Morten Løkkegaard: Mens Biden skyder AI-kapløbet i gang, risikerer EU’s fordel at ryge

Kunstig intelligens er omdrejningspunktet for den næste teknologiske revolution. For at konkurrere med Kina og USA er EU blandt andet nødt til at investere mere i forskning og udvikling af fremtidens teknologier, skriver Morten Løkkegaard (V).

Vi skal have lovgivningen på plads for at kunne tilbyde vores erhvervsliv
stabilitet og forudsigelighed. Sådan forsikrer vi investorer om, at de trygt
kan placere deres investeringer i det europæiske fællesskab, skriver Morten Løkkegaard (V). — Vi skal have lovgivningen på plads for at kunne tilbyde vores erhvervsliv stabilitet og forudsigelighed. Sådan forsikrer vi investorer om, at de trygt kan placere deres investeringer i det europæiske fællesskab, skriver Morten Løkkegaard (V).Foto: Pressefoto

Morten Løkkegaard

Spidskandidat til Europa-Parlamentet (V), MEP (V), Næstformand, Renew Europe, kommunalbestyrelsesmedlem, Gentofte Kommune, fhv. MF (V)

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Teknologiræset blev med Joe Bidens, USA's præsident, annoncering for alvor skudt i gang. Den næste teknologiske revolution centrerer sig om kunstig intelligens, også kaldet AI, og denne gang vil Europa ikke se sig overhalet af USA og Kina, som det skete med internetbølgen og siden igen med de sociale medieplatforme.

I dag dominerer særligt amerikanske og kinesiske tech-kæmper globalt. Kæmperne tæller virksomheder som Meta, moderselskabet for blandt andet Facebook og Instagram, TikTok, Google, Amazon og Alibaba.

Dog kræver det både talent, investeringer, forskning og lovgivning at give europæiske entreprenører bedre muligheder for at kapre internationale førerpositioner inden for kunstig intelligens. Lige nu er EU i front på ét parameter, men er udfordret på andre.

Mennesket i centrum

Ser vi først på lovgivningen, har EU været en såkaldt first-mover. Allerede i 2021 fremlagde EU-Kommissionen et lovforslag, som fastsætter rammerne for brug af kunstig intelligens.

For Venstre er det vigtigt, at EU-reglerne for kunstig intelligens sikrer plads til innovation og begrænser bureaukratiet.
Morten Løkkegaard (V)
MEP og gruppeformand for Venstre i EU

Hovedformålet er at sikre, at mennesket er i centrum, når vi udvikler fremtidens teknologi. For EU er det vigtigt, at Europa er bannerfører for en etisk forsvarlig brug af kunstig intelligens.

Mere specifikt er der behov for transparens og muligheden for at føre tilsyn med særlig risikofyldt brug af kunstig intelligens.

Netop den tilgang har amerikanerne tilsyneladende ladet sig inspirere af.

Som forhandlingerne om EU’s regler for kunstig intelligens nærmer sig afslutningen, præsenterede Joe Biden i oktober tidligere i år en præsidentiel bekendtgørelse om kunstig intelligens.

Ligesom EU, lægger Biden-administrationen vægt på, at kunstig intelligens, der bliver benyttet i det offentlige system, ikke må diskriminere eller bære præg af bias mod bestemte befolkningsgrupper. Dertil skal der udfærdiges guidelines for sikker og tryg udvikling og implementering af troværdige AI-systemer.

Læs også

Christel Schaldemose: Monsteret skal afmystificeres – vi kan godt forholde os til AI

Debat

Selvom den europæiske lovgivning endnu ikke er endeligt på plads, viser USA’s fokus på problematisk brug af AI, at EU kan have påvirket amerikanerne.

For Venstre er det vigtigt, at EU-reglerne for kunstig intelligens sikrer plads til innovation og begrænser bureaukratiet for virksomheder, der ikke arbejder med kunstig intelligens, som risikerer at skade samfundet eller individer.

Jagten på talent

Foruden ny lovgivning er både forskning, investeringer og talent essentielle faktorer i AI-kapløbet. Uden dygtige specialister kan man ikke konkurrere.

Der er et akut behov for flere investeringer i EU.
Morten Løkkegaard (V)
MEP og gruppeformand for Venstre i EU

Netop dét anerkender amerikanerne, og en del af Bidens udspil har således fokus på at lokke højtkvalificerede kandidater til USA.

Derfor er fællesskabet i EU nødt til at finde måder at tiltrække talenter til at søge ledige it-jobs i Danmark samt i andre medlemslande, og under ordnede forhold skal vi styrke EU-landenes indsatser for at rekruttere internationalt.

Kunstig intelligens kræver penge

Endelig er Europa nødt til at investere endnu mere i udvikling af og forskning i kunstig intelligens.

Tallene taler deres utvetydige, ubarmhjertige sprog: EU halter markant efter USA, når det handler om investeringer i AI.

Ifølge EU- Kommissionens egen undersøgelse udbyggede USA i perioden fra 2018 til 2020 sit forspring gradvist. Amerikanerne investerede tæt på dobbelt så meget som EU, og nu beordrer præsident Joe Biden desuden sine myndigheder til at give tilskud til AI-relaterede mindre virksomheder

Udfordringen er åbenbar for alle. Der er et akut behov for flere investeringer i EU.

Læs også

Niels Frid-Nielsen: Robotterne truer vores demokrati

Debat

Det kræver blandt andet, at medlemslande når til enighed om EU’s kapitalmarkedsunion og dedikerer en større del EU-budgettet til forskning og udvikling af fremtidens teknologier. Dertil skal vi have forbedret investeringsmiljøet, herunder blandt andet for crowdfunding.

Nationale barrierer, som blokerer for at nå markedets fulde potentiale, bør fjernes.
Morten Løkkegaard (V)
MEP og gruppeformand for Venstre i EU

Derudover skal vi blandt andet have gennemført servicedirektivet for EU’s indre marked, hvor potentialet for at øge medlemslandenes BNP er markant. Nationale barrierer, som blokerer for at nå markedets fulde potentiale, bør fjernes.

Sidst, men ikke mindst, skal vi have lovgivningen på plads for at tilbyde vores erhvervsliv stabilitet og forudsigelighed. Sådan forsikrer vi investorer om, at de trygt kan placere deres investeringer i det europæiske fællesskab.

Lovgivningen og EU’s førerposition er et vigtigt skridt, men nu venter de næste opgaver: At skaffe dygtige hænder og flere penge.

Læs også