Overblik: Her er hovedpunkterne i aftalen om finansloven

DOKUMENTATION: Minimumsnormeringer, dyrere cigaretter og mere udenlandsk arbejdskraft. Det er nogle af punkterne i finansloven for 2020, som S-regeringen, Radikale, SF, Enhedslisten og Alternativet er blevet enige om. Få overblikket over aftalens vigtigste elementer.  

Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Malte Bruhn

Den socialdemokratiske regering, Enhedslisten, SF, Radikale og Alternativet har mandag aften indgået en aftale om finansloven for 2020.

Det betyder blandt andet, at psykiatrien, folkeskolen og børnehaverne får flere penge. 

Du kan gå på opdagelse i den endelige finanslovsaftale her. 

Her er aftalens hovedpunkter: 

Minimumsnormeringer 
Der skal over seks år indfases minimumsnormeringer på henholdsvis tre børn per voksen i vuggestuerne og seks børn per voksen i børnehaverne. Der afsættes 0,5 milliarder kroner på finansloven for 2020, og finansieringen skal vokse gradvis op til 1,6 milliarder kroner i 2025, hvor selve lovkravet skal sætte i kraft.

De nærmere detaljer om, hvordan normeringerne skal rulles ud i praksis, er endnu ikke faldet på plads. Udformningen af modellen for minimumsnormeringer skal forhandles i Børne- og Undervisningsministeriet i løbet af 2020.

Det er blandt andet usikkert, om ledere, assistenter og andet personale vil tælle med, samt om minimumsnormeringerne skal opgøres på den enkelte institution eller som et kommunegennemsnit.

Klima og miljø 
Regeringen og støttepartierne vil oprette Danmarks Grønne Fremtidsfond på 25 milliarder kroner, som skal investere i grønne og bæredygtige projekter og skabe grønne arbejdspladser.

Med aftalen afsættes der også midler til udtagning af landbrugsjord, hvilket kan bidrage til at reducere landbrugets drivhusgasudledning. Til dette afsættes der 2 milliarder kroner frem mod 2030. 

På det grønne område er der også prioriteret 100 millioner kroner til en skovfond. 

Klimarådet bliver styrket med 10 millioner kroner i 2020 og 15 millioner kroner årligt i perioden 2021-2023.

Der afsættes 20 millioner kroner årligt fra 2020 til mere urørt skov. 

Der afsættes 30 millioner kroner i 2020, 27 millioner kroner i 2021 og 8 millioner kroner i 2022 til forundersøgelser af en eventuel opførsel af en energiø. 

Der afsættes 150 millioner om året til en grøn ulandsbistand. 

Der afsættes i alt 50 millioner kroner i 2020 til en pulje til fremme af kommunale cykelprojekter. 

Afgiften på PVC, der bliver brugt i foliepapir, bliver fordoblet. Det giver en indtjening på ca. 20 millioner kroner i 2021 og ca. 25 millioner kroner årligt i perioden 2022-2023.

Afgifterne på bæreposer og engangsservice bliver tredoblet. Det giver ca. 100 millioner kroner i 2020, 85 millioner kroner årligt i perioden 2021-2022 og 80 millioner kroner i 2023.

Der afsættes desuden 100 millioner kroner i 2020 til forlængelse af bredbåndspuljen.

Hurtigere sagsbehandling i Energiklagenævnet (5 millioner kroner årligt i perioden 2020-2021). 

Styrkelse af det grønne diplomati (5 millioner kroner årligt i perioden 2020-2021). 

Psykiatri 
Psykiatriområdet får 600 millioner om året til flere sengepladser og til en række initiativer, som skal styrke forholdene for personer med psykiske lidelser eller psykisk mistrivsel. Regeringen vil invitere til forhandlinger med henblik på at indgå en aftale om en 10-årsplan for psykiatrien. 

Folkeskolen  
Partierne er enige om, at folkeskolen skal løftes med 275 millioner kroner i 2020 stigende til ca. 800 millioner kroner i 2023. Det giver kommunerne mulighed for at ansætte flere lærere i 2020. Parterne er enige om at fordele midlerne til kommunerne på basis af elevtal.

Desuden afsættes der 193,2 millioner kroner årligt fra 2020 og frem til folkeskolens understøttende undervisning. 

Uddannelse
Uddannelsesloftet bliver afskaffet fra 1. juli 2020.

Det midlertidige taxameterløft af de humanistiske, samfundsfaglige, merkantiale og teologiske uddannelser på universiteterne bliver videreført. Det koster cirka 300 millioner om året.

Med finansloven vil regeringen og støttepartierne desuden styrke pædagoguddannelsen. Der er afsat 127,5 millioner kroner i 2020 til et løft af pædagoguddannelserne. Aftaleparterne er herudover enige om at prioritere et taxameterløft til pædagoguddannelsen på 43 millioner kroner i 2023.

Aftaleparterne har desuden valgt at øge bevillingerne til erhvervsskolerne (7 millioner kroner i 2020, og 17 millioner kroner årligt i perioden 2021-2023), de almene gymnasier (21 millioner kroner årligt i perioden 2020-2023) samt de erhvervsgymnasielle uddannelser (2 millioner kroner årligt i perioden 2020-2023). 

Ældre, social og sundhed 
Der afsættes 125 millioner kroner årligt fra 2020 til at styrke ældreplejen, herunder veje til at reducere unødvendige dokumentationskrav og dermed frigøre tid til den enkelte ældre. Midlerne i 2020 og i 2021 afsættes som en ansøgningspulje, som kommunerne kan søge til målrettede forsøg med henblik på at udvikle og afprøve nye veje til dette.

Der afsættes 13,6 millioner kroner i 2020, 4,5 millioner kroner i 2021, 11,2 millioner kroner i 2022 og 18,7 millioner kroner i 2023 til den ambulante rådgivning til voldsudsatte og voldsudøvere i nære relationer.

Der afsættes 55 millioner kroner i 2020 og 75 millioner kroner årligt i 2021 og frem til kvindekrisecentre. 

Desuden afsættes der en pulje på 25 millioner kroner årligt i perioden 2020-2023 til videreførelse af tidligere satspuljeprojekter. 

Der afsættes 300 millioner kroner i 2020 og 600 millioner kroner årligt fra 2021 til ansættelse af flere sygeplejersker. Ifølge regeringen muliggør prioriteringen, at der fra 2021 kan ansættes 1.000 flere sygeplejersker.

Der afsættes en pulje på 50 millioner kroner årligt i perioden 2020-2021 til en styrket indsats for at afklare, om aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere over 30 år fortsat skal være på kontanthjælp.

Overvågning om natten i eget hjem til unge med svære handicap (30 millioner kroner i 2020 og 60 millioner kroner årligt i perioden 2021-2023). 

Forsøgsordning med jordemoderbesøg på arbejdspladsen (15 millioner kroner i en etårig pulje). 

HPV catch-up program for drenge og unge mænd (24 millioner kroner i 2020 og 12 millioner kroner i 2021). 

Udlændinge
Der udarbejdes en ny supplerende positivliste omfattende stillinger på minimum faglært niveau på områder, hvor der er mangel på arbejdskraft. Den konkrete udmøntning drøftes med arbejdsmarkedets parter. Aftalepartierne er enige om, at den nye positivliste for faglærte skal træde i kraft den 1. juli 2020.

Aftalepartierne er enige om at udvide den målgruppe, der kan anvende etableringskortordningen, så også studerende, der har afsluttet en bachelor- eller professionsbachelorgrad i Danmark, kan få et etableringskort. Dertil udvides perioden også, hvori der kan indgives ansøgning om et etableringskort, fra seks måneder til et år.

Der indføres en ny arbejdsmarkedstilknytningsordning for udlændinge, herunder flygtninge, familiesammenførte og medfølgende familie til arbejdstagere, der har fået inddraget eller nægtet forlængelse af deres oprindelige opholdsgrundlag, men som har været i beskæftigelse i Danmark i minimum to år. 

Deltagerbetaling for deltagelse i danskuddannelse for udenlandske arbejdstagere, studerende med flere afskaffes. 

Opholdskravet for ret til dagpenge afskaffes, så borgere, som har opholdt sig uden for riget (Danmark, Grønland og Færøerne), Schweiz og EU/EØS-lande, ikke bliver afskåret fra retten til dagpenge. Initiativet indebærer merudgifter på 80 millioner kroner i 2020, 134 millioner kroner i 2021, 147 millioner kroner i 2022 og 148 millioner kroner i 2023.

Med henblik på at genoptage Danmarks deltagelse i FN’s kvoteflygtningeprogram afsættes der en reserve på 40 millioner kroner i 2020, der kan dække udgifter til op til 500 kvoteflygtninge.

Social dumping
Der afsættes 50 millioner kroner årligt i perioden 2020-2022 til generelle indsatser mod social dumping.

Desuden afsættes der midler til bedre kontrol af cabotage-kørsel samt lastbilschaufførers køre-hviletidsbestemmelser. 

Der igangsættes et arbejde med at udvikle konkrete initiativer til at udbrede anvendelsen af ID-kort i offentlige byggeprojekter.

Kultur
Med finanslovsaftalen bliver de årlige toprocentsbesparelser på kulturområdet fjernet. Enkelte institutioner, herunder Danmarks Underholdningsorkester og Copenhagen Phil styrkes. 

Læs også

Finansiering
Justering af skatteregler vedrørende nedsættelse af gæld (20 millioner kroner årligt i perioden 2020-2023). 

Justering af skatteregler vedrørende aktieavancebeskatning (40 millioner kroner årligt i perioden 2020-2023. Varigt udgør finansieringsbidraget 40 millioner kroner). 

Stramning af beskatningen af leasede firmabiler (10 millioner kroner i 2020, 55 millioner kroner i 2021, 95 millioner kroner i 2022 og 100 millioner kroner i 2023.)

Afskaffelse af hovedaktionærnedslaget (160 millioner kroner i 2020, 190 millioner kroner i 2021, 210 millioner kroner i 2022 og 240 millioner kroner i 2023.)

Forhøjelse af afgifterne på væddemål og onlinekasino (150 millioner kroner årligt fra 2021). 

Afskaffelse af forældrekøb i virksomhedsordningen (130 millioner kroner i 2021, ca. 150 millioner kroner i 2022 og ca. 160 millioner kroner i 2023.)

Genindførsel af registreringsafgift på fly (5 millioner kroner årligt fra 2021 og frem). 

Indeksering af punktafgifter. Afgifterne på råstofmaterialer og tinglysning indekseres 1. marts 2020 og 1. januar 2023, mens afgifterne på bekæmpelsesmidler, spildevand og emballage indekseres 1. januar 2021 og 1. januar 2024. Tiltaget skønnes at indebære et finansieringsbidrag på ca. 70 millioner kroner i 2020, ca. 150 millioner kroner årligt i perioden 2021-2022 og ca. 230 millioner kroner i 2023.  

Statens indkøbsprogram (48 millioner kroner i 2020, 53 millioner kroner i 2021 og 50,2 millioner kroner årligt fra 2022.) 

Besparelser på statens konsulentforbrug. Reduktionen omfatter alle ministerområder, og det drejer sig især om konsulenter inden for it, management og ekstern juridisk rådgivning. (200 millioner kroner  i 2020, og 625 millioner kroner årligt fra 2021). 

Nedlæggelse af reserve til ekstraordinære indsatser i grænseområderne (95 millioner kroner årligt i perioden 2020-2023). 

Finansministeriet oplyser, at finansieringen desuden kommer fra det økonomiske råderum og "de centrale reserver, der er afsat til finansloven for 2020".

Kilde: Aftalen om finansloven for 2020 mellem regeringen, Radikale Venstre, Enhedslisten, SF og Alternativet. 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Morten Østergaard

Klimarådgiver, cBrain, fhv. politisk leder (R), MF og minister
cand.scient.pol. (Aarhus Uni. 2006)

Nicolai Wammen

Finansminister, MF (S)
cand.scient.pol. (Aarhus Uni. 2001)

Pernille Skipper

Politisk kommentator, TV 2 News, fhv. MF og politisk ordfører (EL)
cand.jur. (Københavns Uni. 2011)

0:000:00