Eksport af velfærd kræver større samarbejde mellem fag og lande

Af Peter Friese
Prorektor VIA University College

Et joystick og en staveplade kombineret med talesoftware til mennesker, der har mistet talen efter en hjerneblødning, er en fremragende idé. Den var én blandt mange, som studerende fra IKT ingeniøruddannelsen ved VIA University College fik, da de for nyligt tog et tværfagligt modul i velfærdsteknologi.

De sygeplejerskestuderende, der skulle samarbejde med ingeniørerne, var fulde af beundring over, hvor hurtigt ingeniørerne kunne stable en ny teknologi på benene. Problemet var, at aggregatet skulle monteres på patientens kørestol og krop på en måde, der ifølge de sygeplejerskestuderende hurtigt ville resultere i tryksår og risiko for infektioner.

Herefter forsøgte gruppen at tilpasse teknologien til den menneskelige krop.

Teknologiens kontekst er vigtig
Eksemplet illustrerer, hvorfor det er altafgørende at skabe noget sammen, hvis en sundhedsteknologi ikke blot skal blive endnu en uhandy teknologisk dims, der samler støv i plejekrævende menneskers hjem.

I et interview med Altinget.dk 22. maj, advarer professor på DTU Lars Dittman om, at ny velfærdsteknologi hurtigt forældes, fordi teknologierne ikke tager højde for patientens udfordringer - og fordi kommunerne, ifølge ham, ikke har den nødvendige teknologi-ekspertise.

Co-creation på tværs af landegrænser, tidszoner og kulturer er ikke lige så let som at udvikle en ny efteruddannelse for en dansk kommune. Men det samskabende mindset er afgørende, hvis danske staveplader og ældrepleje skal være salgbare i andre lande.

Peter Friese
Prorektor VIA University College

Det sundhedspersonale, vi uddanner i VIA i dag, er klædt godt på til at kunne arbejde med teknologi. Dels deltager de på tværfaglige moduler, som det nævnte, dels bruger vi teknologi og simulering i undervisningen, og dels åbner vi dørene for co-creation for alle studerende på vores syv studentervæksthuse.

International co-creation
Når denne "samskabelse" mellem fag for alvor begynder at skabe ny velfærdsteknologi, melder spørgsmålet sig naturligvis, om produkterne så kan leve ude i verden. Her kommer den internationale co-creation på banen.

Helene Hoffmann, administrerende direktør i Type2dialog, skriver i sit debatindlæg den 20. maj, at Danmark på trods af et internationalt anerkendt velfærdssystem ikke har konkrete eksportvarer på hylderne - fordi vi ikke i tilstrækkelig grad går sammen om at tilbyde komplette løsninger - f.eks på udvikling og drift af plejehjem til Kina, Polen og Brasilien.

Jeg mener ikke, det ser helt så sort ud.

Stort potentiale i Shanghai
I Shanghai er VIA lige nu involveret i et dansk-kinesisk konsortium, REN, der skal udvikle og sælge hjemmepleje og plejehjemsløsninger til velstillede kinesere. Produkterne, som både består af teknologi og pleje, bliver skabt igennem co-creation mellem danske og kinesiske virksomheder, myndighede og uddannelsesinstitutioner.

De danske partnere, f.eks Pressalit, Guldmann og Aarhus Universitet, er i fuld gang med at samskabe løsninger med nogle af Kinas største teknologivirksomheder og hjemmeplejefirmaer. De kinesiske myndigheder er med til at teste de teknologier og services, vi udvikler i konsortiet, hvilket vi håber gør, at vi finder frem til løsninger, der passer til de specifikke kulturelle forhold i Kina - ud over den menneskelige krop.

Teknologier skal ikke samle støv
Det er klart, at co-creation på tværs af landegrænser, tidszoner og kulturer ikke er lige så let som at udvikle en ny efteruddannelse for en dansk kommune. Men det samskabende mindset er afgørende, hvis danske staveplader og ældrepleje skal være salgbare i andre lande. Det kræver mod, åbenhed og hårdt arbejde. Men det er meget sjovere at udvikle og sælge noget, der ikke samler støv.