Nick Hækkerup: EU-Domstolen er gået for vidt med sine domme på logningsområdet

Jeg står på mål for min kritik af EU-Domstolens domme om logning. Men jeg vil opponere mod, at der sættes lighedstegn mellem at være uenig i dele af domstolens retspraksis og generelt at være imod domstolen, skriver justitsminister Nick Hækkerup (S) i en replik til tidligere dommer Bo Vesterdorf. 

Placeholder image
Når jeg er dybt uenig i afgørelser af EU-Domstolen, skyldes det ikke kun, at de forringer dansk politis mulighed for at opklare kriminalitet. Det skyldes også, at jeg oprigtigt mener, at de juridisk set er forkerte, skriver Nick Hækkerup (S). Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Jeg vil gerne benytte lejligheden til at kommentere Altingets artikel, som blev bragt 3. december, hvor den tidligere dommer Bo Vesterdorf reagerer på min kritik af EU-Domstolen.

Bo Vesterdorf kritiserer mig for ikke at respektere EU-Domstolen som en afgørende institution for EU-samarbejdet. Kritikken er forfejlet. For også i denne sammenhæng er konteksten vigtig.

Den debat i Folketingssalen, som jeg deltog i, var førstebehandlingen af regeringens netop fremsatte lovforslag om ændring af de danske logningsregler med henblik på at opfylde EU-Domstolens domme på logningsområdet. Og jeg står fuldt ud på mål for min kritik af EU-Domstolens domme om logning.

Det er fuldt legitimt – og på sin plads – at være kritisk over for EU-Domstolen

Nick Hækkerup (S), justitsminister

Forringer politiets arbejde

Det er ikke nogen hemmelighed, at ændringen sker modvilligt, da jeg mener, at dommen desværre vil betyde, at politiet fremover får markant sværere ved at opklare kriminalitet. Det har jeg sammen med min gode kollega retsordføreren fra Venstre, Preben Bang Henriksen, skrevet om i en kronik i Jyllands-Posten.

Når jeg er dybt uenig i de afgørelser, EU-Domstolen har truffet, skyldes det dog ikke kun, at de forringer dansk politis mulighed for at opklare kriminalitet. Det skyldes også, at jeg oprigtigt mener, at de juridisk set er forkerte.

Dommene fortolker blandt andet på edatabeskyttelsesdirektivets bestemmelser, hvori det netop er udtrykkeligt fastslået, at der kan gøres undtagelser til kommunikationshemmeligheden, hvis hensynet til efterforskning og retsforfølgning i straffesager nødvendiggør det.

Derfor mener jeg, at EU-Domstolen er gået for vidt. Det er en opfattelse, som jeg langt fra står alene med. Der er en lang række medlemsstaters regeringer – og også den franske forfatningsdomstol – der er enige.

Hertil kommer, at det er tankevækkende, hvor langt EU-Domstolens tilgang ligger fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols praksis på dette område.

EU-retten skal overholdes

Det er simpelthen forkert, når det i artiklen fremhæves af Bo Vesterdorf, at der er tale om regler, som bare kan ændres ved en almindelig lovgivningsproces. EU-Domstolen lader navnlig sin fortolkning hvile på en række bestemmelser i EU's Charter om grundlæggende rettigheder.

De udgør en del af EU's traktatgrundlag og kan derfor ikke ændres uden en traktatændring. Og det er som bekendt en meget lang og vanskelig proces, som, selv hvis den påbegyndes, ikke altid afsluttes.

Gennem tiden har vi i øvrigt set andre eksempler på, at EU-Domstolen træffer afgørelser ud fra principper, der ikke følger af skrevne bestemmelser, hverken i traktaten eller sekundære retsakter.

Princip kom ud af det blå

Et godt eksempel herpå er EU-Domstolens dom i sagen Mangold, hvor EU-Domstolen tog forskud på, hvornår et direktiv om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet, skulle gælde.

EU-Domstolen fastslog, at der eksisterer et EU-retligt princip om forbud mod aldersdiskrimination, som kan påberåbes over for den private arbejdsgiver. Princippet kom ud af det blå.

Jeg vil gerne opponere mod, at der sættes lighedstegn mellem at være uenig i dele af EU-Domstolens retspraksis og et synspunkt om, at man generelt er imod EU-Domstolen eller EU som sådan. Vi er nødt til at have en dialog, også når det er svært. Både regeringen og jeg går fuldt ud ind for EU-samarbejdet, og at vi skal overholde EU-retten.

Det er også derfor, at vi ændrer logningsreglerne i overensstemmelse med EU-Domstolens praksis. Det ændrer dog ikke ved, at det er fuldt legitimt – og på sin plads – at være kritisk over for EU-Domstolen, ligesom man i konkrete sager kan være kritisk over for Europa Parlamentet, EU-Kommissionen eller Det Europæiske Råd.

Læs også

Omtalte personer

Bo Vesterdorf

K1, seniorkonsulent, HerbertSmithFreehills LLP, fhv. retspræsident, EU-Domstolen, fhv. afdelingschef, Justitsministeriet
cand.jur. (Købehavns Uni. 1974), dr.jur.h.c.

Nick Hækkerup

Direktør, Bryggeriforeningen
cand.jur. (Københavns Uni. 1994), ph.d. i EU og folkeret (Københavns Uni. 1998)

Politik har aldrig været vigtigere
Få gratis nyheder fra Danmarks største politiske redaktion
Ved at tilmelde dig Altingets nyhedsbrev, accepterer du vores generelle betingelser