SF: Borgernes retssikkerhed skal sættes før digitalisering

Af Karina Lorentzen Dehnhardt (SF)
Retsordfører og it-ordfører

Den teknologiske udvikling giver hidtil uanede muligheder.

De offentlige myndigheder kan, hvis vi fra politisk side giver dem lov, i (endnu) højere grad udpege for eksempel borgere, de mener snyder med sociale ydelser eller udsatte børnefamilier.

Og at ”den offentlige sektor skal være mere effektiv”, er et mantra, vi efterhånden har hørt til uigenkendelighed de senere år.

Jeg er heller ikke direkte uenig. Selvfølgelig skal vi have en effektiv offentlig sektor, og selvfølgelig skal vi bekæmpe socialt bedrageri og hjælpe udsatte børn.

Men mens målet kan være al ære værd, må vi med midlerne ikke gå på kompromis med byggesten i vores retsstat som retssikkerhed og retten til privatliv. Og her mener jeg desværre, at det er på tide at råbe vagt i gevær.

Men mens målet kan være al ære værd, må vi med midlerne ikke gå på kompromis med byggesten i vores retsstat som retssikkerhed og retten til privatliv.

Karina Lorentzen Dehnhardt (SF)
Retsordfører og it-ordfører

Flere dårlige eksempler
Tænketanken Justitia udgav sidste år en rapport, som viste, at kommunerne i høj grad allerede både overvåger ydelsesmodtageres fysiske gøren og deres data, som for eksempel Netflix-abonnement, for at kontrollere, om borgeren har ret til ydelsen.

Retsgrundlaget er så kompliceret og uklart, at kontrolenhederne kommer til at udføre ulovlige observationer og overvågning, som krænker borgerens retssikkerhed.

For knap to år siden fik vi desuden kendskab til den såkaldte Gladsaxe-model, hvor kommunen gennem samkøring af data om børn og forældre, som for eksempel nationalitet, udeblivelse fra lægebesøg, arbejdsløshed, psykisk sygdom og misbrugshistorik, mente at kunne opdage udsatte børn hurtigere end socialrådgiverne.

Og det til trods for at erfaringerne fra England med dataopsporing af udsatte familier har vist sig ikke at gøre en forskel, og selvom kommunerne i forvejen modtager et historisk højt antal underretninger.

Gladsaxe Kommune og de folketingspolitikere, som ønskede sig den vidtgående model, har for en stund sat idéen på standby efter læk af over 20.000 borgeres fortrolige oplysninger i Gladsaxe og flere erkendte tilfælde af ulovlig databehandling.

Ligeledes har vi kunnet læse, at de indsamlede data om børn og unge i den nationale trivselsmåling i skolen ikke var anonyme, og at en række kommuner ulovligt har indsamlet og gemt følsomme data om børn og unges sexvaner, sundhed og kriminalitet i den såkaldte ungeprofilundersøgelse.

Digitaliseringsklar lovgivning
Alligevel er der stadig lagt op til at sætte digitaliseringen over for fuldt blus i den offentlige forvaltning, hvor man ønsker, at ministeriernes lovgivning skal være digitaliseringsklar.

I vejledningen til ministerierne står, at vurderingen af konsekvenserne af digitalisering skal vurderes positive, hvis et lovforslag reducerer omkostninger, og negative, hvis et forslag komplicerer digitalisering af arbejdsgange.

Det lyder smart, men desværre kan den tankegang samtidig få den konsekvens, at effektivitetshensyn står over borgernes retssikkerhed. Ligesom vi træder et skridt mod et ansigtsløst samfund, hvor borgernes sager med det offentlige bliver afgjort via algoritmer fremfor fagligt funderede skøn.

Derfor vil jeg gerne anspore til, at vi sætter borgernes retssikkerhed i centrum før digitalisering.

Helt oplagt kunne vi høre det nye Dataetisk Råd ved al lovgivning, der omhandler digitalisering.

Datatilsyn bør være uafhængig instans
Og ikke mindst kunne vi overveje, om Datatilsynet – i stedet for at være underlagt Justitsministeriet og den regering, hvis love det skal føre tilsyn med – ikke burde være en uafhængig instans under Folketinget.

Sidstnævnte var der faktisk flertal for i Retsudvalget inden valget i 2015, hvor jeg dengang selv var med til at udarbejde beretningen.

Derfor vil jeg gerne afslutningsvist opfordre mine kolleger fra de andre partier i Folketinget samt justitsministeren til at stå ved det flertal!

Lad os gøre Datatilsynet uafhængigt, og lad os skabe et bedre fundament for retssikkerheden – det bør da være et minimum, når vi taler digitalisering.