Torsten Schack: Et IT-sikkert Danmark er et trygt Danmark

DEBAT: Cyberstrategien for de samfundskritiske sektorer skal vække ansvarsfølelsen i samfundet. Virksomheder, offentlige institutioner og borgere skal forstå, at cybertruslen banker på, skriver Torsten Shack Pedersen (V).

Af Torsten Schack Pedersen (V) 
IT- og Erhvervsordfører

Sikkerhedstruslerne står uden for døren og banker på. I foråret blev DSB's systemer angrebet, så danskerne ikke kunne købe togbilletter.

Senest oplevede Kommunernes Landsforening et massivt hackerangreb på deres hjemmeside, som kan være gået ud over 40.000 brugeres personlige data.

Eksemplerne er nemme at fremhæve, og det ser da også ud til, at fremtiden bringer flere sikkerhedsbrud med sig. Det kan have alvorlige konsekvenser.

Derfor har regeringen igangsat en national strategi for, hvordan vi kommer hackerne til livs. Vi giver cyber- og informationssikkerheden et markant løft og bringer ekstra 1,5 milliarder kroner til den digitale oprustning i Danmark.

Med særligt fokus på samfundskritiske sektorer tager vi en række initiativer, som skal styrke den sikkerhedsmæssige snusfornuft. For det er den fælles sikkerhed, der står for skud, når samfundskritiske sektorer bliver misbrugt.

De samfundskritiske sektorer omfatter telesektoren, som jeg i kraft af mit årelange teleordførerskab har en stor indsigt i og stor tillid til, holder sig tidssvarende.

Telekommunikation leverer en helt væsentlig IT-infrastruktur til danskerne. Derfor stiller vi med strategien krav til, at teleudbyderne skal sikre tilgængelighed, integritet og fortrolighed i telenettet.

Samtidig skal telesektoren stille beredskab parat ved sikkerhedsbrud. En sikker telebranche skaber tillid til, at der passes godt på borgernes data.

Sikkerheden er vigtig i energisektoren
Energisektoren er også en vigtig spiller i den danske infrastruktur. Varme og elforsyningen er en forudsætning for, at den enkelte danskers hverdag fungerer – vi kan kort sagt ikke leve uden energiproduktionen.

Det har vi selvfølgelig også taget højde for i sikkerhedsstrategien, og vi stiller skarpe krav til el- og naturgassektorens beredskab.

Det gør vi især, fordi energisektoren for fremtiden vil anvende digital styring i forsyningen inden og uden for de danske grænser.

Vandforsyningen er det sidste felt inden for kerneinfrastrukturen, jeg vil fremhæve. Den adskiller sig nemlig. Vandforsyningssektoren er i sagens natur mere analog – den er drevet af manuelle frem for tekniske systemer.

Her er det fysiske ventiler, der skal drejes på for at styrke sikkerheden – og den er derfor som sektor mindre udsat for sikkerhedsangreb.

Beredskabsansvaret ligger stadig hos kommunerne, som har til opgave at sørge for, at drikkevandet kan distribueres i Danmark. Derudover vil vi fra politisk hold holde nøje øje med behovet for en digital strategi hos vandværkerne.

Strategi skal vække ansvarsfølelsen 
Fælles for de samfundskritiske sektorer er, at der ikke findes en "one size fits all"-model.

Det er der taget højde for i regeringens cybersikkerhedsstrategi, og det bør der også tages hensyn til i det kommende arbejde med implementeringen af strategien.

For hvad skal en cybersikkerhedsstrategi så have for øje? Jeg håber, mit svar står klart. Strategien skal helt simpelt vække ansvarsfølelsen ude i samfundet.

Virksomhederne, de offentlige institutioner – ja, selv den enkelte dansker – skal være opmærksomme på de sikkerhedstrusler, der nu engang truer i det digitale Danmark.

Samtidig har staten også ansvar for at beskytte borgerne mod de trusler, der lurer – hvad enten de optræder som kampvogne eller cyberangreb.

Den målsætning indfrier den nationale strategi. Vi stiller rimelige krav til IT-sikkerheden. Vi styrker IT-kompetencerne. Vi opruster på videnskaben.

En national strategi for beskyttelsen af samfundskritiske sektorer sørger helt enkelt for, at danskerne kan føle sig trygge. Et mere IT-sikkert Danmark er nemlig også et mere trygt Danmark.  

Forrige artikel Lif: Lad os få en dataombudsmand Lif: Lad os få en dataombudsmand Næste artikel Eva Flyvholm: Civil sikkerhed kalder på civil vagthaver Eva Flyvholm: Civil sikkerhed kalder på civil vagthaver
  • Anmeld

    John Foley

    Partsindlæg fra Torsten Schack Pedersen - som altingets viderbringer ukritisk

    Det ville tjene Altinget bedre at nuancere debatten. Der er i forlængelse af cyberstrategiens publicering kommet talrige kritiske røster, som jeg tillader mig at viderebringe i ønsket om at nuancere billedet bare en smule istedet for den selvrosende og unuanceret artikel i dagens Altinget.

    Her er et lille udplug af de kritiske røster fra ikke uvæsentlige debattører:

    IT-Branchen: Ikke meget nationalt i regeringens cybersikkerhedsstrategi; Birgitte Hass

    Plan for cybersikkerhed er lutter flotte ord
    ”Udspillet har banket så hårdt på ketchupflaskens bund, at antallet af forslag og handlinger, der nu skal følges op på, flyder ud over hele bordet med 25 initiativer og 6 målrettede strategier. Planen har en overskrift, der hedder 2018-2021, men der mangler konkrete mål for, hvornår de forskellige initiativer skal sættes i gang, hvornår de er fuldt implementerede, og hvornår der kan måles på effekten af dem. Der står heller intet om, hvem der er tovholder på hele pakken på tværs af samtlige ministerier, og hvordan vi kan se planen udfolde sig. Der er mange gode ord og hensigter i den, men hvordan måler vi, at rigets cybersikkerhed rent faktisk bliver forbedret?”
    Mandag Morgen – 21. maj 2018

    Uden bredt samarbejde taber vi cyberkrigen
    Når 100 mio. er småpenge, og når ”national” mest betyder staten
    ”En national strategi med 25 initiativer lyder jo godt og rigtigt, men er der handling bag ordene? Ud af de 1,5 mia. kr. i strategien kommer de 1,4 mia. kr. fra Forsvarsforliget med forventeligt forsvarspolitiske bindinger. Det betyder, at der alene er afsat 100 mio. kr. til strategiens øvrige områder – over fire år. Til et så vigtigt et område er det småpenge. Til sammenligning kostede et enkelt cyberangreb Mærsk 1,9 mia. kr.”
    Derudover står det ikke klart, hvor Danmark skal være efter strategiens udløb, når vi taler cybersikkerhed.
    Selv om der er tale om en national strategi, er det desværre ikke en strategi for hele samfundet. Kommunerne er f.eks. ikke omfattet, og vi ser gerne et stærkere virksomhedsfokus – særligt på de virksomheder, som ikke er omfattet af de seks særligt sårbare sektorer, som strategien fokuserer specifikt på.
    – Morten Rosted Vang ; chefkonsulent Dansk Industri



  • Anmeld

    Kiki Qvistgaard · Altinget

    Svar til John Foley

    Kære John Foley,

    Tak for din kommentar til indlægget fra Torsten Schack Pedersen.
    Du skriver, at Altinget bør "nuancere debatten" og henviser til to indlæg, som netop indgår i denne temadebat. De fremgår også i temaboksen til venstre for indlægget. Det er netop formålet med Altingets temadebatter at nuancere debatten ved at lade alle røster komme til orde.

    Jeg må desuden gøre opmærksom på, at Torsten Schaks indlæg ikke er at betegne som en artikel, men ét af flere debatindlæg, som indgår i en samlet debat om netop cybersikkerhed. Alle indlæg er altså alene udtryk for skribenternes egne holdninger og ikke artikler skrevet af Altingets journalister.

    Mvh
    Kiki Qvistgaard

  • Anmeld

    John Foley

    Tak for klarificeringen - Kiki Qvistgaard

    Betryggende , at Torsten Schack Pedersens indlæg kun er et partsindlæg og ikke en artikel. Men det ville alligevel klæde forfatteren at nuancere debatten og ikke alene være en skåltale og selvros. Mener iøvrigt, at Altinget, uanset det er et partsindlæg, også råder debattører til at være balancerede i deres idlæg. Det husker jeg fra egen erfaring med journalister fra Altinget.

Forsvarets Efterretningstjeneste retter sigtet mod techgiganterne

Forsvarets Efterretningstjeneste retter sigtet mod techgiganterne

NY VERDENSORDEN: Koncentrationen af magt hos få teknologivirksomheder er i gang med at ændre verden. Virksomhederne er ikke en aktuel trussel, men de har en hidtil uset magt til at påvirke politik nationalt og globalt, konstaterer Forsvarets Efterretningstjeneste i en ny udgivelse.