Claes Nilas: Generation Z er et friskt digitalt pust til den offentlige sektor

Af Claes Nilas, 
Formand, Nordisk Administrativt Forbund

I disse år skrives der mange artikler om Generation Z. Hvem er de?

Ja, mange steder identificeres de som generationen født efter Berlinmurens fald i 1989 og før terrorangrebet på USA i 2001, og som altså derfor er den generation, der nu kommer ind på arbejdsmarkedet med deres forventninger og krav.

Generationen før dem kan fra deres ungdom huske det chok, verden fik med terrorangrebene 9/11 og har også set finanskrisen og dens virkninger. Det er derimod ikke rigtig på nethinden hos Generation Z.

Generation Z er vokset op i et samfund præget af mere rigdom, end tidligere generationer har oplevet, og er i familien typisk blevet passet bedre på og inddraget langt mere i alle familiens beslutninger. Diskussionen om curlingbørnene tager også sit udgangspunkt i Generation Z.

Indgang til arbejdsmarkedet
Der er vel to forhold fra deres opvækst og skolegang, der især har betydning, når man skal se på deres forudsætninger for at træde ind på arbejdsmarkedet.

Vi skal give de unge mulighed for at bringe deres digitale kompetencer i spil. Især deres evner til at se mulighederne i digitalisering. 

Claes Nilas
Formand, Nordisk Administrativt Forbund

For det første selvfølgelig deres tilgang til det digitale. Her er generationen, der meget tidligt i deres liv havde fuld adgang til hele det digitale univers: mobiltelefon, internet og de sociale medier. Og som derfor også er vant til at eksponere sig og kommunikere umiddelbart, både om gode og dårlige oplevelser. Og smartphonen er med alle vegne og til alle tider.

Den anden faktor handler om de ændringer i læringsprocesser, der sker på alle uddannelsesinstitutioner i disse år. De unge vil have muligheder for udvikling og fokus på den enkelte. De er super skarpe på at finde ny viden og bearbejde det. De er vant til, at alt er tilgængeligt og er gode til at finde information og inspiration fra mange forskellige kilder. Og de er helt med på at få tildelt opgaver, men uden tilhørende opskrifter.

Generation Z og det offentlige
Er det ikke, som om ikonerne for et par år siden var kokke og arkitekter, mens det nu er iværksættere og entreprenører? Det kan måske være, fordi Generation Z ser disse som succeser på de sociale medier og i øvrigt selv for manges vedkommende er drevet af innovation og udvikling.

Og dermed vil de også gerne ind på arbejdspladser, hvor der er disse muligheder for indflydelse – både på organisationens måde at arbejde på og også gerne på output, altså det leverede produkt. Sådan at man ”gør en forskel”.

Hvordan harmonerer det med det billede, mange unge ser på, når de betragter statslige, regionale og kommunale organisationer og myndigheder?

Det offentlige har efter min opfattelse nogle åbenlyse styrker i forhold til at være attraktiv over for Generation Z:

• Vi arbejder med stærke missioner (netop det at gøre en forskel)
• Vi har en meget bred kontaktflade og endvidere med kontakt til mange fagligheder
• Vi har nærhed til centrale samfundsprocesser og kan påvirke dem
• Vi kan tilbyde en stærk mulighed for at påvirke fremtidens digitaliseringsdagsorden.

Kræver nye retninger
Jeg synes endvidere, der sker meget med hensyn til udvikling og kreativitet på mange offentlige arbejdspladser i disse år, men hvis vi vil en positiv relation til Generation Z, tror jeg, vi skal arbejde i nye retninger med offentlig ledelse og i det hele med relationen mellem ledere og medarbejdere.

De her hovedelementer bør indgå i HR-politikken for at tiltrække og fastholde de unge Generation Z-folk i vores offentlige organisationer.

Lederne inspirerer og sætter retning og giver fagligt frirum til opgaveløsningen. Og lederne giver feedback i forhold til opgaveløsningen, ikke som en gold karakterbog, men med henblik på, hvad der kan videreudvikles, og hvor der kan ske faglige forbedringer. Det kræver en ledelse, der ikke bare giver vurderinger og en form for kontant afregning, men også kan gå ind i en dialog om den faglige udfoldelse.

Mange af de offentlige opgaver kan løses i projekter, hvor vores unge medarbejdere tidligt kan snuse til ledelse gennem den handlefrihed, der ligger i at udøve procesledelse. På den måde gør man også medarbejderne til medskabere.

Og medarbejderne får lejlighed til at udvikle sig fagligt, både ved at inddrage interessenter og brugere i udviklingen af det faglige produkt, men også ved at åbne sig med hensyn til deres faglige kunnen og stå ved den i dialogen med andre faglige miljøer på det pågældende område.

Benytte digitale kompetencer
Vi skal give de unge muligheder for at bringe deres digitale kompetencer i spil. Især deres evner til at se mulighederne i digitalisering. Og det er det tid for netop nu, hvor mange offentlige organisationer arbejder med det digitale ad to hovedspor: anvendelse af robotter til grundlæggende sagsbehandling, for eksempel oprettelse af sager og identitetsfastlæggelse eller gennemførelse af et fuldt sagsflow eller med digitalisering af regler - eksempelvis til vidensbanker eller til en digitaliseringsklar lovgivning.

Og så betyder de unges digitale kompetencer og erfaringer fra læringsprocesser i øvrigt også, at de har gode forudsætninger for at inddrage blandt andet borgere og interessenter i beslutningsprocesserne. Jeg har noteret, at flere kommunaldirektører har peget på dette som én af de helt store udfordringer for de nuværende djøfere og embedsmænd i kommunerne.

Så det her fordrer altså en offentlig ledelse, der på den ene side trækker sig lidt tilbage og åbner op for en selvledende adfærd, men på den anden side er rigtig nærværende og dermed både i stand til løbende respons og faglig feedback i en situationsbestemt ledelse. Med fokus på anerkendelse, men også med øje for behovet for kursjusteringer.

Jeg håber, at denne nærværende ledelsesstil også er noget Ledelseskommissionen vil komme ind på, når den snart ”barsler”. Jeg synes, de teser, som Kommissionen på et tidspunkt lagde frem, kunne tyde i den retning.

Der er plads til forbedring
Så tillader jeg mig altså til sidst, selvfølgelig med en vis varsomhed, at nævne et par ting, hvor jeg synes, den nye Generation Z skal fokusere på at udvikle sig allerede fra dag ét på vores arbejdspladser. Og når jeg bruger udtrykket "med en vis varsomhed", er det selvfølgelig, fordi man oplever, at mange af de unge er individualister og gerne vil have lov til en masse og gerne hurtigt.

Det ene forbedringsområde har faktisk at gøre med én af deres styrkepositioner, nemlig deres evne til hurtigt at indsamle viden fra et virvar af eksterne kilder. For det skal også bruges, det skal være til glæde for borgere og brugere og resultere i videndeling. Og her kan man godt nogle gange fornemme en vis træthed i disse processer, fordi det kræver hårdt arbejde at foretage denne vidensindsamling, men også kvalificering af hvilken viden der dur til noget, og hvilken der bør sorteres fra.

Det andet forbedringsområde drejer sig om kommunikation. Der er stadig mange, der har svært ved at forenkle deres store faglige viden og få den afleveret kortfattet og med angivelse af de politiske valgmuligheder inden for den faglige ramme. Og jeg synes også, man stadig kan opleve, at der ses lidt på det som et andenrangsarbejde, og at en eller anden kommunikationsmand eller lignende må kunne lave denne forenklingsopgave.

Det er forkert. Det er en del af den moderne embedsmands kompetence også at kunne levere ”en A4-side”, der kondenserer fagligheden og giver ministeren eller borgmesteren en forståelse for den faglige baggrund, men også viser det politiske spillerum. Og det er også et felt, som de unge embedsmænd bør udvikle som en spidskompetence.    

.....

Claes Nilas er uddannet cand.jur. fra Københavns Universitet i 1980. Claes Nilas er formand for Nordisk Administrativt Forbund og er kommitteret i Styrelsen for International Rekruttering og Integration. Han har en mangeårig karriere i embedsværket, hvor han blandt andet tidligere har været departementschef for henholdsvis Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender fra 2004 til 2005, Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration fra 2005-2011 samt i Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter fra 2011 til 2015.