KL: Succes med velfærdsteknologi kræver politisk opbakning

Af Gitte Duelund Jensen
Leder af Center for Velfærdsteknologi, KL

Dér, hvor arbejdet med velfærdsteknologi er en succes, er også dér, hvor teknologien kommer i tydelig forlængelse af kommunens politiske målsætninger for det konkrete fagområde.

Gitte Duelund Jensen
Leder af Center for Velfærdsteknologi, KL

Der er i de senere år opstået en række nye fortolkninger af velfærdsteknologibegrebet.

Det bliver kaldt frihedsteknologi, hverdagsteknologi, forflytningsteknologi eller for eksempel teknologisk sengehjælp.

Den ændrede sprogbrug vidner om, at teknologierne i stigende grad vinder indpas i kommunerne. Her er de sat i verden for at løse konkrete opgaver med konkrete mål. Det kan være mål om, at borgere skal have frihed, skal kunne klare hverdagslivets opgaver selv eller skal modtage en tryg og skånsom behandling - på trods af et behov for personlig pleje, støtte eller praktisk hjælp.

Sammenhæng mellem mål og teknologi
At skabe sammenhæng mellem selve opgaveløsningen og de ønskede mål for indsatsen er enhver kommunes fornemmeste opgave. På social- og sundhedsområdet handler det om at gøre borgere selvhjulpne på hverdagslivets præmisser. Altså at sikre, at borgerne kan gøre de ting, de ønsker, når de ønsker det.

Virkeligheden er, at målet for de seneste års investeringer i velfærdsteknologi endnu ikke er nået i flere af landets kommuner. KL har bl.a. derfor udviklet en model (se nedenfor), som i sin simpleste form illustrerer den nødvendige sammenhæng mellem kommunens overordnede visioner og politikker (målet), og den konkrete teknologi, man står over for at skulle implementere (opgaveløsning).

Det vi i Center for Velfærdsteknologi i KL ser i vores møde med kommunerne er nemlig, at dér, hvor arbejdet med velfærdsteknologi er en succes, er også dér, hvor teknologien kommer i tydelig forlængelse af kommunens politiske målsætninger for det konkrete fagområde. Det er med andre ord en forudsætning, at de ønskede mål med at bruge velfærdsteknologi fastlægges politisk, og at der er politisk og ledelsesmæssig opbakning - og tålmodighed - hele vejen mod målet.

Modellen nedenfor illustrerer, hvordan teknologien og omlægninger i arbejdsgangene kan medføre en række gevinster i forlængelse af overordnede mål for et område.

Succes i praksis opstår, når nye arbejdsgange medfører, at konkrete gevinster realiseres i tråd med de politiske mål for området. Det kan være arbejdsgange, som er blevet omlagt ud fra potentialer om et bedre arbejdsmiljø for medarbejderne, en højere kvalitet og større tryghed for borgerne, og ikke mindst muligheden for at effektivisere driften. Teknologien muliggør de nye arbejdsgange, men teknologien gør det ikke alene.

Det er indlysende, at hvis man kun gør det ene og ikke det andet, så skabes der en uligevægt. Budgettilpasninger uden ændringer i arbejdsgangene skaber for eksempel usikkerhed om serviceniveauet, stress, mistillid mv. Mens manglende budgettilpasninger skaber utilsigtede serviceforbedringer – forbedringer, som måske med fordel kunne være anvendt på et mere trængt område i kommunen.

Krav til leverandørerne
Med den stigende anvendelse af velfærdsteknologi i kommunerne, står kommunerne nu over for en række opgaver, som for mange på social- og sundhedsområdet er nye. Det tekniske element og de nye arbejdsmetoder gør, at kommunerne med fordel kan invitere leverandørerne af velfærdsteknologi endnu længere ind i den kommunale forretning, end der tidligere har været tradition for.

Her ligger der en stor kulturændring, men den skal vi ikke være bange for. Leverandørerne besidder en række specialistkompetencer til for eksempel afholdelse af uddannelsesforløb og screening af borgere i målgruppen for teknologien – kompetencer som ikke nødvendigvis er til stede inden for kommunens mure.

Kulturændringen er derfor vigtig. Men samtidig skal kommunerne også kræve mere af leverandørerne. De skal kunne stå på mål for, at teknologien faktisk er i stand til at muliggøre, at kommunerne når de lokalt fastsatte mål.

Teknologien skal ikke alene implementeres. Forandringerne i arbejdsgangene skal også gennemføres, og gevinster skal realiseres. Og det er leverandørernes opgave at konsultere kommunerne i, hvordan for eksempel forflytningsteknologi kan løse aktuelle behov i den enkelte kommune, og hvilke øvrige indsatser der er nødvendige at igangsætte for at nå målene for god service for borgerne, bedre trivsel og færre sygedage for medarbejderne, et økonomisk råderum eller noget helt fjerde.