Professor: Datadebat skal ramme mere end bare etik og profit

DEBAT: Dataområdet kan ikke reduceres til et spørgsmål om blot etik og konkurrencefordele. Der er langt mere på spil og behov for langt større beslutninger og visioner, skriver professor MSO Mikkel Flyverbom.

Af Mikkel Flyverbom
Professor MSO, CBS

Mens vi venter på ekspertgruppens rapport om dataetik, giver det mening at reflektere over sammenhængen mellem den opgave, gruppen er blevet sat til at løse, og den udfordring, vi står over for på dataområdet.

Det spørgsmål er vigtigt, fordi dataområdet har en størrelse og en kompleksitet, der gør det næsten umuligt at behandle i en ekspertgruppe med et begrænset mandat og få muligheder for at tage fat i de mere fundamentale dimensioner og problematikker på området.

Ekspertgruppens opgave er at pege på etiske retningslinjer for brug af data med fokus på, hvordan virksomheder kan bruge dataetik som en konkurrencefordel.

Det er et fint udgangspunkt og spørgsmål, som en række andre – både her i landet og andre steder – længe har peget på som vigtige. Men der er også en stigende erkendelse af, at data ikke kan reduceres til etik og konkurrenceparametre.

Data kan ikke reduceres til etik
Sagen er, at fænomenet er så meget større. Ligesom vi længe har talt om ’digitalisering’, så skaber digitale platforme og aktiviteter en stigende ’dataficering’, som er langt mere kompleks og vidtrækkende end brugen af digitale teknologier til at distribuere indhold og produkter og automatisere processer.

Dataficering er ikke et teknologisk fænomen, men handler om, hvordan vi skaber viden, hvordan vi forstår og reagerer på menneskelige aktiviteter, og hvordan vi opbygger forretningsmodeller og måder at styre vores samfund på.

Vores evne til at udnytte og sætte rammer for brugen af data bliver afgørende for stort set alle dele af vores samfund som sundhed, konkurrenceevne, tillid og andre helt centrale områder af vores udvikling og fremtid.

Data udgør således en ny ressource, et nyt fundament for beslutninger og en ny måde at udvikle og styre vores samfund på.

Spørgsmålene, disse udviklinger rejser, går langt ud over nogle retningslinjer, der kan få nogle virksomheder til at fremstå som mere anvarlige end andre.

Som ekspertgruppens kommissorium formulerer det, så er der en forestilling om ”at dataetik – med inspiration fra CSR-arbejdet – bliver en konkurrenceparameter for danske virksomheder”.

Ekspertgruppens opgave er at ”fokusere på, hvordan virksomheder kan håndtere de etiske udfordringer, der er forbundet med brugen af data og nye digitale forretningsmodeller, der konstant er under udvikling.”

Men dataområdet kan ikke reduceres til et spørgsmål om etik, for der er langt mere på spil og behov for langt større beslutninger og visioner.

Og dataområdet kan heller ikke meningsfuldt reduceres til kun at handle om virksomheder, for fænomenet er langt større og kommer til at påvirke den måde, vi lever på – som individer, som organisationer og som samfund.

Data er ikke kun kommercielt råstof
Dataficering er en af vor tids største udfordringer og ikke et lille problem, der kan løses via en mindre ekspertgruppe og en rapport med et afgrænset fokus.

Udfordringerne kræver langt større udsyn og en mere dybdegående indsats. Dette arbejde kan med fordel tage udgangspunkt i en bredere forståelse af data som en etisk udfordring, der kan bruges som en konkurrencefordel.

For eksempel må vi diskutere konsekvenserne af at se på data som ressource. Mange taler om data som ’den nye olie’, og det er forståeligt i den forstand, at data unægtelig bliver afsættet for at skabe nye tjenester, virksomheder og indsigter.

Men modsat olie kan data bruges uendeligt mange gange og er langt nemmere at distribuere. Til gengæld er vi også begyndt at få øje på, at datacentre også sviner og påvirker vores miljø i samme grad som flytrafik og andet.

Hvis vi kun tænker på data som et kommercielt råstof, bliver vores fokus fastholdt på virksomheders muligheder for at skabe profit. En anden forståelse af data ser på vores digitale spor som privat ejendom.

Reguleringsmæssige tiltag som EU's General Data Protection Regulation (GDPR) har dette fokus og sætter rammer for, hvad vores data kan bruges til, og udstikker retningslinjer, der skal beskytte individers ret til at kontrollere egne data.

Dette fokus på individets ret til egne data skaber dårligere vilkår for at sætte data i cirkulation og benytte de muligheder, som dataficering skaber. Endelig kan vi tænke på data som et fælles gode – en ressource, som vi skaber i fællesskab og kan udnytte i fællesskab.

At udnytte disse muligheder kræver en lang række tiltag og investeringer og behov for langt mere nuancerede tilgange til forskellige typer data og de former for samfundsudvikling, vi vil stræbe efter.

Dataområdet er en af vor tids største udfordringer og vil kræve, at vi finder måder at forstå data, holde data i spil og holde data under kontrol.

Forhåbentlig vil ekspertgruppens rapport sætte det arbejde i gang og minde os om, at fænomenet er så meget større end de bud, den leverer.

Forrige artikel DataEthics: Danmark mangler en datapolitik med mennesket i fokus DataEthics: Danmark mangler en datapolitik med mennesket i fokus Næste artikel Konsulent: Vi må ikke overlade etikken til robotterne Konsulent: Vi må ikke overlade etikken til robotterne