Nilas: Faglighedspligter i Kodex VII må konstant støves af

Af Claes Nilas
Formand for Nordisk Administrativt Forbund

Djøf lancerede for et par år tilbage meget prisværdigt et embedsmandsuddannelsesforløb for yngre embedsmænd. Dette skete i forlængelse af Bo Smith-udvalgets rapport om samspillet mellem politikere og embedsmænd.

Jeg har selv været med til at udvikle forløbet, der nu meget vellykket har kørt to gange. Vores tanke var både at folde rapporten ud ikke mindst med praktiske cases, men også at drøfte indholdet af det såkaldte Kodex VII – de syv centrale pligter for embedsmænd i centraladministrationen – som blev en del af rapporten.

Jeg har herudover flere gange gennem de senere år været til forskellige møder og kurser med embedsmænd, hvor arbejdet med Kodex VII og i det hele implementeringen af Bo Smith-udvalgets tanker har været på dagsordenen.

Kodeksets syv pligter
Og selvom Kodex VII også kun ligger få år tilbage, erindrer jeg lige om, at de syv centrale pligter er:

1. Lovlighed: At embedsmænd skal handle inden for gældende ret.
2. Sandhed: Herunder at embedsmænd ikke må medvirke til, at en minister videregiver oplysninger til Folketinget, som er urigtige eller vildledende.
3. Faglighed: Herunder at rådgivning og bistand til ministeren skal foregå inden for rammerne af almindelig faglighed.
4. Udvikling og samarbejde: Herunder at embedsmænd skal følge udviklingen på deres område og bestræbe sig på at forbedre deres rådgivning og bistand til ministeren.
5. Ansvar og ledelse: At embedsmænd inden for lovgivningens rammer skal efterleve de instrukser, de modtager, og medvirke til, at ministerens og regeringens beslutninger bliver implementeret.
6. Åbenhed om fejl: At der skal sikres en kultur, hvor fejl håndteres hurtigst muligt, hvor man ikke prøver at dække over fejl, og hvor man lærer af fejl.
7. Partipolitisk neutralitet: At embedsmænd ikke må bistå ministeren i dennes rent partipolitiske aktiviteter og skal være partipolitisk neutrale i deres arbejde.   

Behov for embedsmandspligter
Disse syv centrale pligter kan jo i virkeligheden trække deres historie tilbage til det såkaldte Nordskov Nielsen-arbejde, som blev iværksat af Djøf i slipstrømmen af Tamilsagen, og som resulterede i et sæt fagligt etiske principper, der i høj grad havde juridisk snit. Hvilket ikke er så underligt, da Tamilsagen betød en slags wake up call på Slotsholmen, og gav anledning til at understrege principperne om lovlighed og sandhedspligt.

Det virkelig nye i Kodex VII er derfor efter min opfattelse pligterne omkring embedsmændenes faglighed og udvikling heraf. Men det var helt relevant og afgørende, at det kom med, og også at det blev formuleret som pligter.  

Claes Nilas
Formand for Nordisk Administrativt Forbund

Derfor er det også helt naturligt, at disse elementer går igen i 2015-udgaven af Kodex VII, hvor det så ydermere foldes ud i pligterne om ”ansvar og ledelse” og ”åbenhed om fejl”.

Det virkelig nye i Kodex VII er derfor efter min opfattelse pligterne omkring embedsmændenes faglighed og udvikling heraf. Men det var helt relevant og afgørende, at det kom med, og også at det blev formuleret som pligter.

Der var jo sket noget i perioden siden Nordskov Nielsen-arbejdsgruppens fagligt etiske retningslinjer fra 1993. Dels var der afgivet flere betænkninger om embedsmænds rådgivning af ministre, altid med højesteretsdommer Jens Peter Christensen som formand, og dels var der udviklet det såkaldte Kodeks for god offentlig topledelse i 2005 i regi af Forum for offentlig topledelse, der er et samarbejde mellem offentlige topledere på initiativ af Finansministeriet, KL og Danske Regioner.

Og her er også meget at hente, hvis man har fokus på embedsmandsdyderne, men her meget med fokus på udøvelsen af faglighed i forhold til det politiske niveau, samt embedsmændenes egen faglige udvikling. Det er ikke uden grund, at der i de ni Kodeks-anbefalinger for god offentlig topledelse blandt andet tales om, at toplederen skal påtage sig ansvaret for, at de politiske mål efterleves i hele organisationen, samt at toplederen skal have udsyn og arbejde strategisk med udviklingen af organisationens opgaveløsning.

Og i det tilhørende materiale foldes det netop ud i retning af, at lederne i den offentlige sektor bredt skal skaffe sig viden til at indgå i dialog med de faglige miljøer om deres opgaveløsning og udvikling. Og at den offentlige leder skal sørge for, at organisationen har viden om og lader sig inspirere af det, der foregår uden for egen organisation – lokalt og globalt.

Så min pointe er, at kimen til at trække det faglige frem og formulere det som egentlige pligter hermed i virkeligheden var lagt i disse substantielle ”mellemarbejder”.

Status på de faglige pligter
Jeg synes noget af det rigtig gode i Bo Smith-udvalgets arbejde var, at der blev sat fokus på tillidsskredet i forhold til embedsværket, men også at arbejdet med udviklingen af fagligheden kan udgøre en opbyggende, ny tillidsskabende foranstaltning.  

Det, der bare er udfordringen, er de opbrud, vi på mange måder ser rundt om den offentlige sektor, men som også må påvirke de offentlige ledere og medarbejderes udøvelse af faglighed. Her tænker jeg på tidens opbrud i meningsdannelsen, politikskabelse, autoritetsforståelse og forretningsmodeller.

Lad mig konkretisere det endnu mere i nogle spørgsmål:

Hvordan udøver vi fagligheden i en konkurrencesituation, hvor politikere helt naturligt også betjener sig af andre værdifulde input og kommunikationskanaler, og hvor embedsmændene derfor ikke længere besidder noget vidensmonopol.

Og hvordan får vi afgivet de faglige input i en 24/7-virkelighed, hvor rettidig omhu ikke bare er en god læresætning, men en nødvendighed for gennemslagskraft og overlevelse. Og en virkelighed, hvor de sociale medier giver helt nye muligheder for udveksling af ideer og synspunkter mellem politikere, borgere og interessenter. Men hvor vi på mange måder stadig står med systemer bygget op omkring strukturerede og gennemarbejdede processer, men som også typisk er ret langsomme, i al fald set i forhold til dagens processer for politisk nyskabelse, idétænkning og formidling.  

Løsningsorienteret tænkning
Er vi i stand til at opkvalificere vores formidling af faglighed, sådan at den bliver mindre teknokratisk og embedsmandsagtig, afdækker faldgruber og faresignaler og samtidig giver politiske valgmuligheder, men som stadig alle ligger inden for en forsvarlig faglig ramme.

Hvis man virkelig er optaget af dette med tilliden til embedsværket, synes jeg også, man må tænke løsningsorienteret. Hvad ville være tiltag eller forandringer, der kunne styrke embedsværkets troværdighed?

Ja, et spor er at blive ved med at kvalitetsudvikle og optimere den faglige leverance opad, sådan at vi så at sige kommer ”ind i kampen” omkring det, som Bo Smith-udvalget afdækkede, at vi kunne blive meget bedre til, nemlig leverancen til dag til dag-politikken – også nogen gange betegnet som ”den lille politik”, hvor hurtighed og præcis faglig kommunikation med valgmuligheder er et succeskriterium.

Men et andet spor er embedsmændenes egen åbenhed omkring deres faglighed. Forleden dag (26. februar) havde Benjamin Rud Elberth en glimrende debatartikel her på Altinget, hvor han med en række sigende eksempler og cases påviste, hvor lidt vi som offentlige myndigheder arbejder med formidling af vores faglighed på de sociale medier.

Og vi ved jo alle, at det lader sig ikke løse over night. Der skal ny læring til, fordi formidlingen typisk sker i både nyt regi og i et nyt og komprimeret sprog, hvor dybde og nuancer risikerer at gå tabt. Og så skal ledelserne på banen og drøfte med huset, hvordan man kan opbygge et beredskab, og ikke mindst hvordan man sikrer empowerment og opbakning til, at de udførende medarbejdere tør handle og tør agere, også hvor der er brug for hurtige faglige korrektioner i forhold til en måske skæv offentlig debat.

Konstant opdatering af faglighedspligter
Er tiden så allerede løbet fra Kodex VII ?

Nej, de syv pligter holder og bør ligge i baghovedet hos embedsmændene ved udførelsen af sagsarbejdet, ved rådgivning, ved samarbejde på tværs og så videre. Mit klare indtryk er også, at pligterne er blevet kommunikeret rigtig godt rundt i ministerierne, herunder med eksempler, kurser med mere.

De pligter, som beskriver kravene til faglig udvikling, faglig åbenhed og så videre, har en særlig vigtighed og aktualitet, fordi de kan være med til at polstre embedsværkets troværdighed igen. Men så skal de leves, hver dag og på nye måder, som eksemplet med udøvelse af faglighed på de sociale medier viser.

Og her tænker jeg måske mere, at beskrivelsen i Kodex VII godt kan blive lidt statisk allerede her få år efter dets tilblivelse, og at disse ”faglighedspligter” konstant må opdateres i forhold til den nye verden præget af en voldsom forandringshastighed i blandt andet teknologier og medier, og med opbrud rundt om den offentlige sektor i forhold til blandt andet politikskabelsen og autoritetsbegreberne.    

.....

Claes Nilas er uddannet cand.jur. fra Københavns Universitet i 1980. Claes Nilas er formand for Nordisk Administrativt Forbund og er kommitteret i Styrelsen for International Rekruttering og Integration. Han har en mangeårig karriere i embedsværket, hvor han blandt andet tidligere har været departementschef for henholdsvis Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender fra 2004 til 2005, Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration fra 2005-2011 samt i Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter fra 2011 til 2015.