Hillarys dynamiske embedsteam

Af Ritt Bjerregaard (S)
Tidligere minister, overborgmester og kommissær i EU

Bøger kan læses på mange måder – og bliver det. Hillary Clintons sidste bog ”Svære Valg” fik meget dårlige anmeldelser, da den blev omtalt i sin engelske udgave. De kloge udlandsreportere, der anmeldte bogen, kunne alle sammen have gjort det meget bedre selv!

Jeg var doven og fik først læst bogen, da den for nylig blev oversat. Den er netop udkommet på Politikens forlag. Den var god – og tankevækkende. Den gav et indblik i, hvordan amerikanske toppolitikere fungerer, og dermed kastede den lys over den usle måde, danske politikere bliver behandlet på.

Jeg taler ikke om aflønning, og at danske politikere aflønnes dårligere end de embedsmænd, som de er chefer for. Det er en anden diskussion værd. Næ, det er den faglige hjælp til politikerne, jeg er ude efter.

Vi trækker stadig rundt med et håbløst gammeldags embedssystem, hvor embedsmænd skal være neutrale og kunne tjene den ene regering efter den anden, og hvor ministeren skal være det eneste politiske led – sagt med andre ord den eneste ”forandrende kraft”. I de sidste år forstærket med en eller flere politiske rådgivere – også kaldet spindoktorer.

Der er hårdt brug for forandringer i selve den måde, vi har indrettet forholdet mellem embedsmænd og politikere på i Danmark.

Ritt Bjerregaard
Tidligere minister, overborgmester og kommissær i EU

Den stabile kraft bag ministeren
Resultatet af det har vist sig i mængden af sager mellem politikerne og embedsmændene. Ministrene styrter rundt i medierne og svarer på stort og småt. Tilsvarende i Folketingssalen og i udvalgsværelser.

Embedsmændene halser efter og prøver at være små politikere. Værst viste det sig, da departementschefen i Forsvarsministeriet stod med et skilt, der viste, hvad ministeren skulle sige til et pressemøde. Det skulle Søren Gade, der dengang var minister, bestemt ikke have rettet sig efter. Og det nærliggende spørgsmål er efterfølgende, om det er en departementschefs opgave? Jamen, han skal da hjælpe sin minister!

Nej, det skal han ikke, han skal advare sin minister om, at han eller hun er på farlig grund. Han skal have undersøgt sagerne, og han skal være den stabile kraft bag ministeren. Den, der forsvarer et ministeriums faglighed og integritet, og han skal ikke blande sig i et pressemøde, hverken direkte eller indirekte.

Men det er rigtigt set, at ministeren har brug for både aflastning og hjælp. Noget af det kan et departement med sine kompetente embedsmænd tage sig af, andet ligger for langt fra deres kompetence og kan kompromittere den faglighed, som de også bør forsvare. Der er brug for, at ministrene får anden rådgivning end den, han eller hun kan få fra sit departement.

Hillarys mere dynamiske embedsapparat
Det er her, Hillary Clintons bog viser sig at indeholde en guldgrube af erfaringer. Embedsapparatet bruges langt mere dynamisk. Der er både nogle folk, der er direkte tilknyttet hende som politiker fra Det Demokratiske Parti, andre, der er tilknyttet hendes funktion som udenrigsminister, og atter andre, der bare tilkaldes, når der er sager, hvor der er brug for særlig kompetence. Folk fra valgkampagnen indgår efterfølgende i forskellige funktioner for hende som politiker og udenrigsminister, for de har været så aktivt med, at de ved, hvad hun har udstedt af løfter, og hvad der efterfølgende skal samles op på.

I Danmark bliver det til endeløse diskussioner om løftebrud, selvom det er tydeligt, at Danmark sjældent har flertalsregeringer, og ingen partier derfor kan indfri alle deres løfter.

USA er et større land og apparatet selvfølgelig også mere omfattende, men det, jeg har hæftet mig ved, er fleksibiliteten. Den samme person kan i en periode af sit liv være direkte rådgiver for en politiker (spindoktor eller noget tilsvarende), i en anden periode selv være valgt og dermed være politiker og igen på et andet tidspunkt blive udsendt til et land i en ny funktion. Hun har i bogen utallige eksempler på, hvordan folk kan bruges meget forskellige steder, og hvordan hun kan trække på deres ekspertise. Forskellen på at være embedsmand og politiker er i det lag, der omgiver politikeren, her Hillary Clinton, meget variabel, og det giver en erfaringsmængde at trække på for politikeren, som vi slet ikke kender.

Hårdt brug for forandringer
I Danmark holder vi os til de erfaringer, embedsmændene får fra deres (tit nord)københavnske bagland. Det er selvfølgelig ikke tilstrækkeligt til at hjælpe danske politikere i den verden, de skal manøvrere i. Måske er der oven i købet tit tale om embedsmænd, der har været i det samme ministerium i årtier og ved alt om, hvorfor den ene og den anden forandring er helt, helt umulig. Det gør det vanskeligt for ministeren at være den forandrende kraft, som systemet er indrettet på, de skal være.

Der er hårdt brug for forandringer i selve den måde, vi har indrettet forholdet mellem embedsmænd og politikere på i Danmark.