Forsker: Digitalisér demente borgeres livshistorie

Af Rikke Gregersen
Forskningsansvarlig for demensområdet på VIA University College

Vi har et hospitalsvæsen, som ikke kender patientens livshistorie, hvilket øger den demente borgers utryghed ved indlæggelse og kan have fatale følger i form af fejlmedicinering.

Rikke Gregersen
Forskningsansvarlig for demensområdet på VIA University College

Demens rummer stor kompleksitet for det levede liv og truer med at bestjæle den enkeltes personlige identitet. I takt med at symptomerne udvikler sig, bliver borgeren i tiltagende omfang afhængig af omgivelsernes støtte, og kvaliteten af denne støtte bliver tiltagende vigtig.

Da den medicinske mirakelkur endnu lader vente på sig, synes personcentreret omsorg at være den mest effektfulde humane støtte til de ramte mennesker.

Livshistorie hjælper borger, pårørende og personale
I særlig grad viser det pædagogiske arbejde med demente borgeres livshistorie at have overordentlige store positive konsekvenser, ikke kun for borgeren selv, men også for de pårørende og sundhedsprofessionelle. Borgeren kan gennem dette arbejde holde fast i brudstykker af, hvem han/hun var i en verden, der opleves at krakelere. 

International forskning viser overbevisende, at når mennesker med demens systematisk understøttes i deres identitet, så sker der positive ændringer i deres humør og selvværd, og nogle studier peger endda på kognitionsforbedringer, når det øgede fokus på livshistorien netop vækker minder og hukommelse.

Ikke mindst viser forskningen entydigt, at de sundhedsprofessionelles øgede indsigt i den enkelte borgers livshistorie forbedrer de sociale relationer mellem borger og professionelle samt ændrer de professionelles holdninger og adfærd over for borgeren med demens. Dette har igen positiv indvirkning på forhold som arbejdsmiljø og sygefravær samt utilsigtede hændelser.

VIA Aldring og Demens, Center for Forskning, har tidligere i samarbejde med Retrospect Film produceret små simple mikrofilm målrettet mennesker med demens, og som også kan vække minder relateret til eget liv. Undersøgelser, der har inddraget disse film, har blandt andet vist, at reminiscensarbejdet kan fremkalde mere spontan samtale og skabe ro for demente mennesker med urolig adfærd.

For de pårørende kan gevinsten være stjernestunder med den demente person, noget at være sammen om, noget genkendeligt, varmt og rart fra tidligere livsfaser, og stunder, hvor den demente person opleves nærværende.

Inddrag teknologi i arbejdet med livshistorier
Med livshistorie-arbejdet står vi med et pædagogisk værktøj, som klart bør vægtes i den institutionelle omsorg, men som langt fra bliver det grundet travlhed, faglig uvidenhed osv.

Der forefindes ikke statistiske opgørelser over danske plejecentre, som bruger livshistorien systematisk og vedholdende i det pædagogiske arbejde, men der synes at være store variationer kommuner imellem, sågar også mellem plejecentre inden for kommunegrænser. Virkeligheden er, at 70-90 procent af beboere på plejehjem i dagens Danmark er demente, hvorfor de rette prioriteringer af indsatser bør foretages.

Spørger man omsorgspersonale handler den sparsomme brug af livshistorien om tidsmæssige besværligheder med at hente den frem fra journalen, og at der ikke er arbejdet pædagogisk med livshistorie-arbejde, samt at borgeren og familien ikke forudgående er blevet motiveret for at videregive betydningsfulde livsoplysninger, der kan have praktisk betydning for den nuværende livssituation.

Det tilrådes derfor, at rette myndigheder inddrager mobil it-teknologi, der kan bidrage til øget brug og tilgængelighed af livsoplysninger om det enkelte unikke menneske i demens-omsorgsarbejdet.

Én af de få virksomheder, der arbejder med konceptet, er IDIFY, der med høj brugervenlighed sikrer, at borger/pårørende let kan udveksle relevant tekst, billeder/video og lyd/musik i et lukket rum mellem for eksempel hjem og plejecenter.

Digital vidensdeling til sygehuse 
Under fortsat hensyntagen til de etiske perspektiver og accept fra borger/værge/pårørende vil næste skridt være digital vidensdeling af udvalgt livshistorie-indhold med eksempelvis sygehus med sigte på at lette behandlingen og utryghed hos den demente patient.

Vi har et hospitalsvæsen, som ikke kender patientens livshistorie, hvilket øger den demente borgers utryghed ved indlæggelse og kan have fatale følger i form af fejlmedicinering.

Den digitale livshistorie vil også kunne lette arbejdet og relationen med afløsere i primær sektor, hvor ferieperioder er kendt for at opleves særligt belastende for mennesker med demens, når det faste personale er væk.

Så det anbefales at styrke arbejdet med livshistorien, i særlig grad den digitale, da den vil være ressourcebesparende og sikre bedre tilgængelighed i hverdagen.

Det bør inddrages relevant forskning relateret til den digitale livshistorie og betydningen for demente menneskers livskvalitet og hverdagsliv.