Polsk minister: Vi skal beskatte it-giganter, hvis vi skal løse den økonomiske krise

DEBAT: Mange lande har desperat brug for at øge skatteindtægterne i kølvandet på coronapandemien. En global digital skat i OECD-regi er vejen frem, skriver Michał Kurtyka.

Som klima- og miljøminister stod Michał Kurtyka i spidsen for COP24 i Katowice i Polen i 2018.<br> — Som klima- og miljøminister stod Michał Kurtyka i spidsen for COP24 i Katowice i Polen i 2018.
Foto: Kacper Pempel Ritzau/Scanpix

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Michał Kurtyka
Klima- og miljøminister i Polen og kandidat til posten som generalsekretær for OECD

Mange EU-lande har besluttet sig for at stifte større gæld end nogensinde før. Det gør landene i bestræbelserne på at opretholde sundhedssystemet, hjælpe borgerne økonomisk og redde virksomhederne fra konkurs – alt sammen på grund af coronapandemien.

Disse prioriteringer har enorme økonomiske konsekvenser. I år vil det gennemsnitlige budgetunderskud i OECD-landene vokse til 10,2 procent af det nominelle BNP, og i 2021 vil det stadig være på otte procent.

Blandt verdens førende økonomer hersker der generel enighed om, at man ikke kan afbøde pandemiens økonomiske slag uden at udvide skattegrundlaget.

Fakta

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

Ved første øjekast kan det virke selvmodsigende både at hæve skatterne og stimulere den økonomiske vækst. Sparepolitikken efter finanskrisen, hvor nogle stater blev tvunget til at indføre nye skatter og skære ned på udgifterne, er stadig levende i nogle borgeres erindring.

Denne gang er situationen dog anderledes. Vi lægger ikke op til at begrænse udgifterne, for det kan kvæle vores økonomier.

Vejen frem mod enighed er lang og stenet, men vi har alle sammen en interesse i at nå til vejs ende.
Michał Kurtyka
Klima- og miljøminister i Polen og kandidat til posten som generalsekretær for OECD

Tværtimod vil vi genopbygge på en bedre måde, investere mere og støtte de vigtigste sektorer. Yderligere indtægter baseret på en skræddersyet og målrettet politik vil være en stor hjælp i den proces.

Alle i samme båd
Multinationale virksomheder, som i mange tilfælde tjener penge under pandemien, afholder sig ikke fra at bruge alle tilgængelige midler for at undgå at betale skat i områder, hvor de skaber værdi. Dette bør vi lave om på – ikke kun af hensyn til grundlæggende retfærdighed, men også for solidaritetens skyld.

Vi er alle i samme båd i denne vanskelige tid, og derfor bør vi også fordele byrderne ligeligt og retfærdigt. Om virksomhederne lever op til deres ansvar og handler i befolkningens interesse, kan i høj grad ses på deres skatteprocenter.

Beskatning af overskud i det land, hvor overskuddet rent faktisk produceres, bør være det grundlæggende princip for skattesystemerne verden over.

Hvis virksomhederne bare betalte deres rimelige andel, hvor de tjener penge, ville yderligere fem milliarder euro om året blive overført til statslige bankkonti.

Læs også

Ungarsk ekspolitiker: Orbáns Ungarn er en lektion til USA om ikke at tage demokratiet for givet efter Trump

Debat

Gik i stå i 2020
I de senere år har OECD skabt sig et ry som det eneste sted at gå hen, hvis man har skatterelaterede spørgsmål.

Derfor besluttede EU-landene i 2018, at arbejdet med en digital skat bør fortsætte i dette regi. For kun på den måde kan man opnå en effektiv og globalt accepteret skatteaftale.

Forhandlingerne om de skattemæssige udfordringer, der følger af digitaliseringen af økonomien, gik desværre i stå i 2020. For at fremme en aftale bør EU-staterne forsøge at koordinere deres holdninger og til sidst komme med et forslag, der er acceptabelt for alle landene.

At nå til enighed om en digital skat blev nævnt som en af prioriteterne for det tyske formandskab i EU. Der er ganske vist ikke sket særlig meget på dette område i de seneste fem måneder. Men det er en prioritet, der oplagt kunne videreføres af Portugal, der overtager formandsskabet ved årsskiftet.

Europæisk sammenhold og kompromisvilje bør fungere som en ny impuls, der kan bidrage til at nå et globalt kompromis inden juni 2021.

Vejen er lang og stenet
Alternativet til en global løsning er isolerede initiativer.

Der er nemlig en række EU-lande, der enten er utilfredse med de langtrukne forhandlinger, eller som har et desperat behov for at øge deres indtægter. Disse stater er begyndt at indføre deres egen nationale skat, mens de venter på en multilateral aftale.

Disse initiativer har ført til gengældelsessvar. Konsekvensen er, at mistilliden i international politik vokser yderligere, samtidig med at der sås tvivl om det multilaterale samarbejde.

De færreste vil nok benægte, at 2020 er et år med store udfordringer. Nogle bruger endda stærkere ord, fordi mange af vores kære er gået bort på grund af covid-19, og mange små virksomheder er bukket under.

Lad os sammen gøre 2021 til et bedre år. Med vaccinen kan vi se et håb i horisonten. Lad os til gengæld levere det politiske arbejde og udvikle gode regler, der kan gøre verden bedre.

En aftale, der beskatter it-giganterne, vil helt afgjort være et skridt i den rigtige retning. Vejen frem mod enighed er lang og stenet, men vi har alle sammen en interesse i at nå til vejs ende.

Virksomhederne har brug for klare og gennemskuelige regler, staterne har brug for yderligere indtægter, og borgere har brug for en følelse af retfærdighed og et håb om, at det multilaterale princip stadig er i live.

Politik har aldrig været vigtigere