Lektor i offentlig ledelse: Udnyt kriserne til at sænke borgernes forventninger til det offentlige

Det knager i velfærdens fundament. Mangel på arbejdskraft, krav om mere i løn, høj inflation og forventninger om mere og bedre service gør det svært at være både medarbejder, leder og politiker i velfærdens frontlinje.   

Sundhedsvæsnet er øverst på vælgernes dagsorden i disse dage.  Stærke grupper af fagprofessionelle har fået tydeliggjort de udfordringer, der er med løn- og arbejdsvilkår på området. 

De bliver suppleret af stærke brugergrupper, der løbende kan forsyne medierne med rædselsfulde historier om konsekvenserne af ventetider og de prioriteringer, der foretages af personalet for at få enderne til at mødes.  

Diskussionerne om løn er faktisk blevet så højlydte, at vi nu ser politikere fra begge sider i folketingssalen byde ind med, hvad de synes medarbejderne skal have i løn.  

Flere velfærdsområder er pressede

Hvis vi kigger ud over spørgsmål om løn, er der også andre ting, der presser velfærdsområderne. Det er svært at rekruttere og fastholde.  

For nylig viste en undersøgelse, at 40 procent af lærerne har forladt folkeskolen ganske kort tid efter, at de er færdiguddannede. På samme vis har det vist sig utroligt svært at finde 1000 ekstra sygeplejersker i Danmark, og en undersøgelse i 2021 viste, at 10,6 procent af jordemoderstillingerne i Region Hovedstaden var ubesatte, på Hvidovre Hospital var tallet 20 procent.  

Måske er det tiden til, at borgerne, særligt de mest højlydte, må revurdere forventningerne til, hvilket niveau af offentlig service man skal regne med.

Caroline Howard Grøn
Lektor, Kronprins Frederiks Center for Offentlig Ledelse, Aarhus Uni.

Det er en dårlig spiral, når sygeplejersker beretter, at jobbet er så hårdt, at man ikke kan holde til at arbejde fuldtid, og at flere medarbejdere derfor arbejder deltid, hvilket igen gør arbejdsmiljøet hårdere for deres kolleger, fordi man ikke kan rekruttere medarbejdere til at fylde stillinger fra deltid til fuldtid.  

Det er ikke en bebrejdelse af den enkelte sygeplejerske, der vælger deltid, men en konstatering af, at der er tale om en systemfejl.  

En systemfejl, der nok handler om løn, men også mere grundlæggende handler om arbejdspres og oplevelsen af, som mange fagprofessionelle møder, at det kan være svært at leve op til, hvordan man egentlig gerne vil varetage sit job som pædagog, lærer eller sygeplejerske.   

Større forventninger øger efterspørgslen 

Nedenunder disse konstateringer ligger dog også et spørgsmål om efterspørgsel. Hvorfor har de så travlt på hospitalerne? Hvorfor kan nyuddannede lærere ikke holde til faget?  

Diverse besparelser får ofte skylden, men vores offentlige sektor er ikke blevet markant billigere over tid. Der er selvfølgelig rykket rundt mellem budgetposter, og der bruges eksempelvis flere penge på medicin i dag, end hvad tilfældet var før.  

Men vi bliver nok også nødt til at se på, hvilke forventninger borgere og politikere møder den offentlige sektor med.  

Forleden hørte jeg Søs Marie Serup fortælle en anekdote om, hvordan hun havde været med til at legitimere reformer op i 10’erne med finanskrisen – også længe efter, at den var ovre. Det gjorde de, fordi de i fokusgrupper kunne se, at det var et legitimt argument for besparelser, vist nok konkret på efterlønnen.  

Siden finanskrisen er det faktisk gået rigtigt godt. De fleste er blevet rigere, mange har fået istandsat samtalekøkkenet og opgraderet sommerferien til et firestjernet all you can eat i Tyrkiet.  

I en lang periode er livet gradvist blevet bedre og mere komfortabelt for danskerne. Med det overskud er kommet forventninger til den offentlige service, vi modtager. Der er en grund til, at Gentofte traditionelt har haft nogle af de højeste udgifter til service blandt danske kommuner, de har også nogle af de mest krævende borgere.  

Men mens den private velfærd er steget, har vi ikke oplevet samme opgradering af den offentlige velfærd, og vores tolerance for, hvor god den skal være, er blevet mindre. Hvis jeg har råd til at gå på deltid for at passe mit barn mere selv, skal jeg så leve med, at pædagogerne i børnehaven har det der forvildede blik, når jeg henter? Efterspørgslen på velfærd er blevet større og mere højlydt. 

Alt i alt stiller det medarbejdere, ledere og politikere i en svær situation. Hvordan kan det lykkes at holde på medarbejderne – og helst rekruttere flere – og samtidig levere bedre service i en situation, hvor der er udsigt til pres på den offentlige økonomi, og der også er enighed om, at der eksempelvis skal bruges mange flere penge på forsvaret?  

Sænk forventningerne til den offentlige service 

En af de løsninger, vi af og til ser, er at give borgerne rettigheder som eksempelvis behandlingsgarantier og minimumsnormeringer.