Det offentlige bruger ikke tilgængelig data godt nok

Lad mig starte med en bekendelse. Jeg er en nørd. En bognørd. Jeg har læst en bog i min sommerferie, som har sat sig fast - og hvis temaer bliver ved med at vende tilbage i mine tanker - Sigge Winter Nielsens ’Entreprenørstaten’.

Det er en fremragende debatbog om demokratiets tilstand i Danmark. Om arbejdsforhold, dynamik og magtrelationer mellem politikere, embedsmænd og pressen. Udover analyse og diskussion indeholder bogen også en række konkrete bud på, hvordan vi kunne gøre ting anderledes.

Jeg synes særligt bogens perspektiver på ’viden’ er interessant. En af Sigge Winther Nielsens påstande er, at de analyser og problemformuleringer, som ligger til grund for de politiske og administrative tiltag, vi iværksætter for at adressere ’wicked problems’ ikke er stærkt nok funderet i fakta og viden.

Videnbaseret og datadrevet offentlig sektor
Beslutningsgrundlaget er simpelthen ikke godt nok. Vi inddrager ikke de rigtige mennesker og vi trækker ikke på viden fra alle de kilder, vi burde.

Offentlige ledere og politikere skal interessere sig langt mere for, hvilke data vi allerede indsamler og være meget mere nysgerrige og ambitiøse på, hvordan vi systematisk anvender disse data til at opnå ny indsigt.

Maria Hald
Direktør, Microsoft

Derfor bliver der lavet for mange halvdårlige løsninger. Løsninger i form af lovgivning og administrative procedurer, som er tænkt forkert fra starten fordi alle relevante interessenter ikke har været inddraget i forarbejdet.

Og for at føje spot til skade så får disse halvdårlige løsninger lov til at køre videre, fordi ingen efterfølgende systematisk evaluerer på, om man faktisk lykkes med at opnå de effekter, man satte sig for.

Sigge Winter Nielsen har fat i et centralt problem her. I min tid som embedsmand har jeg på egen krop oplevet frustrationen over, at der ikke var tid, økonomi eller politisk interesse for hverken den grundige forberedelse eller effekten af den efterfølgende implementering.

Men jeg synes, at bogen helt misser de nye muligheder, teknologien giver os. Og som embedsmænd og fagspecialister kan og bør ty til i deres rådgivning af politikerne.

Vi har i dag langt flere redskaber i vores samfundsvidenskabelige værktøjskasse til at skabe en mere videnbaseret og datadrevet offentlig sektor – men vi bruger dem ikke godt nok.

Overset ressource til viden kan være nøglen
Min påstand er, at vi i dag allerede indsamler og opbevarer en masse data, som vi bare ikke bruger. Vi har en masse viden hos de fagprofessionelle, som arbejder eksempelvis på socialområdet med udsatte børn, på beskæftigelsesområdet med den aktive arbejdsmarkedsindsats og på integrationsområdet for bare at nævne et par stykker.

Og vigtigst af alt så har vi en hel masse data i de systemer, som de fagprofessionelle bruger hver eneste dag. Men vi bruger ikke disse data godt nok. Og vi ser kun sjældent på de mønstre, der er i disse data, når vi aggregerer dem, sammenstiller med andre datakilder og sammenholder baggrundsfaktorer.

Måske kunne vores lokalpolitikere i byråd rundt omkring i Danmark begynde med at bede forvaltningen om at starte alle udvalgsmøder med at gennemgå opdaterede produktionsdata, på det pågældende område?

Maria Hald
Direktør, Microsoft

Jeg argumenterer ikke for, at vi skal smide de kvalitative metoder ud med badevandet. Eller lade være med at involvere forskere og andre fagpersoner i udarbejdelse af hvidbøger og evalueringer. Men jeg synes, vi skal være mere ambitiøse i indsamling og anvendelse af ’produktionsdata’. De data, som vi kan indsamle og anvende med det samme, som en integreret del af, at vi producerer offentlige serviceydelser.

Som for eksempel Fødevarestyrelsen gør, når de ambitiøst og dedikeret arbejder med at optimere og udvikle deres kontrolindsats baseret på bedre indsigt i deres egne produktionsdata om blandt andet antal kontrolbesøg, type af besøg og resultater, hvilket tegnede mønstre over tid, viste forskelle og ligheder på tværs af geografi.

Og udover disse data, ville vi kunne bruge ’real time’ data til at understøtte beslutninger på for eksempel sundhedsområdet. Som Akutberedskabet i Region Hovedstaden gør, når en algoritme ‘lytter med’ på alle opkald til 112 og ved hjælp af mønstergenkendelse fungerer som beslutningsstøtte, når operatørerne skal afgøre, om et opkald handler om hjertestop.

Start med de data, som allerede findes
Der er ingen tvivl om, at nye metoder til dataindsamling og nye datasæt rejser en masse spørgsmål af både metodisk, videnskabsteoretisk og etisk karakter. Lad os nu tage den diskussion i stedet for at give op på forhånd.

Og nej, jeg taler heller ikke for masseovervågning af borgerne.

Jeg taler for, at offentlige ledere og politikere skal interessere sig langt mere for, hvilke data vi allerede indsamler og være meget mere nysgerrige og ambitiøse på, hvordan vi systematisk anvender disse data til at opnå ny indsigt og løbende følge op på, om det vi gør har den effekt, vi gerne vil opnå.

Hænger det sammen sådan som, vi tror, det gør?

Virker de indsatser vi har sat i værk – på den måde som vi ønsker?

Jeg taler også for, at vi skal være langt bedre til at klæde medarbejderne i den offentlige sektor på med kompetencer til at kunne arbejde langt mere systematisk og ambitiøst med data som en integreret del af det daglige arbejde.

Lad os starte med de data, som allerede findes. Måske kunne vores lokalpolitikere i byråd rundt omkring i Danmark begynde med at bede forvaltningen om at starte alle udvalgsmøder med at gennemgå opdaterede produktionsdata, på det pågældende område? Måske ville det give anledning til nogle nye indsigter?

Måske ligger svaret i skuffen, men vi bliver nødt til at åbne den.