Folketingets vagthund kritiserer Skatteministeriet skarpt: Der er ikke styr på it-budgetter 

Staten risikerer at bruge millioner af skattekroner ineffektivt, fordi en styrelse under skatteminister Morten Bødskov (S) ikke har styr på budgetterne for it-projekter. 
 
Det skriver Rigsrevisionen i sin seneste beretning om statens forvaltning generelt, hvor Skatteministeriet igen spiller en negativ hovedrolle. Kritikken af ministeriet har fået sit eget kapitel og fylder halvdelen af siderne i den samlede beretning. 
 
Der er skarp kritik af forkert renteopkrævning fra borgere og virksomheder, af fortsatte problemer med inddrivelsen af gæld og af mangel på sanktioner over for virksomheder, der bryder reglerne.  
 
Og så kritiserer statsrevisorerne, at der er så dårligt styr på budgetterne for it-projekter, at en del af dem bliver sat i gang, uden at budgettet er godkendt af Skatteministeriet. Og at man i flere tilfælde ikke har fået godkendt udgifter i Folketinget, som man ellers skal, hvis projektet koster over 60 millioner kroner.  

Skatteministeren og ministeriet mener dog selv, at Folketingets finansudvalg er blevet inddraget i overensstemmelse med reglerne, skriver Morten Bødskov i en kommentar til Altinget. 
 
Rigsrevisionen beskriver også, at it-udviklingen i Skat alt for sjældent bruger de redskaber til styring af it-projekter, som offentlige myndigheder er forpligtet til.  

Pistolen for panden 

“Jeg bliver efterladt med et indtryk af, at det sejler. Det er så deprimerende at læse det her,” siger finansordfører i Enhedslisten, Rune Lund. 
 
“En ting er, at finansudvalget ikke bliver spurgt, som det burde. Men når vi så får fremlagt ting i finansudvalget, er det jo med pistolen for panden. Kan vi nægte at tilføre flere midler til et it-projekt, når vi samtidig får at vide, at det er nødvendigt, for at projektet kan gennemføres? Det er en svær position at sætte os i. Derfor er det ekstra deprimerende, at der er så lidt styr på processerne, når de her projekter skal styres,” siger Rune Lund. 

Medlemmerne af Finansudvalget har eksempelvis oplevet flere gange at skulle godkende ekstra udgifter til udviklingen af det nye it-system, som skal give boligejerne nye ejendomsvurderinger. Projektet er blevet mangedoblet i pris og udskudt flere gange, så udvalget har løbende reelt været tvunget til at godkende nye udgifter, hvis ikke projektet skulle kuldsejle. 

Det er vigtigt, at Finansudvalget og dermed Folketinget ved, hvad der foregår, og hvad pengene bliver brugt på. Det er jo et demokrati

René Christensen (DF)
Finansordfører

Hverken godkendt budget eller plan

Konkret har Rigsrevisionen i sin beretning denne gang set på fem igangværende it-projekter i Udviklings- og Forenklingsstyrelsen.  
 
For fire af dem havde styrelsen hverken et godkendt budget eller såkaldt business case for projektet, som den ellers skal, før den må sætte arbejdet i gang. En business case er kort fortalt en begrundelse for, hvorfor projektet giver mening, overvejelser om forventet positivt og negativt udbytte af projektet og en tidsplan. 
 
Det er ifølge Rigsrevisionen vigtigt, at Skatteministeriet godkender budget og business case, så det løbende kan vurdere, om projektet skrider fremad, og om staten så at sige får noget for pengene. Derfor er det også et krav i den såkaldte statslige it-projektmodel at følge de skridt.  
 
Men det har styrelsen altså ikke sørget for, før den har sat projekterne – hvoraf ét var sat til at koste omkring 80 millioner og et andet til 50 millioner kroner - i gang. 
 
Desuden er der flere tilfælde, hvor Folketinget ifølge Rigsrevisionen skulle have været spurgt, men ikke er blevet det. Når projekter koster over 60 millioner kroner, skal Finansudvalget godkende udgiften, men i flere tilfælde har styrelsen ikke sørget for, at udvalget er blevet spurgt. 

Det gælder udgifterne til eksempelvis  delprojekter om det nye ejendomsvurderingssystem til over 80 millioner kroner. Over for Rigsrevisionen har Skatteministeriet forklaret sig med, at der var usikkerhed om regnskaberne for disse projekter.

I andre tilfælde mener ministeriet, at projekterne var undtaget fra reglen om at skulle godkendes af Folketinget, fordi de i ministeriets øjne ikke var it-udviklingsprojekter.

"Det er ikke et rigtig stort problem"

Rodet med budgetterne er udtryk for “en syg kultur” i staten, mener finansordfører i Dansk Folkeparti, René Christensen. 
 
"Det er en kultur, hvor man tager den på eftergivelse. Man går i gang med at bruge skattekronerne, og så satser man på, at man får lov bagefter,” siger han. 
 
"Det er vigtigt, at Finansudvalget og dermed Folketinget ved, hvad der foregår, og hvad pengene bliver brugt på. Det er jo et demokrati. Mange politikere og embedsmænd er nok blevet lidt talblinde og synes ikke, 100 millioner er så meget. Jo, det er”. 
 
Professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet, Per Nikolaj Bukh, mener dog ikke, Skatteministeriets problemer med at holde styr på pengeforbrug og godkendelser til it-projekter hører til de tungeste. 
 
“Hvis jeg var direktør eller departementschef i Skat og modtog denne rapport, ville jeg nok ikke opfatte det som mine største problemer. Det er et problem, at reglerne ikke bliver overholdt, men det er ikke et rigtig stort problem, fordi man nemt kan få det på plads. Modsat andre problemer i Skat,” siger Per Nikolaj Bukh. 
 
Han hæfter sig ved, at der hverken er nogen indikation på, at nogen bevidst har brudt reglerne, at staten har mistet penge, eller at noget er blevet dårligere. 

"Absurd situation"

Professorens pointe bekræfter i Rune Lunds øjne blot, hvor stort omfanget af problemer på Skatteministeriets område er. 
 
"Vi står i en absurd situation, når en så sønderlemmende kritik fra Rigsrevisionen kan karakteriseres som noget i den mindre skala. Det understreger jo, hvor meget vores skatteforvaltning er ødelagt, og hvor stort et oprydningsarbejde, vi står overfor,” siger han. 
 
Skatteministeriet har svaret Rigsrevisionen, at den er ved at få nye processer på plads, så reglerne fremover vil blive overholdt. 
 
Finansordførerne fra DF og Enhedslisten sætter deres lid til, at det holder. 
 
Rune Lund ser derudover “lys i mørket”, fordi der ved årsskiftet blev nedsat et it-tilsyn, der uafhængigt af departementet skal give sin løbende vurdering og input til styringen af statens it-projekter. 

Bødskov: Vi arbejder på det

Skatteminister Morten Bødskov siger i en skriftlig kommentar, at ”det er Skatteministeriets opfattelse, at Folketingets Finansudvalg bliver involveret i beslutninger om ministeriets it-projekter i overensstemmelse med de regler, som gælder for området".

Han nævner, at regeringen umiddelbart efter den kom til i 2019 gennemførte et eftersyn af skattevæsenets akutte it-problemer.

Det viste blandt andet, at der var behov for en strammere styring og stærkere tilsyn med it-området. Morten Bødskov fremhæver, at man derfor nedsatte det uafhængige it-tilsyn fra 1. januar i år.

Han erkender, at "der stadig er en række udfordringer med styringen af skattevæsnets it-projekter".

"Der arbejdes målrettet med konkrete tiltag for at forbedre styringen og gennemsigtigheden i it-projekterne, og regeringen har siden it-eftersynet i 2019 afsat cirka 2,7 milliarder kroner mere til skattevæsenet, end der var lagt op til, da regeringen tiltrådte," siger Morten Bødskov og nævner desuden, at regeringen arbejder henimod en flerårig aftale for skattevæsenet, "hvor it-styringen også er i fokus".