Til nyvalgte byråd og regionsråd: Digitalisering er ikke bare teknik men vigtig værdipolitik

Kære nyvalgte kommunalbestyrelse og regionsråd,

Til lykke med valget sådan lidt på forskud 16. november. Lige om lidt bliver I straks fra det nye år suget ind i arbejdet med masser af møder, forberedelsestid og spændende politiske beslutninger og prioriteringer for jeres lokale eller regionale område. I skal vælge hver jeres særlige interesseområder inden for det kommunale eller regionale arbejdsfelt, og det er kæmpestort.

Der vil blive taget godt hånd om jer med alle mulige introkurser og nyttige strategiske og økonomiske baggrundsorienteringer, som mange kommuner planlægger omhyggeligt ved hvert valg af de 98 nye byråd og fem regionsråd.

Inden det alt sammen går løs, vil jeg derfor på baggrund af møder i Mandag Morgens dataetiske netværk bestående af fagprofessionelle folk fra både offentlig og privat sektor og civilsamfund sende jer en varm hilsen. Vi har nemlig brugt tid på at dykke ned i nogle af de nye opgaver, der venter jer. På at analysere de dataetiske og datasikkerhedsmæssige udfordringer, der venter jer, og i det potentiale, som teknologierne rummer for en veldrevet kommune eller region i de kommende år, hvis vi bruger teknologierne rigtigt. Og det er ikke småting, hvis data og teknologier kan bringes i spil til løsninger til gavn for borgerne.

Det kan godt være, at kommunens eller regionens digitale udvikling ikke er det mest sexede at føre valgkamp på, og måske heller ikke det, der giver de dybe ideologiske kanter og skillelinjer, men faktisk har det aldrig været vigtigere at bringe ind på den politiske dagsorden end nu.

Lisbeth Knudsen

Det kan godt være, at kommunens eller regionens digitale udvikling ikke er det mest sexede at føre valgkamp på, og måske heller ikke det, der giver de dybe ideologiske kanter og skillelinjer, men faktisk har det aldrig været vigtigere at bringe ind på den politiske dagsorden end nu.

Teknologistrategier, datasikkerhed, brugervenlig og let tilgængelig digital kommunikation, dataetik, datadeling på tværs forvaltninger og gennemsigtighed i anvendelsen af borgernes data samt valg af leverandører og samarbejdspartnere og deres etiske standarder er spørgsmål, som er alt for vigtige til at overlade til IT-afdelingen og forvaltningen. Det er spørgsmål, som fortjener politisk opmærksomhed og løbende årvågenhed og debat.

Digitalisering handler således ikke bare om at indkøbe noget teknik og håbe på, at der ikke sker et uheldigt datalæk, en kriminel hacking af systemerne, en overtrædelse af GDPR-reglerne eller andre ulykker. Det handler også om politiske diskussioner og prioriteringer af, hvad teknologierne offensivt kan bruges til. Hvilke dataetiske principper, der skal gælde for kommunens brug af teknologi og data og meget mere?

Digitalisering indeholder faktisk en række værdipolitiske diskussioner. I spændingsfeltet mellem tryghed og overvågning. Mellem privatliv og forebyggelse. Mellem ressourceoptimering og borgerens ret til selv at vælge.

• Hvor skal teknologi sættes ind og erstatte manuelle processer, og hvordan skal teknikken spille sammen med borgere og medarbejdere?
• Hvad er kommunens/regionens dataetiske principper, når der opstår dilemmaer i krydsfeltet mellem hjælp og forebyggelse, håndhævelse af privatlivets fred og retten til selv at bestemme hvem, der skal have adgang til f.eks. ens sundhedsdata?
• Hvilke krav stilles der af etisk karakter til kommunens/regionens leverandører?
• Hvor og hvordan kan man bruge automatiserede, algoritmiske systemer og samtidigt undgå, at eventuellebias i de underliggende data fører til, at algoritmen producerer skævvredne resultater?
• Hvor kan man anvende prædiktive algoritmer, som kommer med forudsigelser om for eksempel individers baggrund eller mønstre i data om adfærd, samtidig med at man respekterer individets ret til selvbestemmelse?
• Hvordan sikrer man det enkelte menneske gennemsigtighed og kontrol over egne data, herunder kontrol med hvilke data, der indsamles, hvad de anvendes til og i hvilke sammenhænge?
• Børne/unge – sikker skolegang – skal der f.eks. laves en app tracker som kortlægger, hvor skolevejene er særlig travle og særlig farlige, så der kan sættes ind med forebyggelse?
• Skal der ske en registrering og krydstjek af data ved fravær/omfattende pjækkeri for at opspore tidlige tegn på mistrivsel eller misbrug?
• Er det ok med sensorer i vejene og i vores affaldsbøtter og andet, for at optimere den kommunale renovation og forbruget af vejbelysning? Flere og flere sensorer vil kunne tegne profiler af os som borgere hos kommunen i forhold til, hvornår vi er hjemme, hvor meget affald vi producerer og meget mere.
• Ældre – chipning/sporing kan være valgt af hensyn til at holde øje med den ældre demente. Det vil mange nok sige ja til, men videoovervågning som redskab i ældreplejen for at sikre en ældre tryghed og hurtige tilkaldesystemer til eget hjem kontra privatlivets fred er det ok?
• Sund/omsorg – data fra alle mulige sundhedsapps og selvmonitoreringsoplysninger, skal kommunen kunne stille krav om at få adgang til de data?
• Arbejdsliv/jobsøgning – jobcentrene sidder med data for søgninger – kan data bruges yderligere til kontrol eller til at hjælpe den enkelte med at målrette ansøgninger?
• Fritid – biblioteker sidder med data om lånemønstre – skal data bruges til f.eks. opmærksomhed på radikalisering, hvis lånemønsteret går i retning af ekstremer?
• Borgerservice – indkaldelse til borgermøder på Facebook. Skal kommunen basere sin dialog med borgeren på FB, hvor der ikke er gennemsigtighed i forhold til brugen af algoritmer og data?
• Samkøring af data på tværs af forvaltningen. Hvilke data, til hvilke formål og hvad er muligt og lovligt?
• Brug af algoritmer i den offentlige forvaltning – har man et overblik i kommunen over anvendelsen af kunstig intelligens?
• Hvor giver det mening at bruge kunstig intelligens og robotter, og hvilke betingelse skal være opfyldt?

Listen er lang og den kunne nemt fortsættes. Digitaliseringen er fyldt med dilemmaer og politisk sprængstof.

Derfor opfordres de nyvalgte byråd og regionsråd til:
1. at nedsætte et politisk bemandet digitaliseringsudvalg eller dataetisk udvalg. Det skal være hjemstedet ikke alene for den løbende kontrol med kommunens eller regionens IT-sikkerhed men netop stedet for de etiske diskussioner om den stadig mere omsiggribende anvendelse af forskellige teknologier fra kunstig intelligens i sagsbehandlingen til chatbots i telefonslusen, fra ansigtsgenkendelse til sensorstyring, fra prædiktive algoritmer til forebyggelse og profileringsalgoritmer til bedre jobmatch.

2. At udarbejde en dataetisk strategi for kommunen eller regionen, som borgerne gøres bekendt med. Vi opfordrer til, at man henter inspiration hos bl.a. Dataetisk Råd, som har udgivet nyttige værktøjer på området. Dataetik Sådan gør du (dataetiskraad.dk)

3. At efterlyse politisk prioriterede data på kerneområder eller kritiske områder i kommunen eller regionen, som løbende kan følges af politikerne i et visuelt let og tilgængeligt design også kaldet dashboards. På den måde bliver politikerne mere vidende om, hvilke data kommunen eller regionen har til rådighed, og hvordan data kan bruges aktivt til velfunderede politiske beslutninger.

4. At alle indstillinger til byråd og regionsråd, hvor det har relevans, forsynes med bemærkninger om dataetiske dilemmaer eller beslutninger, som bør tages politisk, og om indstillingen er i overensstemmelse med den vedtagne dataetik.

5. At der sættes særligt fokus på indkøbsstrategien og anvendelsen af digital infrastruktur, der måtte rumme dataetiske spørgsmål.

6. At DPO’en skal have en synlig rolle også i forhold til det politiske digitaliseringsudvalg. (En Data Protection Officer (DPO) er en form for intern databeskyttelsesombudsmand, der skal understøtte, at kommunen eller regionen overholder reglerne i persondataforordningen. Personen skal inddrages i alle spørgsmål, der drejer sig om databeskyttelse, og er også organisationens kontaktperson til Datatilsynet.)

Flere og flere borgere interesserer sig faktisk for, hvor deres data havner, og hvad de bliver brugt til. Flere og flere lærer at navigere i det digitale rum. Vi har faktisk generelt stor tillid til det offentliges håndtering af vores data. Skal den tillid fortsætte, så kræver det politisk opmærksomhed. Og det offentlige bliver helt afhængig af at sætte strøm til rigtigt mange flere digitale opgaveløsninger i de kommende år. Derfor bør det også have kommunal- og regionsrådspolitiskernes opmærksomhed. Derfor forslaget om de faste lokale og regionale digitale udvalg tillagt helt centrale politiske opgaver.