KL: Det digitale indre marked får konsekvenser for offentlig forvaltning

Af Pia Færch
Kontorchef i KL's kontor for Digitalisering og Borgerbetjening

Digitalisering og nye teknologier indeholder nogle af tidens største forandringsmuligheder, og det gælder for såvel private virksomheder som for kommuner og hele den offentlige sektor.

Digitalisering skaber forandringer, som vi alle sammen kan mærke i vores hverdag. Det er en stor forandringskraft, og det går hurtigt med udnyttelse af mulighederne. I Danmark mærker vi det tydeligt. Danskerne har været meget forandringsparate i forhold til at tage de nye digitale løsninger til sig.

Set fra en kommunal stol er der mange eksempler på de store ryk, som vi har gennemført i den offentlige sektor. For eksempel indførelsen af digital post for kommunikationen mellem det offentlige og borgerne og de mange selvbetjeningsløsninger, som i dag er bærende for dele af den kommunale forvaltning. Og i Danmark er borgerne med. Det er under 10 procent af befolkningen, der har bedt om at blive fritaget for at anvende digital post.

Den digitale transformation skaber ændringer i vores opfattelse af, hvad der er god kvalitet i offentlig service, såvel som i service fra private virksomheder. En af de store drivere for øget digitalisering er oftest også, at der er et økonomisk potentiale, der kan hentes. Intentionerne med det indre digitale marked er da også at fremme vækst og beskæftigelse i EU. Og et af elementerne er udvikling af den digitale forvaltning eller "e-government".

Digital forvaltning 
EU har præsenteret en række fokusområder for udvikling af den digitale forvaltning. Det drejer sig om principper som at sætte borgeren i centrum for den offentlige service, at tage udgangspunkt i, at services skal være digitale, at informationer så vidt muligt kun skal afleveres til en offentlig myndighed én gang, at systemer skal kunne arbejde sammen for at skabe sammenhæng på tværs, og at der i fællesskab skal arbejdes for udvikling af digitale kompetencer, cybersecurity og informationssikkerhed.

De danske myndigheder betræder nogle af barneskoene for offentlig digitalisering, men når der kastes EU-kræfter ind i arbejdet for offentlig digitalisering, vil det betyde ændrede og muligvis øgede krav til kommunerne. 

Pia Færch
Kontorchef i KL's kontor for Digitalisering og Borgerbetjening

De fleste af de prioriteter arbejder vi allerede for i Danmark. I kommunerne har vi nedfældet det i vores fælles kommunale digitale strategi. Og i samarbejde med stat og regioner arbejder vi med fælles offentlig digitalisering og mål, der ligner til forveksling.

Danmark er et foregangsland på digitalisering af den offentlige sektor, og meget af det, vi møder i EU, kender vi godt i forvejen. Men alligevel skal vi regne med, at det digitale indre marked får konsekvenser for den offentlige forvaltning.

Flere krav til kommunerne?
Kommunernes strategi for at skabe sammenhæng på tværs af fagområder, så borgere og virksomheder kan opleve større sammenhæng, går over standardisering, styring af IT-arkitektur og ensartede krav til it-systemer, så det er muligt at koble informationer og data og sikre uafhængighed af enkelt leverandører.

Med det digitale indre marked bliver det en EU-indsats at formulere krav til markedet på dette område. Det giver mulighed for, at flere leverandører vil være med og giver den indsats større vægt.

De danske myndigheder betræder nogle af barneskoene for offentlig digitalisering, men når der kastes EU-kræfter ind i arbejdet for offentlig digitalisering, vil det betyde ændrede og muligvis øgede krav til kommunerne. Det mærker vi lige nu i forhold til implementering af EU’s databeskyttelsesforordning.

Samtidig kan EU’s kræfter styrke indsatsen på nogle af de områder, hvor vi har behov for at sætte ind, for eksempel i forhold til cybersecurity.