En afgift på flyrejser, et nyt fængsel og et milliardboost til Ukrainefonden: Her er hele regeringens 2030-plan

Forsvaret bliver også lovet flere milliarder i den nye plan. Den betyder blandt andet, at Danmark vil nå Nato-målet om at bruge to procent af bnp på Forsvaret seks år tidligere end planlagt.

Pengene til de øgede velfærds- og forsvarsudgifter kommer fra det finanspolitiske råderum på 68 milliarder. Det er de penge, regeringen forventer at have til rådighed i de kommende år uden at spare andre steder.

Altinget giver dig her et overblik over de centrale elementer i 2030-planen:

Grøn omstilling

• I 2030 vil der være et grønt råderum på 2,5 milliarder kroner. 
• Regeringen vil derudover afsætte en ny reserve på 4,5 milliarder kroner, som skal gå til investeringer i den grønne omstilling og velfærd.
• Regeringen ønsker at indfri 2025- og 2030-målene blandt andet gennem reduktionsmålet for land- og skovbrugssektoren.
• Regeringen ønsker at indføre en passagerafgift på flyrejser på gennemsnitligt 100 kroner. Pengene herfra skal gå til at indføre fuld grøn indenrigsflyvning i 2030.
• Der skal arbejdes for 2040-mål i EU.
• SVM-regeringen ønsker at gennemføre en lov om natur og biodiversitet, plante ny skov og lave nye tiltag for drikkevandsbeskyttelse.
• 'Aftale om grøn omstilling' skal 'genbesøges', så dansk landbrug kan overholde grænserne for udledning af drivhusgasser og vandrammedirektivet. 

Styrket forsvar og Ukraines forsvarskamp

• Regeringen vil indføre et nyt og yderligre løft af de danske forsvarsudgifter, så Danmark fra 2023 og frem budgetterer med forsvarsudgifter på to procent af BNP. Dette løft af forsvaret bygger oven på Ukrainefonden og forsvarsforliget fra tidligere i år.
• Regeringen vil med førnævnte løft øge Ukrainefonden fra 34,4 milliarder kroner til 57,5 milliarder kroner. 
• Med det nye løft på forsvarsområdet øges rammen i forsvarsforliget fra 150 milliarder kroner til 155 milliarder kroner.

Mere velfærd

• Regeringen afsætter 19 milliarder kroner i 2030 til at dække den forventede vækst i det demografiske træk. Det vil sige, at regeringen har afsat penge nok til, at vores nuværende velfærdsniveau kan følge med befolkningsudviklingen, når der i fremtiden kommer flere børn og ældre i Danmark. 
• Regeringen afsætter fem milliarder kroner i 2030 til en sundhedspakke. Denne pakke indeholder blandt andet midler til akut genopretning af kræftområdet og en helt ny 'kræftplan V'.
• I 2030-planen vil regeringen også bruge 3,5 milliarder på at forbedre den danske psykiatri.
• To milliarder kroner skal bruges på at øge trygheden i Danmark ved blandt andet at indføre en strafreform og bygge et nyt fængsel i 2030.
• 2,5 milliarder kroner skal gå til en ramme for børn, unge og undervisning i 2030. Det skal blandt andet styrke folkeskolen, erhvervsskolerne og velfærdsuddannelserne.
• Kulturområdet skal løftes med 200 millioner kroner i 2030, som blandt andet skal gå til indførelsen af et nyt kulturpas og en museumsreform.
• Derudover fremgår det som nævnt af 2030-planen, at regeringen vil afsætte midler på 4,5 milliarder kroner fra reserve til velfærd og grøn omstilling i 2030.

Øget beskæftigelse i 2030

• Regeringen vil øge beskæftigelsen med 45.000 fuldtidspersoner i 2030 gennem politiske indgreb.
• Derfor har regeringen inviteret arbejdsmarkedsparterne til trepartsforhandlinger om udmøntningen af en ekstraordinær ramme til løn og arbejdsvilkår i den offentlige sektor. Ved disse forhandlinger har regeringen en ambition om blandt andet at øge omfanget af kvalificeret arbejdskraft i sundheds- og ældreplejen, øge arbejdstiden i velfærden og tage hensyn til den samfundsøkonomiske udvikling.

Personskattereform

• Regeringen vil gennemføre en skattereform med skattelettelser for i alt 6,75 milliarder kroner. 
• Det indebærer, at det almindelige beskæftigelsesfradrag skal forhøjes, hvilket koster 4,8 milliarder kroner.
• Det ekstra beskæftigelsesfradrag for enlige forsørgere skal forhøjes for 300 millioner kroner.
• Topskatten skal lettes ved indførelsen af en ny mellemskat, ny topskat og ny ekstra topskat, hvilket vil koste 1,1 milliarder kroner. 

Flere medarbejdere med de 'rette' kompetencer

• Regeringen vil reformere universitetsuddannelserne og investere i erhvervsuddannelser og videregående velfærdsuddannelser i stedet.
• Førnævnte skattereform skal også bidrage hertil.
• Førnævnte ramme til bedre løn og arbejdsvilkår i den offentlige sektor skal også spille ind her.
• Erhvervsuddannelserne løftes, hvilket spiller en rolle her.
• Der skal gennemføres en SU-reform.
• En supplerende beløbsordning, der kan gøre adgangen til international arbejdskraft nemmere skal hjælpe på området.
• Den nye kontanthjælpsreform, og pligten til at bidrage til samfundet 37 timer om ugen for borgere med integrationsbehov skal også bidrage hertil.
• Store bededag blev afskaffet, hvilket bidrager positivt hertil.

Dansk iværksætteri og erhvervsliv

• Regeringen vil fremlægge en ny iværksætterstrategi, der vil koste én milliard kroner i 2030. 
• Regeringen vil fremlægge en globaliseringsstrategi for dansk erhvervsliv.
• Regeringen vil nytænke og prioritere i erhvervsstøtten.
• Der skal inden for rammerne af 2030-planen prioriteres 800 millioner kroner til retskrav på en skematisk model for værdiansættelse.
• Eksisterende og nye danske styrkepositioner skal understøttes. Hertil vil regeringen prioritere 250 millioner kroner årligt mellem 2024 og 2027 til en ny 'National Strategi for Kvanteteknologi' og 100 millioner kroner årligt frem mod 2027 til en ny strategi for life science.
• Gennem automatisering af bogførings- og regnskabsprocesser ønsker regeringen at realisere et samfundspotentiale på tre milliarder kroner årligt.
• Regeringen har nedlagt den planlagte forhøjelse på skatten af selskabers ejendomsavancer, hvilket formelt er en annullering af skattestramninger for én milliard kroner årligt. 

Frisættelse af den offentlige sektor

• Regeringen vil starte den 'omfattende' frisættelse af den offentlige sektor med folkeskolen og ældreområdet.
• Der skal spares tre milliarder kroner i kommuner og region, som i stedet skal bruges til at forbedre løn og arbejdsvilkår i den offentlige sektor. 
• Besparelserne skal understøttes af samarbejdsprogrammer med kommuner og regioner, der skal fokusere på forenkling af regler, og begrænsning af tilsyn.
• I starten af 2024 vil regeringen præsentere et oplæg til et flerårigt arbejdsprogram på det statslige område, som skal frigøre medarbejderes tid, ressourcer og begrænse den statslige administration og bureaukrati. 
• Beskæftigelsesindsatsen skal reformeres for tre milliarder og jobcentrene skal nedlægges.
• Der skal løbende gennemføres prioriteringer og effektiviseringer de kommende år.
• Regeringen vil bruge de frigjorte midler til at sikre bedre velfærd og offentlig service from mod 2030.
• Unødig statslig og kommunal regulering skal afskaffes. Den enkelte leder skal have større ledelsesrum og ansvar for at deltage i det borgernære arbejde.

De finanspolitiske rammer

Regeringen tilrettelægger den økonomiske politik inden for rammerne af henholdsvis fastkurspolitikken, Velfærdsforliget fra 2006, EU’s Stabilitets- og Vækstpagt og den danske budgetlov. Dette indebærer:

• Balancekravet for de offentlige finanser på -0,5 procent af BNP i 2030.
• Budgetloven og internationale økonomiske forpligtelser skal overholdes.
• Der skal være finanspolitisk holdbarhed.
• Offentlig gæld skal holde en sikkerhedsmargin til EU's grænse for ØMU-gælden på 60 procent af BNP.
• Der skal fortsat være skattestop, så der samlet ikke opkræves mere i skat eller afgift end det er aftalte med gældende indekseringer af satser og beløbsgrænser. Tobak- og nikotinafgifter er undtaget dette. Det samme gælder erhvervsbeskatning og eksempelvis den nye CO2e-afgift, hvor afgiften skal føres tilbage til erhvervet.

Læs selv 2030-planen i fuld længde her.