Kristoffer Stensbo-Smidt: Har vi forstået morgendagens udfordringer?

Af Kristoffer Stensbo-Smidt
Forsker i kunstig intelligens, Københavns Universitet

I den fjerde industrielle revolution (eller den anden maskinalder) er det ikke længere fabriks- eller metalarbejderen, der skal frygte for sit job.

Det skal til gengæld alle os, der sidder ved et skrivebord og bruger en betydelig del af vores dag foran computeren.

I modsætning til den første maskinalder, som introducerede dampmaskinen, elektricitet og digital elektronik, og som derfor effektiviserede det fysiske arbejde, er turen nu kommet til det kognitive arbejde – introduktionen af kunstig intelligens.

Med kunstig intelligens menes maskinlæring – software, der kan trænes til at udføre en bestemt opgave.

Jo mere træning, jo bedre bliver systemet. De programmer, vi arbejder med i det daglige, bruger tonsvis af simple regler til at løse opgaver.

Der er stor forskel på robotter og kunstig intelligens, og det bliver ikke robotterne, der får den første effekt på samfundet.

Kristoffer Stensbo-Smidt
Forsker, Københavns Universitet

Med maskinlæring lærer programmerne selv, hvordan de skal løse opgaver – og det gør en enorm forskel.

Der er et stykke vej endnu, absolut, men udviklingen går hurtigt. Meget, meget hurtigt endda.

I 2004 konkluderede en anerkendt rapport, at vi ikke var i nærheden af computere, der kunne gøre mere end at følge simple regler – selvkørende biler var for eksempel utænkelige.

I 2010 offentliggjorde Google sit projekt med netop selvkørende biler, og sidste år, i 2017, lancerede de en fuldt autonom taxaservice.

Det er svært at forholde sig til denne udvikling. Vi har set store industrimaskiner, så vi forstår intuitivt, hvordan de kan påvirke vores liv.

Men vi har aldrig set et egentligt intelligent stykke software, så vi har svært ved at forstå den fulde dybde af de omvæltninger, vi står over for. Og vi undervurderer dem markant.

Jeg er ikke et sekund i tvivl om, at samfundet med kunstig intelligens vil blive markant bedre – for eksempel med øget patientsikkerhed og retssikkerhed. Men også markant udfordret.

Automatisering har altid medført en vis mængde fyresedler, men denne gang vil konsekvenserne både ramme meget, meget bredere, og det vil gå meget, meget hurtigere.

Det vil ramme bredere, fordi kunstig intelligens simpelthen er mere bredt anvendelig. Enhver opgave, der handler om at tilegne sig viden, overskue information, kommunikere eller tage en beslutning, er en oplagt opgave for kunstig intelligens.

Det vil gå hurtigere, fordi kunstig intelligens lever i den digitale verden, ikke den fysiske.

Råstoffet bag kunstig intelligens er data, og modsat brændsel og møtrikker forsvinder data ikke, når de bliver brugt.

Data kan bruges, genbruges, duplikeres og flyttes til den anden side af Jorden på millisekunder, og uden at det koster en øre.

Kunstigt intelligent software kan være dyrt og langsommeligt at udvikle, men det er ekstremt billigt i drift – og det kan servicere hele planetens befolkning på samme tid.

Samtidig udvikler computerkraften sig eksponentielt med en fordobling cirka hvert andet år, og den har gjort det i 50 år.

Ingen anden teknologi – nogensinde – har udviklet sig på lignende vis.

Teknologiens bredde kan skabe en økonomisk skævvridning, vi ikke har set magen til før. En stor del af samfundet vil befinde sig i den absolut laveste del af indkomstfordelingen, mens nogle få individer, der var hurtige og dygtige nok til at udnytte teknologien, vil sidde tilbage med formuer, vi slet ikke har ord for.

Samtidig er der en åben ladeport for uetiske anvendelser af kunstig intelligens. Eksempelvis et eksisterende system i retsvæsenet i USA, der diskriminerer mod den sorte del af befolkningen.

Og der er systemer, der påstås at kunne opdage kriminelle alene ud fra deres ansigter.

Er vi overhovedet ved at forberede os?

Forberedelse vil blive altafgørende. Det tager tid at ændre et samfund, og den teknologiske udvikling går kun hurtigere og hurtigere.

Givet dette ligger det jo ligefor at tage situationen meget, meget alvorligt. Gør politikerne så det?

På ingen måde.

Regeringen har nedsat et Disruptionråd, jovist, men dets fokus er i langt overvejende grad på produktionsvirksomheder og robotter.

Der er stor forskel på robotter og kunstig intelligens, og det bliver ikke robotterne, der får den første effekt på samfundet.

Kunstig intelligens er ikke nævnt én gang i rådets kommissorium. Akademikere er ikke repræsenteret, selvom specielt denne gruppe er udsat, og hverken økonomisk skævvridning eller etiske problemstillinger bliver tilsyneladende prioriteret.

I løbet af året vil jeg derfor sætte fokus på kunstig intelligens og dets betydning for samfundet. På godt og ondt.

Jeg vil forsøge at gøre det klart, hvad der gør kunstig intelligens så speciel, og hvilke etiske dilemmaer det kan føre med sig. Og jeg vil give nogle bud på, hvad vi kan (og bør!) gøre for at forberede os på udviklingen.

For man får fornemmelsen af, at regeringen simpelthen ikke har forstået, hvilke udfordringer vores samfund står over for.

Eller endnu værre: at den tror, at den er ved at forberede sig på dem, men faktisk er ved at skyde ved siden af.

For hvor godt er egentlig matchet mellem udfordringerne og regeringens Disruptionråd?

...............
Kristoffer Stensbo-Smidt forsker i kunstig intelligens ved Københavns Universitet. Han har særligt fokus på kunstig intelligens, som kan forudsige jordforurening i og omkring byområder. Klumme er alene udtryk for hans egen holdning.