Philips-direktør: Udvalg må ikke overse digitale muligheder

Af Nille Klæbel 
Administrerende direktør i Philips

Udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen blev for nylig reddet på målstregen af sundhedsminister Ellen Trane Nørby, idet hun udskød deadline for udvalgets anbefalingsrapport til midten af juni i år – og heldigvis for det.

Anbefalingsrapporten skal nemlig udstikke retningen for det danske sundhedsvæsen, så vi i fremtiden kan håndtere flere ældre og flere med kroniske sygdomme på en omsorgsfuld og omkostningseffektiv måde.

Det er positivt, at udvalget allerede forholder sig til de mange digitale muligheder, som er opstået inden for sundhedssektoren. Men jeg håber, at udvalget vil bruge tænkepausen til i endnu højere grad at fokusere på det digitale potentiale for forebyggende og opfølgende behandling, som i den grad kan bidrage til et mere sammenhængende, effektivt og inkluderende sundhedsvæsen.  

Udvalget bør især rette blikket mod konkrete værktøjer til bedre forebyggelse så vel som udredning, for begge dele af patientforløbet skal opprioriteres, hvis man vil sikre ensartet kvalitet og sammenhæng mellem sygehuse, regioner og borgere.

Man kan for eksempel kigge bredere på hele sundhedsbegrebet og udvide fokus fra behandling af patienter til at styrke dialogen mellem læge og borger, således at personer i risikogrupper kan få lettere adgang til rådgivning og anbefalinger til blandt andet at ændre usund livsstil.

Den nye, datadrevne tilgang sigter bredere på sundhed, forebyggelse og forbedret livskvalitet for kroniske patienter.

Nille Klæbel
Administrerende direktør i Philips

Mere fokus på data og analyse
I et innovationssamarbejde med seks hospitaler i Holland nedbragte Philips eksempelvis genindlæggelser med 52 procent ved at anvende datadrevne metoder og værktøjer.

Patienterne blev blandt andet uddannet i at overvåge sig selv digitalt og reagere i god tid ved uregelmæssige datamønstre. Samtidig monitorerede plejepersonalet patienterne, så de hurtigt kunne igangsætte behandling baseret på ændringer i patientens data.

Denne forebyggende og datadrevne tilgang har kun meget lidt til fælles med det efterhånden slidte begreb telemedicin. Inden for telemedicin har man typisk fokuseret på behandling af patienter og en medieret konsultation mellem læge og patient.

Den nye, datadrevne tilgang sigter bredere på sundhed, forebyggelse og forbedret livskvalitet for kroniske patienter.

Tilgangen baserer sig i langt højere grad på data og analyse af generelle befolkningsmønstre, som man kan koble med den enkelte patients målinger og dermed forudsige blandt andet hjerteanfald, inden de sker.

Kig mod Sverige
Hos Philips kalder vi den datadrevne tilgang for Connected Care, fordi den integrerer teknologier på tværs af patientforløbet, så sundhedsdata på patienten bliver tilgængelige for alle relevante fagpersoner og myndigheder i skyen.

Dermed bliver det lettere at imødekomme hver enkelt patients behov, uanset hvor i forløbet patienten befinder sig. Connected Care er således ikke kun en fordel for patienterne, men i høj grad også for plejepersonalet og sundhedsvæsnet som helhed, da man kan skabe et mere effektivt og enkelt samarbejde mellem myndigheder med digitale teknologier.

I Sverige tænker man allerede i baner af et sammenhængende digitalt sundhedsvæsen, da man er udfordret på sengepladser i fremtiden.

Sydsverige, Stockholm og Göteborg er alle langt fremme, når det kommer til at monitorere folk i hjemmet, på plejehjemmet eller et tredje sted. Patienten slipper for at ligge ude på hospitalsgangene og hospitalspersonalet får mere tid til trængende patienter.

Jeg anbefaler derfor Udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen at kigge mod Sverige og tænke data og digitalisering ind i alle udvalgets arbejdspunkter frem for blot at betragte det som et enkeltelement, som kommissoriet lægger op til.

Jeg stiller gerne al min og Philips' viden på området til rådighed for udvalgets medlemmer.