Regeringen vil nå Nato-mål seks år tidligere end planlagt

Dermed vil man lukke det hul op til de to procent, som der ellers ville have været i 2025 til 2029.

Samlet set bliver Danmarks mål om at leve op til Nato-forpligtelsen om at bruge to procent af bnp på forsvaret dermed speedet op med hele ni år i forhold til Det Nationale Kompromis fra marts 2022, og seks år i forhold til regeringsgrundlaget.

Aftalt i 2014

I dag er det planen, at målet på to procent ved hjælp af den nuværende størrelse af Ukrainefonden nås midlertidigt i 2024. Så falder det igen i årene efter. Og først i 2030 vil det varigt udgøre de to procent, som er aftalt med de andre Nato-lande.

Det er selvfølgelig Ukraine-pengene, der gør, at vi forbliver på to procent i årene efter 2024. Men når vi kommer frem til 2028, så når vi op på at forsvarsbudgettet udgør to procent – uden at medregne penge til Ukrainefonden.

Troels Lund Poulsen (V)
Forsvarsminister

Men med tilsammen 28,4 milliarder kroner vil SVM-regeringen sikre, at Danmark fra 2024 og frem til 2033 hvert år bruger to procent af bruttonationalproduktet på Forsvaret.

Dermed ender Danmark faktisk med at indfri den målsætning om at nå to procent i 2024, som Nato-landene aftalte i 2014. Hovedsageligt takket være støtten til Ukraine.

"Det er selvfølgelig Ukraine-pengene, der gør, at vi forbliver på to procent i årene efter 2024. Men når vi kommer frem til 2028, så når vi op på at forsvarsbudgettet udgør to procent – uden at medregne penge til Ukrainefonden,” forklarer forsvarsminister Troels Lund Poulsen til Altinget.

Kunne man ikke bruge bare nogle af de 23,5 milliarder på at styrke det danske forsvar, så vi hurtigere kunne leve op til vores Nato-styrkemål?

"Vi har allerede sat penge af til at styrke det danske forsvar. Det afgørende bliver nu om vi får en fornuftig afløbsprofil. Vi kan ikke uden videre sætte et meget stort beløb af til at styrke det danske forsvar, udover de mange milliarder vi allerede har afsat. For så får vi ikke afløb for pengene," påpeger Troels Lund Poulsen og fortsætter:

"Derfor giver det mening at lave en profil, der giver nye penge til det danske forsvar i 2028 og 2029."

Ingen konkrete ønsker

Når den foreslåede ekstra støtte til Ukraine lander på lige præcis 23,5 milliarder kroner over tre år, så er det fordi, at det er det, der skal til for at lukke hullet op til de to procenter. Ikke fordi ukrainerne har konkrete ønsker til militær støtte for 23,5 milliarder kroner.

Pengene til Ukrainefonden er ikke øremærket bestemte våbenindkøb eller donationer. Kan vi være sikre på, at ukrainerne kan bruge pengene?

"Det kan jeg love dig. Der er et meget stort behov på en lang række områder. Jeg kan godt forstå, at man kan tænke, at det er mange penge. Men jeg er ikke bekymret for, om man kan få afløb for pengene," siger Troels Lund Poulsen og fortsætter:

"Det er desværre nødvendigt at levere en substantiel støtte til Ukraine i de kommende år for at vise solidaritet med ukrainerne. Vi er der. Det er ikke bare noget vi har sagt."

Hvis der bliver fred i Ukraine på et tidspunkt, og der ikke længere er brug for penge til militær støtte, ryger pengene afsat til Ukrainefonden så tilbage i Finansministeriets kasse, eller går de til det danske forsvar?

"Det kommer vi til at forholde os til på det tidspunkt. Jeg tror dog, at der fortsat vil være et stort behov for militær assistance. Hvis der er opnået en fred i 2027, så kommer vi til at kunne bruge nogle af pengene på at give ukrainerne nogle af de kapaciteter, som de måtte have behov for for at kunne opbygge deres forsvar og håndhæve deres suverænitet,” pointerer forsvarsministeren.

Ikke al støtte tæller med

Nato’s generalsekretær Jens Stoltenberg har tidligere blåstemplet, at medlemslandene medtager visse typer af støtte til Ukraine i bestræbelserne på at nå to procent.

"Der er detaljerede regler for, hvordan man tæller i forhold til målsætningen om de to procent. Der tæller støtte til Ukraine også med, men det er ikke al støtte, der tæller," sagde Stoltenberg i maj til TV 2.