Debat

Flexitime og teleworking har indtaget EU-Kommissionen

KLUMME: Claus Haugaard Sørensen fik sig lidt af et chok, da han tidligere på ugen mødte en gruppe unge nordiske EU-embedsfolk. I stedet for ti timers arbejdsdage ugen rundt fortalte de om flexitimer, teleworking og tid med børnene.

Den "gamle" eurokrat, som Claus Haugaard Sørensen omtaler sig selv, blev ganske overrasket, da han hørte om de moderne arbejdsvilkår for ansatte i EU-Kommissionen.
Den "gamle" eurokrat, som Claus Haugaard Sørensen omtaler sig selv, blev ganske overrasket, da han hørte om de moderne arbejdsvilkår for ansatte i EU-Kommissionen.
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Claus Haugaard Sørensen
Særlig rådgiver for formand for EU-Kommissionen Jean-Claude Juncker

Arbejdsliv og rigtigt liv - i Bryssel-Kommissionen?

Kan det forenes? Er der arbejdsglæde og familieidyl? En lille gruppe nordiske EU-embedsfolk fandt sammen i mandags. Unge mennesker, der har rykket mænd, koner og børn fra Helsingfors, Stockholm eller Odense til Bruxelles.

Ikke megen snak om terrorister. Men alle var enige om, at det at flytte til et fremmed land nok var lidt tungt. Men meldingen om arbejdspladsen var overraskende positiv, i hvert fald bedre end hvad den "gamle" eurokrat - mig selv - havde forventet.

Den gamle sagde også, at ville man frem i karrieren, så var det ti timers arbejdsdag, weekender inklusive, mobiltelefon på natbordet og maratonmøder fra syv morgen til 22 aften kun afbrudt af den obligate "ganefræser" - en fransk baguette til frokost med saucisse de Lyon.

Claus Haugaard Sørensen
Særlig rådgiver for EU-Kommissionens formand Jean-Claude Juncker

Arbejde, arbejde, arbejde
For at provokere smed jeg dem i hovedet, at arbejdet ofte var en flugt ind i papirbunkerne for at kompensere savnet af skolekammerater, den runde fødselsdag, vennerne fra legepladsen, onkler og tanter, der allesammen var "derhjemme" i Skandinavien.

Den gamle sagde også, at ville man frem i karrieren, så var det ti timers arbejdsdag, weekender inklusive, mobiltelefon på natbordet og maratonmøder fra syv morgen til 22 aften kun afbrudt af den obligate "ganefræser" - en fransk baguette til frokost med saucisse de Lyon.

Teleworking var også blevet meget populært. I visse departementer sidder op til 25 procent af personalet derhjemme eller på landet, eller hvor de nu er.

Claus Haugaard Sørensen
Særlig rådgiver for EU-Kommissionens formand Jean-Claude Juncker

Hente børn fra børnehave var et mareridt. Købe ind i supermarkedet henlagt til weekenden, da det lukkede klokken 20:00, og der var man jo stadig på job. Og dertil hovedpinen (virkelig) af at skulle arbejde på flere sprog samtidig.

Flexitime og teleworking
De unge derimod havde en lidt anden historie. Jeg - den gamle - lærte om flexitime: Det vil sige, du selv bestemmer, hvornår du møder op. Der skal være dækning 9:30-12 og 15-16:30. Derudover lægger du de fire timer, hvor du vil. Kontorchefen kan i øvrigt give mere fleksibilitet, bare arbejdet gøres... Det havde jeg aldrig rigtig hørt om!

Teleworking var også blevet meget populært. I visse departementer sidder op til 25 procent af personalet derhjemme eller på landet, eller hvor de nu er.

Min gode svenske kollega og afdelingschef Lena stak til mig: "Claus, det er resultatet, der skal lede personalet, ikke tilstedeværelsen," sagde hun.

Hun fortalte, at kvinderne stadig er dem, der ta'r mest teleworking. Men at det er ved at ændre sig, idet mænd også synes, det er sjovt at lære deres børn at kende.

Lena kunne også fortælle, at da hun kom til sit nye departement, var hun eneste kvindelige chef. Nu er de 40 procent på kontorchef/afdelingschef-niveau. Og topstillingerne er ved at blive fyldt med gode kvinder, der står klar.

Forældreorlov for mænd
Og hvad så med forældreorlov? Indtil børnene er 12, kan enhver tage op til halvandet år fri. Selvbetalt ganske vist. Men med et skulderklap på 7000 kroner per måned. Og er der to forældre, kan man skiftes og kumulere. Og der er stor enighed om, at man burde overveje at gøre det pligtigt... også for mænd.

Var der chefer, der blev sure og hævner sig på forfremmelserne...? - Egentlig ikke! Men kontorchefer har et stort problem med at finde erstatningshænder for moderen på barsel og kollegaen på orlov. Der er ikke fleksibilitet nok i arbejdsstyrken. Det problem skal løses.

Barselsorlov, sagde de unge kvinder, svarede til Skandinavien - 20 til 24 uger. Fuld løn. Naturligvis havde man lov til at korte barslen. Man blev ikke mobbet, hvis man alligevel gik på arbejde. Den tyggede jeg lidt på. Barske, ambitiøse kvinder!

Børnehaver er en mangelvare. Op til 12 måneders ventetid. Det er ikke lutter idyl. Det kan jeg også huske fra Peter Bangs Vej på Frederiksberg! Mon det er blevet bedre...? - Sikkert!

Shopper efter bedre vilkår
Alle var enige om, at kontorcheferne var nøglen til velfærd og trivsel: man kunne altid forhandle sig til en ordning. Stor frihed til at organisere sig.

Så var der et par stykker, der kedede sig i jobbet. Ikke nok udfordring. Ville flytte til noget andet. Det kender vi vist allesammen. Så den "gamle" lovede at hjælpe. Det bliver til kaffe på mit kontor og et par telefonopkald til gode kolleger. Så mon ikke det ordner sig?

Et par andre gik aktivt rundt i bygningerne for at shoppe for et job, hvor vilkårene var bedst... mest flexitime, mest teleworking, mest efteruddannelse på Harvard og interessante emnekonferencer... Hvis man vil køre sin butik i Kommissionen og tiltrække de bedste, gør man klogt i at være attraktiv!

Så alt i alt er Kommissionen en arbejdsplads med mere elasticitet og mere fokus på kvinder og familien, end jeg kendte fra min tid på gulvet. Mere improvisation for at matche familie og arbejdsliv. Mere og bedre teknologi.

Bare vi så ikke føler, vi skal sidde hver aften med vores iPad og svare på e-mails. Og tænk, hvis vi kunne lukke for arbejdsnumre i weekenden... men det kræver nok en revolution... endnu én!

Dokumentation

Blå bog: Claus Haugaard Sørensen
Født 1951 i Odense

Uddannelse
Cand.oecon. fra Aarhus Universitet (1977)

Karriere
Særlig rådgiver for formand for EU-Kommissionen Jean-Claude Juncker (2015-)
Generaldirektør, EU’s direktorat for humanitær bistand og civilt beredskab (ECHO) (2011-2015)
Generaldirektør, DG Kommunikation (2006-2011)
Kabinetschef for landbrugskommissær Mariann Fischer Boel (2004-2006)
Direktør i EU-Kommissionens Generaldirektorat for miljø, Internationale spørgsmål (2003-2004)
Kabinetschef for udviklingskommissær Poul Nielson (2000-2003)
Kontorchef i Miljøgeneraldirektoratet, klima, biodiversitet, (1999)
Kabinetsmedlem, Retlige og Indre Anliggender, bekæmpelse af svindel og organiseret kriminalitet (1995-1999)
Kabinetsmedlem i Henning Christophersens kabinet. Udvidelsen, social dimension, indre marked. Henning Christophersen var kommissær for økonomiske og monetære anliggender (1990-1994)
Rådgiver, Danmarks faste EU-repræsentation, Belgien (1988-1989)
Vicekontorchef, Udenrigsministeriet (1985-1987)
Rådgiver, Formand for OECDs handelskomite, Danmarks faste repræsentation ved OECD, Paris (1981-1985)
Fuldmægtig, Udenrigsministeriet (1977-1980)


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Claus Haugaard Sørensen

Seniorrådgiver, fhv. særlig rådgiver for EU-Kommissionens formand, fhv. generaldirektør, Kommissionens kommunikationsafdeling og EU's generaldirektorat for humanitær bistand og civilt beredskab, fhv. kabinetschef
Cand.oecon. (Aarhus Uni. 1977)

0:000:00