Ny sæson: Her er efterårets vigtigste it-politiske sager

Digital politik er en diffus størrelse.

Man kan på den ene side argumentere for, at politikerne efter at have landet forårets aftale om databeskyttelsesloven kan gå et roligt efterår i møde. Ingen tvungne politiske forlig truer i horisonten.

Og det er også den første reaktion, når Altinget kontakter et bredt udvalg af de it-politiske aktører. Men som samtalen udvikler sig, står det hurtigt klart, at der er et hav af højaktuelle sager på dagsordenen, som alle kan stjæle avisforsiderne i de kommende måneder.

Altinget præsenterer her et udpluk af de vigtigste sager: Og har vi glemt nogen, så byd gerne ind i kommentarfeltet under artiklen.

Digitaliseringsklar lovgivning
Mens hovedparten af os slikkede sol under de hjemlige himmelstrøg, trådte en aftale i kraft, som kan vise sig at få væsentlig betydning for fremtidens lovmølle.

I januar 2018 skrev et enigt Folketing under på, at al ny lovgivning fremover skal være digitaliseringsklar. Håbet er at kunne frigøre syv millioner arbejdstimer i det offentlige hvert år. Og skulle det ønske gå i opfyldelse, kan aftalen ifølge innovationsminister Sophie Løhde (V) “blive et af de væsentligste bidrag til afbureaukratisering i mange, mange år”.

Et af de mere opsigtsvækkende principper er, at ny lovgivning skal gøre hel eller delvis automatisk sagsbehandling mulig. Da Altinget i januar talte med direktør i Digitaliseringsstyrelsen Rikke Hougaard Zeberg, beskrev hun problematikken således:

“En vigtig overvejelse er at lave regler, som efterfølgende kan omsættes til digitale systemer. Og her er det et problem, at vi gør stor brug af skønnet. Det skal vi gøre, når der er behov for det. Men nogle gange kommer der et skøn ind, uden at man har tænkt over, hvad det betyder for den efterfølgende administration.”

Én ting er dog en politisk aftale om ændrede arbejdsrutiner i det juridiske embedsværk. Noget andet er, hvordan den nye lovgivning kommer til at se ud.

Sammenhængsreform
Et andet politisk slag med Sophie Løhde ved bordenden bliver regeringens stort anlagte sammenhængsreform. En reform, som er notorisk svær at blive klog på. Og som Løhde i april 2017 da også præsenterede med følgende ord:

”Målet er en bedre og mere sammenhængende offentlig sektor. Det kræver, at vi har mod til at gå nye veje for at sikre bedre velfærd for pengene. Hvis vi alene gør, som vi plejer, så får vi det, vi plejer.”

Blandt de konkrete initiativer i reformen er:

• Bedre udnyttelse af teknologi
• Udbredelse af digitale velfærdsløsninger
• Mere effektiv brug af data
• Offentlig service i en digital tidsalder

To punkter har regeringen allerede leveret på, nemlig digitaliseringsklar lovgivning og en ny strategi for cybersikkerhed. Forventningen er, at sammenhængsreformen præsenteres før jul.

Cybersikkerhed
Aldrig har vi talt så meget cybersikkerhed som i det sidste år. Der har også været nok at snakke om: Russiske troldefabrikker, som truer med at undergrave demokratiet. Globale hackerangreb, som blandt andet kostede Mærsk et milliardbeløb.

Og mens alt dette stod på, blev regeringens cyberstrategi stadig længere udskudt. Men til sidst kom den - og nu er det tid til opfølgningen.

I strategien udpeger regeringen seks kritiske sektorer, som skal have udarbejdet individuelle strategier. I sidste uge kunne Altinget fortælle, at Sundhedsdatastyrelsen nedsætter en dedikeret enhed til at håndtere de virtuelle trusler.

En central opgave bliver derfor at følge, hvordan disse strategier tager sig ud: Hvor højt bliver ambitionsniveauet? Og kan de nødvendige ressourcer findes?

Et andet element af arbejdet er folkeoplysning. I efteråret står Digitaliseringsstyrelsen således i samarbejde med Erhvervsstyrelsen bag lanceringen af en informationsportal, som skal forklare myndigheder, borgere og virksomheder, hvordan man bedst agerer under et cyberangreb. Og undervise os alle sammen i de digitale noder og unoder, som kan sænke og hæve trusselsniveauet.

Disruptionråd
Efteråret bliver også tid til at afslutte et af statsminister Lars Løkke Rasmussens (V) store con amore-projekter.

Efter halvandet års møderække pensionerer Disruptionrådet sig selv. Hvad man i mellemtiden har analyseret og diskuteret sig frem til, er ikke sivet ud til den bredere offentlighed. Men mon ikke det ender med en rapport og et fotogent pressemøde af en eller anden form?

En række aktører spørger sig selv, hvad den dybere mening med projektet er. Er det, som Lars Løkke Rasmussen i dette debatindlæg på Altinget understreger, at betone, at ingen må hægtes af den digitale udvikling?

Er det et emne, som statsministeren ville kunne finde på at bruge aktivt i en valgkamp? Eller mere forfladiget: Er der stemmer i det?

Digital dannelse
En anden diskussion, som grænser op af det mere fluffy, er spørgsmålet om digital dannelse. Hvordan lærer vi skoleeleverne at pakke mobilen væk i timerne? Hvordan undgår vi, at Snapchat stjæler nattesøvnen? Og endnu vigtigere - at purunge piger havner som afklædte mobbeofre på drengenes mobilskærme?

I vinters blev tusinde unge sigtet for besiddelse og distribution af krænkende billedmateriale. En sag, der blandt andet fik en række aktører på Altinget til at kræve, at der bliver indføres obligatorisk undervisning i digitale sexrettigheder. Et særligt kørekort skal gøre unge i stand til at navigere i en verden, der ikke ligner den, som vi andre voksede op i.

GDPR
En af forårets helt store sager var GDPR. EU’s reviderede persondataforordning, som med forstærket adgang til at udskrive bøder til virksomheder og myndigheder, som ikke overholder reglerne, skal rette på tidens mange sager om uheldige datalæk.

Nu er lovgivningen på plads. Næste skridt bliver at følge, hvordan de nye regler tolkes i praksis. I et interview fra før sommer forklarer direktør i Datatilsynet Cristina Angela Gulisano, at hun forventer, at de første vil være klar til opkrævning inden nytår.

Når det sker, vil det få stor principiel betydning. Og især, når synderen er et hospital, en folkeskole eller en anden type offentlig institution.

Dataetik
Det bringer os videre til spørgsmålet om dataetik. Hvad der skulle have været en ekspeditionssag - nemlig at oversætte GDPR til dansk juridisk virkelighed - viste sig at blive alt andet end det.

Lovarbejdet forløb fra november 2017 til maj 2018. Men sideløbende med det parlamentariske arbejde blev der oprullet sager om tvivlsom dataprofilering i medierne, som fik især fire røde politikere til at råbe vagt i gevær.

Det hele endte med, at loven blev vedtaget - men i en stækket form, som betyder, at samkøring af persondata fremover altid skal en tur forbi Folketinget.

Nu er den principielle diskussion slut. I efteråret vil vi blive klogere på det reelle indhold af regeringens planer om datasamkøring på børne- og socialområdet. Bliver borgerne umyndiggjorte statuetter i et ræs mod sorte tal på bundlinjen? Eller viser det sig, at en ny - og datafunderet - beskæftigelsespolitik er til det fælles bedste?


Vækst
En blå regering ville ikke være blå, hvis ikke også vækstpolitikken spillede en rolle. I en forstand kan man mene, at den gennemsyrer stort set alle forslag, som regeringen lægger frem. Der er dog nogle konkrete projekter at følge op på:

• Teknologipagten: I januar fik vi regeringens teknologipagt, som skulle øge optaget på STEM-uddannelserne med 10.000 i 2025. Nu skal de mange tiltag rulles ud, hvis vi skal tiltrække de bedste udenlandske hoveder til vores virksomheder.
• Digital vækststrategi: I samme måned (januar viser sig i retrospekt at have været en utrolig effektiv måned for regeringen) kom også strategien for digital vækst. I alt 37 tiltag skal løbe de økonomiske hjul i gang. Nu er det også tid til at få konkretiseret dét arbejde.

AI
Og det er i det perspektiv, at debatten om kunstig intelligens er mest relevant på nuværende tidspunkt. Nemlig som et middel til at skabe arbejdspladser og vækst.

Norge fik for nylig en AI-strategi. Frankrig har haft en i længere tid. Danmark har ingen strategi for maskinel intelligens. Det er et problem, påpeger erhvervslivet, som mener at vide, at kun fem procent af alle danske virksomheder gør brug af værktøjer som AI og maskinlæring.

Techlash
Men AI handler også om meget andet end profit. En voksende frygt blandt befolkningerne verden over er, at den magt, der følger med teknologisk dominans, koncentreres på så få hænder, at den ender uden for offentlighedens kontrol.

Et andet ord for denne frygt- og vredestyrede modbevægelse er techlash - eller antitech. Et fænomen, som helt konkret flytter til Danmark, når forventet 16.000 teknologisk interesserede fra hele verden i første uge af september samles i København til Techfestival.

Altinget mødtes tidligere på ugen med festivalchef Marie Louise Gørvild. Hun forklarer, at festivalen på ingen måde handler om at vende teknologien ryggen. Men derimod om at tage magten tilbage fra tech-giganter som Apple, Google, Facebook og Amazon, som suger pengene ud af vores lokale industrier uden at aflevere meget mere end en femøre i skat.

Det kan man læse meget mere om i næste uge på Altinget.