i fokus, og de færreste partier søger at profilere sig på det digitale område.
Det vil sikkert ændre sig med tiden, og hvem ved, om digitale forandringer på sigt får opmærksomhed på niveau med indvandring og klimaforandringer?
Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.
En del af mange politikområder
Den nye regering har endnu ikke sat tydeligt fokus på det digitale område, og flere har bemærket, at emnet ikke blev nævnt i forståelsespapiret, der banede vej for en socialdemokratisk mindretalsregering.
Mens vi venter på, at området kommer i fokus, så er der masser af overvejelser, vi kan gøre os.
Hvis vores regering vil arbejde fornuftigt med digitale forandringer, skal indsatserne starte inde fra vores organisationer og med udgangspunkt i klare mål og faglig forankring.
Mikkel Flyverbom
Professor mso, CBS
Sagen er, at den teknologiske udvikling væver sig ind i alle dele af vores samfund og fletter sig sammen med stort set alle politikområder.
Den økonomiske udvikling er tæt koblet til prioriteringer, hvad angår digitale forandringer; sikkerhed handler også om at anvende og beskytte digitale infrastrukturer; og vores skoler, hospitaler og offentlige instanser er massivt påvirket af digitale forandringer.
Digitale forandringer kræver indsatser på både de ydre og de indre fronter, tiltag i mange retninger og med udgangspunkt i nuancerede refleksioner om både teknologiens muligheder og begrænsninger.
Det giver ikke mening at tilbyde et færdigt katalog over alle de områder, som kræver politisk opmærksomhed.
Men vi kan starte med nogle mere generelle principper og pejlemærker for det politiske arbejde med digitale forandringer.
Én digital minister er ikke mest meningsfyldt
Digitale forandringer bliver ofte købt som ydelser udefra, og mange af problemerne med teknologiske løsninger er, at de kommer som færdige systemer, der ikke passer til lokale behov, eller som forkromede forestillinger fra Silicon Valley, i stil med disruption.
Hvis vores regering vil arbejde fornuftigt med digitale forandringer, skal indsatserne snarere starte inde fra vores organisationer og med udgangspunkt i klare mål og faglig forankring.
Det betyder også, at det giver mest mening, at alle ressortområder sætter fokus på digitale forandringer, snarere end at vi opretter et ministerium og udnævner en minister for det digitale område.
Det primære argument er, at techområdet er for stort og for sammenvævet med andre politikområder til at kunne centraliseres og isoleres – digitale teknologier og data er vilkår for og del af områder som sundhed, klima, økonomi og andet.
Ligesom virksomheder i sigende grad integrerer deres it-afdelinger med resten af organisationen, så må vi også opbygge fokus og faglighed på det digitale område i alle dele af det politiske landskab.
Samfundsværdierne skal være sigtekornet
Det er også vigtigt at huske på, at teknologier ikke i sig selv leverer løsninger, men kan understøtte egne projekter og strategier, hvis de ellers er klare og målrettede.
Det betyder, at udgangspunktet slet ikke bør være teknologier i sig selv, men snarere de mål, vi sigter mod, og de værdier, vi som samfund vil arbejde ud fra.
Det kræver forankrede insidere og fagpersoner, ikke udefrakommende konsulenter, der afleverer standardløsninger og forsvinder igen.
Samtidig er behovet for at tage kritiske røster og bekymringer om automatisering, kunstig intelligens og techfirmaers dominans med i overvejelserne og være klar i mælet om også farerne ved at udvikle et mere datadrevet samfund.
Konsekvenserne af denne tilgang vil nok være, at den digitale udvikling går langsommere, og at arbejdet med teknologi og data bliver mere krævende og kompliceret.
Men måske er det også en vej til mere værdifulde og mindre forstyrrende digitale forandringer end i dag, hvor dyre, hurtige løsninger på komplekse udfordringer primært skaber pres, kompensationsarbejde og mistillid.