Schaldemose: Trumps twitterregime er en advarsel om tech-giganternes magt

Vi lever i et folkestyre, og derfor skal vi heller ikke udlicitere rammerne for den demokratiske samtale til virksomheder, hvis raison d'être helt naturligt er profit.

Trump er et interessant eksempel, fordi han har domineret den virtuelle og den konkrete politiske sfære i det seneste halve årti, hvor de sociale medier samtidig har fået voksende indflydelse på politik bredt set.

Men Trumps er ikke det eneste tilfælde, hvor en stemme blokeres.

I Danmark har der været utallige eksempler på brugere, ofte debattører, satirikere eller kulturpersonligheder, som har fået lukket konti uden en ordentlig forklaring og uden mulighed for at prøve beslutningen.

Samtidig er de sociale medier i høj grad de fora, hvor samfundsdebatten foregår. Dagligt er 65 procent af danskerne på Facebook, 30 procent er på Instagram, 29 procent på Youtube, 25 procent på Snapchat og 7% på Twitter.

Vi svigter den demokratiske samtale, hvis vi lader firmaerne bag styre samtalen uden, ad demokratiske veje, at sætte klare rammer for dem. Vi skal forlange ansvarlighed fra de sociale medieplatforme.

Tre ting skal opfyldes
Et vigtigt redskab bliver den lovgivning om digitale tjenester, som Europa-Kommissionen for nyligt præsenterede.

Den kommer til at fylde en stor del af mit 2021, da vi i Parlamentet skal vedtage vores bud på loven, og her kommer jeg blandt andet til at arbejde for, at vi får en bedre og mere åben demokratisk debat online.

Konkret kræver det i udgangspunktet (mindst) tre ting:

1. Klart ulovligt indhold skal fjernes. Det er for trusler eller opfordringer til vold. Heri ligger en klar udfordring. Særligt i forhold til hastigheden og stringensen. Hvis noget én gang er identificeret som ulovligt, må vi forlange, at de store platforme er i stand til, gennem deres algoritmer, at identificere og fjerne det igen.
   
   Det er med andre ord ikke nok, at plaformene reagerer, når der kommer henvendelser til dem. De skal være proaktive i fjernelsen af det mest problematiske indhold.
   
   Samtidig skal vi forlange, at det går så hurtigt, at det ikke når at ligge til inspiration for andre på nettet.
   
   Heri findes selvfølgelig endnu en selvstændig udfordring. Hvordan kan vi stole på algoritmen, der bestemmer over vores adgang til arenaen for den offentlige debat, som de sociale medier i høj grad er? 
   
   
2. Transparens i afgørelser og kig ind i algoritmerne kan hjælpe til at klarlægge hvad der fjernes. Ikke kun de klart ulovlige ting, men også de, der befinder sig i en gråzone, og som derfor er svære at sætte i bås.
   
   Her er det vigtigt, at der sker en skarp adskillelse, så platformene ikke behandler skadeligt materiale og klart ulovligt materiale ens. Derfor skal det også være muligt for myndigheder og lovgivere at få indsigt i, hvad der ligger bag konkrete blokkeringer eller fjernede ytringer.
   
   Det er nødvendigt for at få en mere kvalificeret samtale om de fejl og mangler, som måtte findes i for eksempel en algoritme.
   
   Hvis den har en slagsside, som platformen bag ikke er opmærksom på eller ikke tager hensyn til, er det nødvendigt, at offentligheden har mulighed for at få oversat den komplekse struktur til noget, som kan forstås og debatteres - selv hvis man ikke har en ingeniørgrad.
   
   
3. Klagemuligheder skal i sidste ende sikre, at brugere kan prøve deres afgørelser fra platformen. I dag mangler der effektive værktøjer til at beskytte ytringsfriheden online.
   
   Selv Donald Trump burde kunne få en ordentlig forklaring på og mulighed for prøvning af sin blokering. Samtidig skal disse afgørelser kunne danne præcedens for fremtidige fjernelser.

Reguleringen af de nye rum for debat og samtale er central for demokratiets og vores fælles samtales fremtid.

Når Donald Trump den ene dag formenes adgang, må vi spare vores jubel, så det ikke dagen efter går ud over andre, mindre magtfulde brugere. Uanset om vi er enige med dem eller ej.