Lungeforening: Telemedicin giver tilfredse patienter

Johannes Flensted-Jensen
Bestyrelsesformand i Lungeforeningen

Fra lungepatienter i hele landet hører vi, at det er en kolossal gevinst for dem at få de telemedicinske løsninger ind i deres hjem.

Johannes Flensted-Jensen
Bestyrelsesformand i Lungeforeningen

Der er næppe et eneste sundhedsområde, hvor Danmark kan skabe så værdifulde og hurtige resultater som på lungeområdet.

Hundredetusinder af patienter kunne med beskedne investeringer undgå at blive ramt hårdt af, ofte livstruende, lungesygdomme. Måske derfor er lungesygdommen KOL blevet udvalgt som spydspids for telemedicinske projekter.

Lungerne er parkeringspladsen for de lavthængende frugter i sundhedsvæsenet. Her kan man hjælpe mange og med enorm effekt for få penge. Lige nu er regeringen heldigvis i gang med at knække koden og har søsat den første af forhåbentlig en række lungesatsninger. Og telemedicin er udråbt til at være en del af den løsning. Hvad mangler vi? En politisk aftale? Mere evidens for, at det virker?

God løsning for patienter
Vi ved godt, at telemedicin ikke løser alle sundhedsvæsenets udfordringer, og det er der heller ingen, som påstår. Men i Lungeforeningen ved vi, at telemedicin er en fantastisk god løsning for patienterne. Fra lungepatienter i hele landet hører vi, at det er en kolossal gevinst for dem at få de telemedicinske løsninger ind i deres hjem.

Telemedicin har, uretfærdigt, været under beskydning for ikke at leve op til de (økonomiske) forventninger, der gennem årene er blevet stillet til den. Men er alle it-løsninger ikke dyre fra start for derefter at falde i pris? Hvorfor skulle det være anderledes med telemedicinen – og hvad er den knappe ressource for nu at tale økonomsprog: Er det læger eller teknologi i lange baner?

Jeg har hørt telemedicin kritiseret for, at antallet af indlæggelser og indlæggelsesdage ikke er reduceret til det målsatte niveau. Og at der mangler evidens for, at det virker. Om det er realistiske eller urealistiske mål at ville opnå en halvering af indlæggelser og indlæggelsesdage, skal jeg ikke kunne sige. Og hvorvidt der bliver målt på de rette faktorer, skal jeg heller ikke gøre mig til dommer over.

Mere sundhed for pengene 
Men det kan dokumenteres, at lungesygdomme og deres følgevirkninger koster det danske samfund over 20 milliarder kroner. Og det kan også dokumenteres, at man kan få meget mere sundhed for pengene, hvis man griber ind med den rette behandling, så tidligt som det er muligt, fastholder patienten i at tage sin medicin regelmæssigt og i den rigtige dosis og hjælper patienten til at have en opmærksomhed på egne værdier, for eksempel lungefunktion og iltmætning.

Det har vist sig at være muligt at gøre via en online-forbindelse til patienten. Derfor tillader jeg mig at anfægte, at der sættes lighedstegn mellem evidens og økonomi. En evidens, der lader vente på sig, behøver ikke nødvendigvis at betyde, at en løsning som telemedicin ikke er rentabel.

Omkostningerne for lungesygdomme ser ud til at blive kolossale, fordi danskere med lungesygdomme er syge i mange år. Ofte kan de ikke arbejde, mens de er ramt af gentagne lungebetændelser, og mange er helt forsvundet fra arbejdsmarkedet. Samtidig belaster de hospitalsafdelinger med mange indlæggelser og almen praksis med mange, hyppige besøg i de sidste tre år af deres liv.

Så lad mig vende det om. Hvorfor i alverden skulle telemedicin ikke udråbes som løsning på nogle af sundhedsvæsenets udfordringer? Hvordan kan man overhovedet undgå at se telemedicinske løsninger, som et stærkt svar på væsentlige udfordringer? Udfordringerne er mange, men sådan er det med innovation. Og som arkæologerne siger, når de gør et nyt fund:” Vi ved ikke, hvad det er, men vi ved det på et tidspunkt i fremtiden”. Jeg er ikke i tvivl om, at telemedicin ender med at blive en både økonomisk og behandlingsmæssig succes for sundhedsvæsenet.