IT-Politisk Forening til EU: Giv borgerne ret til privatliv i det digitale rum

Af Jesper Lund
Formand for IT-Politisk Forening

E-privacy-forordningsforslaget, den sidste del af EU's databeskyttelsesreform, forhandles stadig af EU-lovgiverne. Gemt i detaljerne ligger en oplagt mulighed for et opgør med det kommercielle overvågningsregime, som hersker på internettet. Et spørgsmål, som har fået fornyet aktualitet i de seneste uger med mediedækningen af Facebook og Cambridge Analytica.

E-privacy-forordningen skal erstatte det nuværende e-privacy-direktiv. I lighed med direktivet indeholder forordningsforslaget supplerende bestemmelser til databeskyttelsesforordningen (GDPR) inden for elektronisk kommunikation.

I dag gælder der særlige databeskyttelsesregler for teleselskaber. Med forordningsforslaget udvides denne beskyttelse til at gælde for alle elektroniske kommunikationstjenester. Dermed vil beskyttelsen af borgernes privatliv ikke være afhængig af, om de eksempelvis bruger SMS eller Facebook Messenger til at sende tekstbeskeder.

Fra EU cookie-regler til tracking-mure
I 2009 blev det nuværende e-privacy-direktiv opdateret med de såkaldte cookie-regler, der regulerer adgangen til information i brugerens terminaludstyr, herunder cookies. Hovedreglen er, at informeret samtykke er påkrævet, medmindre adgangen er nødvendig for, at en onlinetjeneste kan fungere.

Cookies og device fingerprinting bruges i stor stil til kommerciel overvågning (tracking) på tværs af forskellige hjemmesider med henblik på at lave detaljerede profiler af borgernes adfærd på internettet.

Europa-Parlamentet vil rive internettets tracking-mure ned og give borgerne en reel mulighed for at sige nej til overvågning på tværs af hjemmesider. Det vil være en game changer for at sikre borgerne ret til privatliv i det digitale rum.  

Jesper Lund
Formand for IT-Politisk Forening

Overvågning udført af tredjeparter, altså af andre end den besøgte hjemmeside, er særligt uønsket blandt borgerne. I en undersøgelse fra marts 2015 udarbejdet for Erhvervsstyrelsen og IDA ønsker kun 3 procent af respondenterne, at oplysninger om deres netadfærd videregives til en tredjepart, for eksempel Facebook.

Hensigten med cookie-reglerne fra 2009 var uden tvivl, at borgerne skulle kunne sige nej til denne type overvågning. Men sådan er det ikke gået, snarere tværtimod.

På grund af cookie-reglerne møder borgerne overalt på internettet et cookie-banner, men det er kun muligt at klikke OK eller JA og dermed give samtykke til cookies og den efterfølgende behandling af personoplysninger til ofte upræcist definerede formål om statistik og markedsføring samt deling med tredjeparter.

Det er blevet kaldt tracking-muren, idet borgerne afpresses et samtykke til overvågning for at kunne besøge hjemmesiden.

Parlamentet vil rive tracking-murene ned
EU-Kommissionens forordningsforslag fra januar 2017 fokuserer på at begrænse antallet af situationer, hvor der skal gives samtykke til cookies. Det er bestemt fornuftigt, men det ændrer ikke på det grundlæggende problem med tracking-muren.

Heldigvis har Europa-Parlamentet fremsat et ændringsforslag, som gør cookie-samtykket til et reelt samtykke. Efter ændringsforslaget må ingen bruger nægtes adgang til en hjemmeside med den begrundelse, at vedkommende har afvist et samtykke til cookies, som ikke er nødvendige for at levere den ønskede funktionalitet på hjemmesiden. Forslaget svarer til det krav til et frivilligt samtykke, som fastsættes i databeskyttelsesforordningens artikel 7, stk. 4.

Europa-Parlamentet vil altså rive internettets tracking-mure ned og give borgerne en reel mulighed for at sige nej til overvågning på tværs af hjemmesider. Det vil være en game changer for at sikre borgerne ret til privatliv i det digitale rum.

Modstand baseret på myter
Desværre er ændringsforslaget om tracking-mure og flere andre dele af e-privacy-forordningsforslaget blevet mødt med modstand fra erhvervslivets organisationer. I mange tilfælde er denne kritik baseret på myter, såsom at nyhedsmediernes onlineudgaver ikke længere kan finansieres med reklamer.

Det er muligt, at reklamevisningen ikke i samme grad kan baseres på overvågning af brugeradfærden, men nyhedsmediernes papirudgaver har gennem mange år vist, at der er andre muligheder for at vise reklamer.

Rådet har indtil videre ikke udvist samme velvilje over for e-privacy-forordningsforslaget som Europa-Parlamentet. IT-Politisk Forening og en række andre civilsamfundsorganisationer sendte derfor for nylig en opfordring til EU-landenes regeringer om at støtte effektive databeskyttelsesregler af hensyn til borgernes privatliv og tilliden til den digitale økonomi.