Erhvervsklynge: Empatiske løsninger til demente

Af Thomas Hammer-Jakobsen
Direktør for Copenhagen Healthtech Cluster

Selvbestemmelse, meningsfuldhed og relationer mindsker uro, frustrationer og aggressioner – og det reducerer medicinforbruget og den tid, som plejepersonalet skal bruge på at berolige demente beboere.

Thomas Hammer-Jakobsen
Direktør for Copenhagen Healthtech Cluster

Jeg er på besøg på et plejehjem for at undersøge beboernes og deres pårørendes ønsker til et nyt plejehjem.

Efter min introduktion rejser en af de pårørende sig. Hans blik er appellerende: ”Vi kan vel hurtigt blive enige om, at dem, som bor på plejehjem, er syge mennesker? Se dig dog omkring,” siger han og slår ud med armen mod de otte mennesker, der tavse sidder omkring bordet i det store fællesrum. ”De kan ikke gå, og om 10 minutter har de glemt, hvad vi taler om.”

Denne (naturligvis velmenende) pårørende er et godt eksempel på, hvordan vi reducerer ældre mennesker til en kategori – selv når de sidder lige ved siden af os.

Kategorien ”gammel” er en af de hårdeste, vi har. Her har man krydset en usynlig grænse af fysiske og mentale funktionstab, som gør, at man hører op med at være et voksent, selvstændigt individ. De ”gamle” umyndiggøres og reduceres til en gruppe, som ikke kan tale for sig selv, og som andre skal passe på. De møder med andre ord skrøbelighedens eksklusion.

Skab rammer, der inkluderer
Omgivelsesfaktorer, altså de fysiske, sociale og holdningsmæssige omgivelser, som vi mennesker bor og lever i, spiller en vigtig rolle i forhold til inklusion. Omgivelsesfaktorerne kan både begrænse og fremme vores muligheder for at udføre og deltage i aktiviteter.

Danmark har underskrevet FN’s konvention om rettigheder for personer med handicap og har dermed forpligtet sig til at fremme universal design som et middel til at sikre funktionshæmmede menneskers ret til at blive inkluderet i samfundet.

Universal design repræsenterer et paradigmeskift fra medicinsk til social forståelse af funktionshæmmede. Fra at fokusere på helbredelse og behandling efterstræber man i stedet social inklusion og lige ret til at deltage. Det handler om at designe produkter og indrette miljøer, så de kan bruges bedst muligt af alle, uanset alder, evner og status.

Lavere omkostninger hos hospitaler og kommuner
Gamle, og i særdeleshed gamle med demens, ser vi imidlertid sjældent som mennesker, der skal udføre aktiviteter eller deltage i noget. Det er ydmygende og skaber udfordringer for vores plejehjem, som vi får stadigt sværere ved at løse. Et amerikansk studie har netop konkluderet, at sundheds- og plejeomkostninger i de sidste fem år af livet er 57 procent højere for mennesker med demenssygdomme end for mennesker med andre diagnoser.

Der er derfor både kvalitative og kvantitative tungtvejende grunde til at opfordre hospitaler og i særdeleshed kommuner i Danmark til at stille krav om såkaldte empatiske løsninger. Det vil sige løsninger, der kan give beboere og patienter bedre muligheder for selv at bestemme, som understøtter mulighederne for at knytte relationer, og som kan mobilisere vores individuelle ressourcer.

For selvbestemmelse, meningsfuldhed og relationer mindsker uro, frustrationer og aggressioner – og det reducerer medicinforbruget og den tid, som plejepersonalet skal bruge på at berolige demente beboere.

Lysets helende virkning
Det kan eksempelvis døgnrytmelys. Døgnrytmelys kan hjælpe mennesker med demens, psykisk sygdom eller alvorlige traumer med at komme sig, slappe af og orientere sig.

Døgnrytmelys stimulerer vores biologiske ur ved at simulere sollysets kraft i løbet af døgnets 24 timer. Med døgnrytmelys kan man vågne til det blide lys fra en solopgang, være aktiv med solen i zenit og opnå bedre nattesøvn i mørket. Så sent som 2. november fremlagde overlæge Jens Hannibal fra Bispebjerg Hospital i Politiken forskningsresultater, om hvordan tab af nerveceller i nethinden fører til, at mennesker med Alzheimers sygdom slås med søvnbesvær og forstyrret søvnrytme.

Kommuner og Regioner bør i højere grad bruge indlevelse og forståelse for andre menneskers situation og behov som afsæt for bygge- og indretningsambitioner – og konkrete kravsspecifikationer. Det giver mulighed for at inkludere kognitive og sanselige aspekter i designet af de fysiske, sociale og holdningsmæssige rammer, som demente skal leve i. Og dermed for at skabe rammer, som giver bedre forudsætninger for, at også mennesker med demens kan leve deres liv bedst muligt.