Tryg-direktør: Data kan også være af det gode

Af Lars Bonde
Koncerndirektør i Tryg 

Forestil dig, at du sidder i bilen på vej hjem fra job. Da du spotter dit hjem, ser du en håndværker forlade indkørslen.

Tidligere på dagen har en sensor tilkoblet dine vandrør nemlig sendt data til Tryg om, at et rør er utæt og er begyndt at dryppe med vand. Vi har derfor sendt en håndværker afsted, der har repareret røret, så du ikke kommer hjem til en oversvømmet kælder.

Mange vil måske finde en sådan service brugbar og cool. Andre vil måske mene, det er creepy. Hvor går grænsen?

Vi kan registrere problemer
I Tryg har vi i 300 år primært brugt data til at vurdere vores kunders risiko for skader, når vi skal sætte prisen på deres forsikring. Vi har brugt data til at behandle skader og til at markedsføre vores produkter. I fremtiden kommer vi også til at bruge nye datakilder, i kraft af vi ændrer fokus fra at være en passiv tryghedsskaber til at være meget mere aktiv i vores kunder liv.

Vi skal ikke først være der for vores kunder, når skaden er sket. Vi skal i langt højere grad end tidligere forsøge at hjælpe vores kunder, inden skaden opstår.

Vi skal i langt højere grad end tidligere forsøge at hjælpe vores kunder, inden skaden opstår.

Lars Bonde
Koncerndirektør i Tryg

Og her bliver data fra de såkaldte IoT-løsninger (Internet of Things) – sensorer installeret i hjemmet – afgørende. Som med eksemplet ovenfor med vandsensoren, der kan fortælle om uregelmæssigheder i rørene.

Det kan være sensorer, der kan opdage indbrud eller brande, inden de opstår eller udvikler sig. Undersøgelser viser, at befolkningen i gennemsnit har 8 IoT-sensorer installeret i deres hjem i 2020. Det kan være svært at forestille sig, at udviklingen går så hurtigt, når det stadig er nyt for de fleste.

Tilliden er altafgørende
Nogle vil uden tvivl mene, det er at gå for langt i brugen af data og kategorisere det som overvågning. Derfor er vi også meget bevidste om, at vi som virksomhed skal holde tungen lige i munden, hver gang vi overvejer, hvilke datakilder vi ønsker at tage i brug. Både nu og i fremtiden.

Vi kommer konstant til at stå i dataetiske gråzoner, hvor vi skal afgøre, hvilken vej vi ønsker at gå sammen med vores kunder. Her bliver vores tre dataetiske retningslinjer altafgørende i forhold til at sikre, at vores kunder fortsat har tillid til, hvordan vi forvalter deres data.

For selv om vores egne undersøgelser viser, at danskerne generelt er skeptiske i forhold til at afgive data – selv offentligt tilgængelige data – så siger 88 procent af befolkningen heldigvis også, at de grundlæggende har tillid til, at deres forsikringsselskab behandler deres data på en juridisk og etisk forsvarlig måde.

Det stiller høje krav til os at blive ved med at leve op til den tillid. Derfor kommer vi også til at lytte meget til vores kunders ønsker og grænser.

Man skal vide hvorfor
Og deres budskab til os er meget klart: Jo mere viden de har om det konkrete formål, de afgiver data til, jo mere villige er de til at afgive data. Særligt de unge og ældre er generelt positivt stemt over for at afgive mere data, hvis de kan opnå rabat på et produkt.

Til gengæld er der generelt en større skepsis i befolkningen over for nye datakilder.

Det lytter vi som sagt også til. Derfor er sikkerhed, transparens og frit valg også tre afgørende etiske retningslinjer for os, når vi arbejder med data i Tryg.

Vi ønsker ikke at presse dataløsninger ned over vores kunder, som de ikke føler sig trygge ved. Vi tilbyder for eksempel i dag en databaseret bilforsikring, der belønner god køreadfærd med op til 30 procent rabat på forsikringen.

Selvom vi tror på, at kundernes kørsel bliver positivt påvirket med en sådan forsikring, er denne løsning ikke for alle. Derfor tilbyder vi naturligvis også en traditionel bilforsikring, som vi har kendt i årtier. For vi ser i høj grad brugen af data som en modningsrejse, vi sammen er på med vores kunder.