ICDK: Nye strategier skal tiltrække grønne investeringer i Indien

KOMMENTAR: En af de positive effekter af covid-epidemien i Indien er, at indiske startups og iværksættere har formået at arbejde tæt sammen med indiske forskere om at udvikle løsninger hurtigt og effektivt. Nu overvejer man, om den form for innovation kan overføres til at løse udfordringerne med bærdygtighed, skriver det danske innovationscenter i Bangalore

Af Jakob Williams Ørberg
Innovationsattaché, Innovation Centre Denmark, Bangalore

Snart et år efter corona-virussens indtog i Indien og begyndelsen på ’verdens største lockdown’, står iværksætterprogrammerne og inkubatorerne på indiske universiteter tilbage som et stærkt eksempel til efterfølgelse. Det lykkedes på rekordfart at udvikle og kommercialisere forskningsbaserede covid-19-løsninger. De mange videnstunge startups har i den forstand stået i første linje i Indiens kamp mod covid-19.

Men Indien har andre påtrængende udfordringer, ikke mindst at nå målene om bæredygtighed. Så spørgsmålet er nu, om man udnytte modellerne fra covid-19-indsatsen i andre forbindelser?

Hvor skal pengene komme fra?
En væsentlig årsag til succesen var naturligvis, at man kunne trække på store corona-særbevillinger. Hvor penge under covid ikke var et problem, er der behov for nye investorer, hvis vidensbaseret innovation skal tage fart på andre samfundsområder.

Et håb er at flytte store og aktive indiske venture capital-investorer i retning af ’impact investment’ – altså investeringer med et mål om både at forrente investeringen og levere på bæredygtighed.

Konceptet er ikke noget nyt i Indien. På syv år, fra 2010 til 2017, vurderes det, at omtrent 5,2 milliarder dollar blev investeret som ’impact investment’. Men det er småpenge sammenlignet med det totale niveau for venture capital-investeringer, der i Indien ligger på mellem 1,5 og 3 milliarder dollar i kvartalet med fokus på klassiske sektorer som online retail og it-services.

Der er stadig lang vej igen. Med hensyn til de indiske mål om bæredygtighed anslår man, at der skal investeres 565 milliarder dollar frem mod 2030.

Gør det attraktivt at investere
En Brookings-rapport fra 2019 identificerede de tre største problemer i indisk impact investment som adgang til risikovillig kapital, et ordentligt marked for modnede investeringer (exit-muligheder) og adgang til solid vurdering af SDG-impact.

Flere indiske regeringsprogrammer forsøger nu at løse de tre forhindringer for at tiltrække impact-investeringer.

Et eksempel er det store program til oprensning af Ganges-floden, der via et teknologi-valideringsprogram søger at rekruttere løsninger, der senere hen kan opskaleres. Grundet den massive offentlige investering, der ligger klar i programmet, er idéen, at tidlige private investeringer i teknologiudvikling vil have en realistisk opskaleringsmulighed i programmet selv.

Et andet eksempel er det såkaldte Waste to Wealth-program, hvor der tilbydes offentlig medfinansiering til teknologiudvikling målrettet forureningsproblemer. Programmet er meget højt profileret og jævnligt omtalt. Investorer og teknologi-startups får derfor mulighed for at deltage i pilotprojekter, der får meget opmærksomhed. Det giver bedre mulighed for senere at markedsføre succesfulde løsninger for delstatsregeringerne i andre dele af det enorme land.

Det er desuden en del af Indiens nye videnskabs-, teknologi- og innovationspolitik, der netop er kommet i offentlig høring, at der skal tilbydes skatte-incitamenter knyttet til teknologiinvesteringer inden for nationalt prioriterede områder som bæredygtighed.

Danske virksomheder er en del af Indiens grønne udvikling
Teknologi-startups indgår i stigende grad som en afgørende ingrediens i strategier og visioner for Indiens udvikling – men om private og internationale investeringer reelt følger med, er stadig uafklaret.

Danmark hjælper lidt med. Det indisk-danske grønne strategiske partnerskab fra 2020 har blandt andet til formål at styrke den danske investering i Indien. Men det kræver, at investeringer i Indien kan anses for både profitable og mindre risikable.

I øjeblikket er en række danske virksomheder og teknologier i spil i store indiske teknologivalideringsprogrammer, særligt på vandområdet. Samtidig søger Innovation Centre Denmark i Bangalore at etablere stærkere bånd mellem små danske teknologivirksomheder og det veludviklede offentlige indiske netværk af virksomheds-inkubatorer.

Om Indien fremover bliver i stand til at tiltrække de nødvendige impact-investorer, afgøres i høj grad af, om den næste generation af startups på bæredygtighedsområdet får succes.

Forrige artikel Nye coronatiltag: Folketinget udskyder en lang række lovforslag Nye coronatiltag: Folketinget udskyder en lang række lovforslag Næste artikel Sådan vil EU regulere indholdet på de sociale medier Sådan vil EU regulere indholdet på de sociale medier