Genitor: Bedre balance kan ødelægge mere end det gavner

DEBAT: Regeringens arbejde med at fremme disruption og skabe mere sammenhæng i den offentlig sektor er hver for sig gode formål. Men det skaber ikke de bedste vilkår for stabilitet og god arbejdsgiveradfærd, skriver Henning Meldgaard Nielsen og Tina Overgaard. 

Af Henning Meldgaard Nielsen og Tina Overgaard
Partnere i Genitor

Regeringen arbejder med at fremme disruption, og den arbejder også på at udvikle en mere sammenhængende offentlig sektor. Det er hver for sig to rigtig gode formål.

Hvis man, som regeringen gør det, oversætter disruption med ”afbrydelse” eller ”forstyrrelse”, så kan man konstatere, at regeringen er kommet længst med den første målsætning.

Se eksempelvis nedenstående tidslinje (hvor vi muligvis har overset noget). Det er let at se afbrydelser og forstyrrelser. Det er sværere at se sammenhængen.

  • Januar 2011: Naturstyrelsen dannes ved en fusion af By- og Landskabsstyrelsen og Skov- og Naturstyrelsen.
  • Oktober 2015: Naturstyrelsen deles i to styrelser som led i Bedre Balance I. Den ene styrelse hedder Naturstyrelsen, og hovedsædet med 81 arbejdspladser udflyttes til Randbøl. Den anden styrelse hedder Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning (Svana), og den etableres i juli 2016.
  • Februar 2017: Svana og Miljøstyrelsen fusioneres og får navnet Miljøstyrelsen.
  • Juli 2017: Den ”gamle Miljøstyrelse” flyttes fra det centrale København til Østerbro, hvor Svana havde til huse. Nogle arbejdspladser overflyttes i efteråret til departementet.
  • Januar 2018: Det besluttes som led i Bedre Balance II, at Miljøstyrelsen med 440 arbejdspladser skal flyttes til Odense. 150 arbejdspladser flyttes til departementet.

Næsten umuligt at udøve god arbejdsgiveradfærd
Vi vil gerne understrege, at vi ikke har nogen som helst grund til at anfægte én eneste af de beslutninger, tidslinjen repræsenterer. Alle beslutningerne er sikkert – hver for sig – velbegrundede.

Vi er derimod overbeviste om, at beslutningerne tilsammen gør det næsten umuligt for ledelsen at udøve god arbejdsgiveradfærd. Ifølge Moderniseringsstyrelsen handler god arbejdsgiveradfærd om, at ledelsen ”sikrer, at alle medarbejderne i organisationen har fokus på at bruge mest mulig af arbejdstiden på at levere på kerneopgaven, og at alle trives i deres arbejde”. Med ovenstående tidslinje er det næsten umuligt. Når det alligevel lykkes, så skyldes det, at der er rigtig mange dygtige ledere og medarbejdere, som vil det, og som yder en ekstraordinær indsats.

Det kan lyde kedeligt og bagstræberisk, men der er desværre god evidens for, at stabilitet er godt. De to professorer Jørgen Grønnegård Christensen og Peter Bjerre Mortensen skriver i Jyllandsposten 26 august 2016: ”Et vist mål af stabilitet er forudsætningen for såvel økonomisk effektivitet som god opgaveløsning og tilfredse medarbejdere. Det er således en dårlig idé hele tiden at ændre organiseringen … Det er ikke lig med stilstand, men en simpel erkendelse af, at en vis stabilitet giver tryghed og tillid og tid til at vurdere, hvad der skal til for at få tingene til at virke.”

Politisk benspænd
Det er selvfølgelig helt legitimt, at politikere forfølger andre hensyn end god arbejdsgiveradfærd. Vi appellerer kun til, at politikerne også understøtter, at den administrative ledelse kan udøve god arbejdsgiveradfærd. Ikke som det eneste hensyn, men det bør indgå i ligningen.

Som politisk ledelse har man en dobbeltrolle. Man er for det første netop politisk ledelse, og det handler om at ville noget. Det aftvinger respekt, når politikere vil noget; når de ikke kun forvalter eller fører nødvendighedens politik. Man er for det andet arbejdsgiver – i rigtig mange tilfælde endda for meget store driftsorganisationer – og det handler blandt andet om at skabe de rammer, der gør det muligt for andre at realisere dét, den politiske ledelse vil.

Nogle gange kan man have indtryk af, at det første spænder ben for det sidste; at man politisk vil så meget (forskelligt), at man gør det svært at realisere noget af det.

Opfordringer til bedre balance
Regeringen ønsker også bedre balance. Vi deler ønsket. Og der er noget at tage fat på. Derfor til sidst to opfordringer:

Til Ledelseskommissionen: Det forhold, at den offentlige sektor er politisk ledet, fylder tilsyneladende ikke meget i kommissionens foreløbige arbejde. Det er der nu mulighed for at rette op på, da afrapporteringen er udsat på grund af overenskomstforhandlingerne, som tilsyneladende kom uforudset? Det kunne være fedt, hvis kommissionen kommer med et bud på, hvad der er godt politisk lederskab, og hvordan man udvikler det. Vi tænker, at en del af svaret meget vel kan handle om, at less is more.

Til regeringen: Begrebet disruption kan føres tilbage til økonomen Joseph Schumpeter, der talte om kreativ destruktion. Med tanke på udviklingen i skatteforvaltningen de sidste ti år: Pas nu på, at forvaltningspolitikken ikke ender som kreativ destruktion – uden kreativitet.

.....

Tina Overgaard og Henning Meldgaard har sammen med Jens Marcussen for fire år siden stiftet konsulenthuset Genitor, der arbejder med lederudvikling og lederrekruttering. Før dette har de i mange år været konsulentkollegaer i Mercuri Urval. De har alle en baggrund fra den offentlige sektor, der også sammen med organisationsverdenen er deres væsentligste kunder i Genitor.

Forrige artikel Debat: Udflytning sker på falske præmisser Debat: Udflytning sker på falske præmisser Næste artikel Djøf advarer: Lønforskel mellem det private og det offentlige kan blive farligt Djøf advarer: Lønforskel mellem det private og det offentlige kan blive farligt