ICDK: Silicon Valley er også central for den grønne omstilling

Danmark arbejder på højtryk for at udvikle løsninger til den grønne omstilling, og danske virksomheder og forskning kan få en førende position i fremtidens klimavenlige økonomi. Men hvis man vil op i global skala, kan der være inspiration og investeringer at finde i Silicon Valley. Også på det grønne område har det enestående miljø for innovation noget at byde på.

Af Katrine Paaby Joensen
Generalkonsul og CEO, Innovation Centre Denmark i Silicon Valley

Skal de globale klimaudfordringer løses, er der behov for investeringer, innovation og skalerbare løsninger i en fart. Danmark har som bekendt kastet sig ind i kampen mod klimaforandringer med ambitiøse målsætninger og milliardinvesteringer, og danske virksomheder leverer allerede værdifulde og efterspurgte grønne løsninger.

Det kan virke overraskende, men leder man efter teknologi, innovation og skalering for at øge sin konkurrencedygtighed i kampen om det nye, globale marked for grønne løsninger, kan det være relevant at se mod Silicon Valley og USA's vestkyst.

Området forbindes typisk med tech-virksomheder, digitale forretningsmodeller og risikovillig kapital og ikke så meget med bæredygtighed. Men når man sidder i Palo Alto og er i færd med at kortlægge det grønne økosystem i området, tegner der sig interessante trends og samarbejdsmuligheder for grønne danske selskaber.

Tech-virksomhederne og den grønne omstilling
Mange af verdens mest værdifulde og innovative virksomheder befinder sig på Silicon Valleys breddegrader, og det er værd at lægge mærke til deres ageren i forhold til den grønne dagsorden.

Alene størrelsesorden bør vække opmærksomhed. Det er tankevækkende, at Amazons CO2-aftryk er højere end Danmarks, og at Amazons grundlægger, Jeff Bezos, for nylig har afsat knap 70 milliarder kroner af sin personlige formue til at understøtte den grønne omstilling – et beløb, som er næsten tre gange så meget som Danmarks grønne fremtidsfond.

Microsoft, verdens 3. mest værdifulde virksomhed, er gået skridtet videre fra en målsætning om carbonneutralitet til at sigte efter decideret carbon-negativitet. Man vil indfange CO2-udledninger fra atmosfæren, svarende til at virksomheden bagudrettet vil have været carbonneutral fra sin etablering i 1975.

Microsoft følger ambitionen op med knap 7 milliarder kroner til udvikling af den teknologi, som skal bruges til CO2-fangsten.

Og så er der selvfølgelig Facebook, hvis datacentre skal bruge 100 procent vedvarende energi i år, og Apple, verdens 2. mest værdifulde virksomhed, som allerede indkøber vedvarende energi, der svarer til 100 procent af deres elforbrug, og som i 2019 udstedte såkaldte ’Green Bonds’ for 15 milliarder kroner.

Også andre tech-virksomheder i området har øje for den grønne omstilling, for eksempel Hewlett-Packard, Cisco, Intel og Tesla, der befinder sig på lister over verdens mest bæredygtige virksomheder i selskab med danske Ørsted og Chr. Hansen.

Tech-virksomhederne spiller en velkendt rolle i vores digitale hverdag. I kraft af deres størrelse og globale rækkevidde kan deres grønne handlinger og investeringsvilje også potentielt give dem stor indflydelse på den grønne omstilling. Ikke mindst, hvis andre følger med. 

Grønne investeringstrends
Det debatteres, om den traditionelle venturekapitalmodel overhovedet passer på cleantech, som traditionelt er kapitalintensiv og ofte vil kræve en længere tidshorisont end andre typer af investeringer.

Mange investorer vil afvise, at de har fokus på klimaforandringer og impactinvesteringer. For dem er det bundlinjen, der er afgørende, softwareløsninger er nemmere at skalere, og mange i Silicon Valley indkasserede store tab i den første cleantech-bølge, der crashede for fem-ti år siden.

Men der findes venturekapitalfonde som for eksempel Congruent Venture og Obvious Venture, der fokuserer på bæredygtige investeringer. Nogle iagttagere peger på, at en ny bølge kan være på vej, om end man har lagt cleantechb-etegnelsen bag sig, og i stedet italesætter det som climatetech.

En bred palette af investorer
Silicon Valleys økosystem har imidlertid også andet at byde på end de traditionelle venturekapitalister.

Topuniversiteter som Stanford og UC Berkeley spiller en central rolle i at bringe forskning videre mod kommercialisering. Et eksempel er Cyclotron Road i Berkeley, som hjælper forskning, der har potentiale for kommercialisering, både gennem økonomisk støtte og sparring.
Cyclotron Road er et samarbejde mellem UC Berkeley, det amerikanske forsvarsministeriums forskningsprogram, DARPA, og en række store virksomheder, især inden for energi. Tidsperspektivet for støtten til udvikling af ideer er hele to år, hvorefter programmets startups skal være klar til funding.

San Francisco-områdets verdenskendte acceleratorer som YCombinator og Plug and Play suppleres inden for grønne investeringer af for eksempel Powerhouse og Elemental Excelerator, der kun fokuserer på bæredygtige virksomheder.

Investeringsbilledet tegnes også i høj grad af nye typer aktører og samarbejdskonstellationer. En lang række Corporate VCs, herunder også for europæiske energivirksomheder, er repræsenteret i Silicon Valley.

Venturekapitalfonde som for eksempel G2VP samarbejder med strategiske virksomhedsinvestorer, og fonde som Energy Impact Partners er dannet af en koalition af forsyningsselskaber, som blandt andet investerer i intelligente energisystemer.

Hertil kommer de såkaldte oil majors som Shell, BP, Total, Chevron, der investerer i teknologier, som kan skabe nye forretningsmuligheder, i takt med at den grønne omstilling truer kerneforretningen.  

Og så er der selvfølgelig de toneangivende high-net-worth individuals – Bill Gates, Mark Zuckerberg, Michael Bloomberg m.fl. – som står bag Breakthrough Energy Ventures, der investerer i startups med cleantech-løsninger, som kræver stor risikovillighed og en længerevarende investeringshorisont.

Digitalisering som driver
På klimaområdet investeres i mange forskellige teknologier, ikke mindst batteriteknologi, energilagring i stor skala og grønne brændstoffer Der investeres også i såkaldte gamechangers som CO2-fangst og nye former for atomkraft. 

Men Silicon Valleys mere traditionelle fokusområder er også i høj grad relevante for den grønne omstilling, selvom de ikke sædvanligvis kategoriseres som grønne.

Data, digitalisering og kunstig intelligens vil være blandt de afgørende ingredienser i mange af de integrerede, energieffektive løsninger, som er nødvendige for at få den grønne ligning til at gå op.

Der investeres for eksempel rigtig store summer i kunstig intelligens og maskinlæring, som for eksempel kan anvendes til energieffektiviseringstiltag, hvilket Microsofts køling af datacentre er et eksempel på.

Satellitteknologi, droneteknologi og en lang række software-as-a-service-redskaber til dataanalyse og forecasting bidrager til ressourceoptimering i energi,- landbrugs-, bygge-, og transportsektoren. Dertil kommer investeringerne i udviklingen af IoT, sensorteknologi, computervision og 5G, der er afgørende for smartgrid-, smarthome- og smartcityløsninger.

Silicon Valley er et unikt økosystem af universiteter i verdensklasse, entreprenante tech-startups, og en iværksætterånd, som fremelsker det at tænke stort. Og så er det ikke mindst udgangspunktet for risikovillige investeringer på cirka 40 milliarder dollar om året - cirka 70 gange mere end i Danmark.

Det er et miljø, der har bevist sin evne til at levere banebrydende ny teknologi, kommercialisere og skalere løsninger.

Tilsat innovative danske virksomheder må det kunne omsættes til grønne forretningsmuligheder. Det håber vi på Innovationscentret i Silicon Valley at kunne assistere med og arrangerer blandt andet et skaleringsforløb for danske startups, der leverer grønne, digitale løsninger senere på året. Læs mere her.

Forrige artikel Lovligt: Danske myndigheder må indføre masseovervågning mod coronavirus Lovligt: Danske myndigheder må indføre masseovervågning mod coronavirus Næste artikel Arbejdspladsen bliver virtuel, og arbejdet bliver ”distribueret” Arbejdspladsen bliver virtuel, og arbejdet bliver ”distribueret”
Smittesporingen kan blive et farligt redskab for despoter

Smittesporingen kan blive et farligt redskab for despoter

INTERVIEW: Når den danske app til at spore covid-19-smittede lanceres i juni, vil der være taget behørige hensyn til borgernes privatliv og personlige data, for vi er nervøse for, at en app, der indføres for at sikre vores sundhed, kan vise sig at være et redskab til overvågning. I andre dele af verden er den frygt yderst velbegrundet.