Dennis Nørmark i ny bog: Hvis vi skal kontrol og målstyring til livs, må vi gøre oprør mod den administrative overklasse

Nørmarks pointe med at fremhæve lysreguleringer i udu i sin bog er naturligvis ikke, at han vil skrotte lyskryds overalt i Danmark – ”jeg er jo ikke anarkist”, som han siger.

Han vil derimod illustrere, at vi grundlæggende navigerer bedre efter intuition end regler.

At undervisningen i folkeskolen bliver ringere, når lærerne styres af mål, forfattet af akademiske medarbejdere, frem for af deres egen faglige mavefornemmelse og erfaring.

At virksomheder mister effektivitet og innovationskraft, når deres ansatte bruger tiden på afrapporteringer, arbejdsbeskrivelser, timeregistreringer, møder og uendelige indbakker i Outlook. Undersøgelser, Nørmark refererer til, viser, at der i dag bruges 18 mennesker til at få en idé, hvor man i 1940 kunne nøjes med ét.

Ikke let at afbureaukratisere

Selv om bureaukratiet i generationer har været et yndet politisk angrebsmål, har kampen mod det angivelige papirnusseri nu bevæget sig længere op ad politikernes ønskeliste. 

Det er ikke så nemt at afbureaukratisere, som folk tror. Problemet er i virkeligheden ikke de enkelte regler, men menneskesynet bag dem.

Dennis Nørmark
Antropolog

I SVM-regeringsgrundlaget lyder det, at man ”vil gennemføre den mest omfattende frisættelse af den offentlige sektor i velfærdssamfundets historie.”

Lønløftet til sygeplejerskerne, pædagogerne, sosu’erne og fængselsbetjentene skal finansieres ved at skære i kommunernes administration og ledelseslag.

Og senest brugte Mette Frederiksen (S) sin åbningstale på at annoncere et opgør med ni ud af ti af folkeskolens omtrent 4000 læringsmål. Talen blev onsdag efterfulgt af regeringens folkeskoleudspil.

Så er ”frisættelsen” ikke allerede godt på vej?

”Det er ikke så nemt at afbureaukratisere, som folk går og tror. Man trykker ikke bare på delete-knappen. Problemet er i virkeligheden ikke de enkelte regler, men menneskesynet bag dem,” siger Nørmark.

Opgør med menneskesyn

Til forskel fra i Pseudoarbejde – hvordan vi fik travlt med at lave ingenting, som Dennis Nørmark udgav i 2018 sammen med Anders Fogh Jensen, stopper Nørmark derfor heller ikke i klasseværelset eller ved hæve-sænkebordets kant i Ufrihedens pris.

Afsættet til bogen var Nørmarks egen forbavselse over, at danskerne under coronakrisen var parate til at opgive en betragtelig mængde frihedsrettigheder, alt imens svenskerne på den anden side af Sundet beholdt størstedelen af deres.

I bred forstand mener Nørmark, at vi har erstattet frihed med søgen efter tryghed og sikkerhed, fordi vi er blevet fortalt, og nu tror på, at vi ikke kan håndtere friheden.

Men prisen for ”ængstelighedens politik” er høj. Vi bliver ganske enkelt mere skrøbelige som individer, når vi ikke får lov til at håndtere tilværelsens udfordringer selv, mener Nørmark.

Hvorfor starter du helt tilbage i jæger-samlersamfundet i forsøget på at udfordre fortællingen om, at vi ikke kan håndtere friheden?

”Det gør jeg, fordi jeg ofte hører, at forklaringen på ufriheden er, at vi får en række fordele ud af at være ufrie. Vi har nogle dækhistorier, vi bruger til at forklare ufriheden – for at undskylde den. Og jeg kunne ikke komme til bunds i de historier og finde ud af, om de faktisk holder, hvis jeg ikke rejste tilbage i tiden og undersøgte, hvor vores idé om ufrihed stammer fra.”

”Og helt tilbage i fortællingerne om jæger-samlersamfundet stødte jeg på myten om, at vi ikke kan have civiliserede samfund uden et stærkt hierarki.”

Men som Dennis Nørmark anfører, blandt andet med henvisning til arkæologen David Wengrows og og antropologen David Graebers bestseller Altings begyndelse, var jæger-samlersamfundet faktisk langt mindre voldeligt og barsk, end vi forestiller os i dag.

Sandheden om jægerne og samlerne er ikke, at de sloges i ét væk og kæmpede for føden døgnet rundt. Snarere var tilfældet, at de kunne nøjes med at samle føde et par timer om dagen og ellers levede i fred og fordragelighed rundt om bålet. Og selv om stammerne havde en leder, tjente denne oftest fællesskabet ydmygt.

Bureaukratiets menneskesyn

Det er bare ikke historien om ”de primitive”, vi har fået fortalt, mener Nørmark.

Filosofien, psykologien, den økonomiske videnskab og siden populærkulturen har skabt et billede af ”naturtilstanden” som rå, brutal og voldelig. Og med forståelsen af menneskets inderste som ondt, er strikse hierarkier og stram styring blevet til en selvfølge i vores samfund.

Fordi den administrative overklasse udgøres af statskundskabere og økonomer, der er opdraget i den tænkning, er man ekstremt interesseret i at styre og kontrollere.

Dennis Nørmark
Antropolog

En af de skyldige er, ifølge Nørmark, den britiske filosof Thomas Hobbes, der i 1651 udgav Leviathan. I værket beskriver Hobbes, hvordan menneskets frihed må sikres via en suveræn central magt, fordi alternativet er alles kamp mod alle:

”Hobbes er en vigtig liberal tænker. Men hans idé om naturtilstanden forkert. Der er heller ikke nogen dokumentation for, at Hobbes faktisk vidste noget om fortidens folk,” siger Nørmark.

Alligevel er det Hobbes syn på mennesket, og diverse uredelige videnskabelige eksperimenters bekræftelse af dette, som i dag udgør tænkningen i det private såvel som det offentlige system, lyder det fra Nørmark.

”Det er vigtigt for mig at sige, at alle dem i den administrative overklasse i dag ikke gør deres arbejde af en ond vilje, og hvis vi overhovedet ikke havde et bureaukrati, skulle vi skynde os at opfinde det."

"Men fordi den administrative overklasse udgøres af statskundskabere og økonomer, der er opdraget i den tænkning, er man ekstremt interesseret i at styre og kontrollere. Og i regnearket er det jo en drøm at planlægge ud fra så forsimplet et menneskesyn.”

Afstand til virkeligheden

I bogen har du interviewet en række lærere, der underviste i 1970erne, og de beskriver, hvordan de følte sig kaldet til jobbet dengang. At de ikke gik op i, hvad der var fritid og arbejde, fordi de var helt frie til at planlægge deres opgaver selv. Det lyder jo skønt, men i 70erne begyndte det jo også at blive tydeligt, at pengene ikke længere passede i velfærdsstaten. Så handlede kontrollens indtog ikke snarere om det end om menneskesyn?

”Der er ingen tvivl om, at den offentlige sektor i 70erne sejlede på mange punkter. Der var mange mennesker, der rendte rundt uden at lave en skid. Så der var brug for en voksen."

Problemerne opstår, når bureaukraterne og lederne bliver så distancerede fra det værk, de skal kontrollere.

Dennis Nørmark
Antropolog

"Men paradokset er, at New Public Management faktisk havde en frisættende ambition dengang. Så der kom først bedre styr på omkostningerne, men derefter går det galt, da man tror, at den logik har svaret på alle spørgsmål,” siger Dennis Nørmark.

Men er vores problemer ikke blevet vildere og vores samfund mere komplekst, hvorfor vi har brug for mere kontrol og planlægning?

”Problemerne opstår, når bureaukraterne og lederne bliver så distancerede fra det værk, de skal kontrollere og i virkeligheden kun ser det gennem nogle skematiske forståelser. Jeg er ikke så sikker på, at vi har vilde problemer i dag. Men jeg er sikker på, at vi har problemer. Så vi skal passe på med at overdramatisere dem, for så tror vi netop, at vi skal opfinde nogle spektakulære løsninger på masterplan-niveau i stedet for at søge de løsninger, der ligger lige for.”

”Hvis man bare havde hørt på lærerne for ti år siden, så havde vi undgået alt det her med folkeskolereformen. Men det krævede, at man faktisk var nysgerrige på, hvad de havde at sige, og den nysgerrighed savner jeg fra den administrative overklasse,” siger Nørmark.

Folkeskolens frisættelse

Tror du på regeringens projekt om at ”frisætte skolen”?

”Ja, det tror jeg godt, den kan. Hvis den lykkes med at få sat embedsapparatet på plads. Men Mette Frederiksen har jo gjort meget ud af at vise, at det er hende, der er kaptajnen på skibet. Og netop fordi det lige præcis er hende, tror jeg på, at det kan lade sig gøre."

Min bog er et forsøg på at skabe en anden måde at betragte os selv på, så vi får større mod til at udfordre den administrative overklasse. 

Dennis Nørmark
Antropolog

Men du skriver jo i din bog, at du ønsker dig politikere, der ikke taler om kriser, men håb. Og du starter din bog med at skrive om coronakrisen og angriber Mette Frederiksens håndtering af den. Er hun så den rette til at frisætte?

”I den forstand er hun kompleks. Hun er jo et magtmenneske, og på bunden af socialdemokraters DNA ligger, at de gerne vil bestemme over andre. Det er ligesom deres ideologi, og det kan de ikke løbe fra.”

Er det ikke også væsentligt for regeringens frigørelsesprojekt, at den lader befolkningen forstå, at der kommer lidt flere buler i bilen, hvis man slukker lysreguleringen oftere?

”Jo, præcis. Der kommer til at være nogle skandaler en gang imellem og nogle lærere, der spiller for meget guitar. Men vi må droppe vores urealistiske forestilling om, at du helt kan eliminere problemer gennem den rette styring, kontrol og ledelse. For det er nonsens. Du kan udbedre ting, løse problemer, når de opstår. Men du kan ikke lave det perfekte samfund. Du kan ikke gøres lykkelig på dekret.”

”Min bog er et forsøg på at skabe en anden måde at betragte os selv på, så vi får større mod til at løbe risici og til at udfordre den administrative overklasse og dens privilegier. Det kan vi kun gøre, hvis vi går op imod den fortælling, som er blevet fortalt om os,” siger Dennis Nørmark.