Magistrene: Ansigtsgenkendelse fører til et mistillidssamfund

DEBAT: Tiltag, der kan overvåge alle danskere hele tiden, har ført til mere overvågning, og at data anvendes til andre mål end først tiltænkt. Tryghed og tillid kommer ikke af, at staten opbevarer alle sine borgeres ansigter i et arkiv, skriver Camilla Gregersen.

Af Camilla Gregersen
Formand, Dansk Magisterforening

Debatten om ansigtsgenkendelse handler helt grundlæggende om, hvilket samfund vi ønsker at være borgere i.

Ønsker vi et samfund, hvor der er tryghed, tillid og frihed?

Et samfund, hvor politiet har ressourcer til at opklare og forebygge forbrydelser, men staten samtidig ikke kan følge med i alt, hvad vi laver hele tiden?

Eller ønsker vi et samfund, hvor vores ansigt og vores færden og adfærd konstant registreres og overvåges?

Der er noget i vejen
Dansk Magisterforening repræsenterer blandt andet it-uddannede, og jeg ved, at de ligesom vores øvrige medlemmer og befolkningen i øvrigt ønsker et samfund med tillid til den enkelte borger.

Jeg håber, at Christiansborg deler den vision, som også vores statsminister berørte i sin åbningstale, hvor hun sagde, at der er noget i vejen med Danmark.

Den tillid, som førhen kendetegnede vores lille samfund, var ifølge statsministeren i skred. Hendes eksempel var, at hun have set videokameraer ved jordbærboderne langs landevejene i det danske sommerlandskab.

Des mere vigtigt er det, at vi værner om tryghed og tillid, og spørgsmålet er så, om ansigtsgenkendelse giver mere eller mindre af det?

Hvis vi undersøger erfaringerne med indsamling af enorme mængder af data fra masseovervågning, så er konklusionen klar:

Samfundet bliver ikke tryggere, det skriver Justitsministeriet selv i et svar til Sikandar Siddique (ALT). 

Vi bliver trygge af at møde hinanden. Ikke af at blive overvåget. Da billetsalget blev afviklet på de danske S-togsstationer, faldt trygheden. Og det forstår jeg godt.

Kameraer kan nemlig ikke gribe ind, hjælpe dig, afværge en konflikt eller støtte dig i en utryg situation. Det kan kun mennesker.

Ansigtsgenkendelse fører derimod til et mere umenneskeligt samfund, hvor politiet bliver ansigtsløse aktører − ikke mennesker, som folk møder, interagerer med og kender fra deres lokalområde.

Skræmmende eksempler i udlandet
Det mest bekymrende er perspektiverne i ansigtsgenkendelsen.

Når først vi ruller en massiv infrastruktur ud, som har potentiale for at overvåge alle danskere hele tiden, så siger erfaringerne, at den fører mere overvågning med sig, og at data anvendes til andre formål end det først annoncerede.

Det så vi med den ulovlige logning af alle vores mobiltelefoners placering, som vi konstant udsættes for. Det blev indført som et middel til at bekæmpe terror, men bruges nu i flæng i alle sager.

Selvom EU-Domstolen har kendt praksissen ulovlig, fordi den er et for voldsomt indgreb i borgernes privatliv, så kan vi ikke få politikerne til at droppe den.

Derfor skal vi tænke os godt om, før ansigtsgenkendelse udrulles. 

Lige nu ser vi, at ansigtsgenkendelse bruges imod demonstranter i Catalonien og Hong Kong.

De er tvunget til at beskytte sig med paraplyer, masker, hjelme og laserlys for at undgå at blive arresteret for at kæmpe for demokrati og selvstændighed.

Hvad end man mener om de sager politisk, så er det dybt skræmmende at forestille sig et samfund, hvor civile protester umuliggøres, fordi en ansigtsløs stat kan se og genkende alle borgere hele tiden.

Jeg ønsker, som regeringen, et samfund med tryghed og tillid.

Men det kommer ikke af en ansigtsløs stat, som opbevarer alle sine borgeres ansigter i et arkiv, der konstant opdateres.

Det kommer ved, at vi kender hinanden og møder hinanden og politiet i vores kvarterer.

Forrige artikel Prosa: Vilkårlig masseovervågning af alle borgere er et vildspor Prosa: Vilkårlig masseovervågning af alle borgere er et vildspor Næste artikel Tænketank: Ansigtsgenkendelse flytter demokratiets grænser Tænketank: Ansigtsgenkendelse flytter demokratiets grænser
Forsvarets Efterretningstjeneste retter sigtet mod techgiganterne

Forsvarets Efterretningstjeneste retter sigtet mod techgiganterne

NY VERDENSORDEN: Koncentrationen af magt hos få teknologivirksomheder er i gang med at ændre verden. Virksomhederne er ikke en aktuel trussel, men de har en hidtil uset magt til at påvirke politik nationalt og globalt, konstaterer Forsvarets Efterretningstjeneste i en ny udgivelse.