Institut for vilde problemer: Der er et kæmpe potentiale for at forbedre reformkvaliteten gennem tests

Vi har i Danmark siden Anden Verdenskrig leveret et imponerende spring i velfærd og overhalet mange af de lande, vi lå på niveau med. Det skyldes, at vi har været dygtige til at løse såkaldt tamme problemer. Problemer, der er afgrænsede, forståelige, og hvor der findes en oplagt løsning.

I dag står vi imidlertid tilbage med de vilde problemer. Problemer, der er grænseoverskridende og genstridige, og som ikke lader sig definere eller løse så nemt. Faktisk meget af det, som dansk politik handler om i øjeblikket.

I sin åbningstale til Folketinget satte statsminister Mette Frederiksen (S) fokus på et særligt vildt problem: Hvordan kan det være, at hver syvende elev ikke har lært at læse, skrive og regne ordentligt, når de går ud af skolen? Og hvordan kan det være, at statistikken har været sådan i mange år trods adskillige politiske initiativer og det faktum, at vi i dag bruger flere penge per elev i den danske folkeskole end nogensinde?

Behov for nye værktøjer

Vilde problemer – som eksempelvis at omkring 14 procent af en skoleårgang ikke kan læse og regne trods utallige tiltag – kræver, at vi går anderledes til værks. Det var konklusionen fra den nyligt afsluttede reformkommission, som blev lanceret under overskriften 'for længst erkendt, allerede forsøgt løst, men stadig uløst.' Vi er nødt til at udvide reformværktøjskassen.

I Danmark har vi de seneste ti år arbejdet med frikommuneforsøg, og prøvehandlinger er blevet stadig mere udbredt i kommunerne.

Frederik Langkjær
Rådgiver, INVI

Institut for vilde problemers (INVI) forskerpanel, som tæller en lang række eksperter inden for offentlig politik og forvaltning, har i en ny analyse peget på et særligt interessant reformværktøj: 69 procent vurderer, at test af reformer i lille skala før vedtagelse og udrulning forbedrer reformkvaliteten.

I regeringens nylige folkeskoleudspil indgår forsøg netop. Flere tiltag skal udvikles og tilpasses gennem forsøg i virkelige miljøer tæt på elevernes hverdag. Læreplaner, som har været et centralt stridspunkt længe, skal udvikles i tæt samarbejde med folkeskolens parter og praktikere og baseres på flere forsøg undervejs. Og praktiske prøveformer skal prøves af for at undersøge deres effekt.

Britisk inspiration

At teste reformer i et samfund med rigtige mennesker er selvsagt meget anderledes end at teste et bilbatteri, inden det masseproduceres. Men tanken er ikke fremmed for embedsmænd, hvoraf flere har arbejdet med at udvikle metoder til at teste politik.

I Danmark har vi de seneste ti år arbejdet med frikommuneforsøg, og prøvehandlinger er blevet stadig mere udbredt i kommunerne.

Men kigger vi til England, har den britiske regering oprettet ni såkaldte 'What Works'-centre, der systematisk tester effekten af politikker og praksisser. Centrene har i flere tilfælde sparet det engelske samfund for mange kvaler.