Loft: Tvivlsom udbytte af ny "mesterlære"

Af Peter Loft
Rådgiver og tidligere departementschef i Skatteministeriet

Formanden for de offentlige chefer i Djøf, Henning Thiesen, beskrev for nylig i sin klumme, hvordan man blandt andet ved hjælp af en ”mesterlære” for nyuddannede djøffere vil søge at komme den stigende mistillid til embedsværket til livs.

Kompetenceudvikling af embedsværket skal sætte spot på embedsmandsdyderne, og ledelsen skal sikre, at disse bliver en del af kulturen. Dette skal blandt andet sikres gennem en embedsmandsuddannelse for nyansatte.

Der er næppe nogen tvivl om, at der ofte møder den nyuddannede kandidat en barsk overraskelse, når universitetets teori møder dagligdagen i et ministerium eller anden tilsvarende arbejdsplads.

Der er næppe nogen tvivl om, at der ofte møder den nyuddannede kandidat en barsk overraskelse, når universitetets teori møder dagligdagen i et ministerium eller anden tilsvarende arbejdsplads.

Peter Loft
Tidligere departementschef i Skatteministeriet

I den perfekte verden, som universitetsstudierne tager udgangspunkt i, er der sjældent hverken faktuelt eller juridisk den store usikkerhed: Embedsmændene udfører deres arbejder på baggrund af den tillærte faglighed; politikerne foretager deres politiske valg på grundlag heraf. Rollerne er skarpt fordelte, og begge parter har deres klare og faste udgangspunkt for den samlede proces.

I praksis er forholdene ofte mere komplicerede, hvad både de mange møgsager og de eksempler, som Jesper Tynell har beskrevet i sin bog Mørkelygten, vidner om. Spørgsmålet er imidlertid, om kimen til problemerne ligger blandt de nyligt ansatte, og om Djøf-initiativet har den rette målgruppe?

Problemet er vel netop, at politiske hensyn er blevet en stadig væsentligere del af kulturen, mens faglige hensyn spiller en knap så fremtrædende rolle. Dette forhold kan mesterlæren sandsynligvis kun bekræfte.

Peter Loft
Tidligere departementschef i Skatteministeriet

Faglig bevågenhed nedtonet
Der er næppe nogen tvivl om, at fokus blandt topembedsmændene i dag primært er på den politiske rådgivning og på håndtering af de sager og politiske problemstillinger, der jævnligt opstår.

Som også beskrevet af Bo Smith-udvalget må dette øgede engagement nødvendigvis betyde, at det ikke er muligt at bruge samme tid og energi på at sikre, at ministeriets daglige drift er hensigtsmæssigt og fornuftigt tilrettelagt; at de grundlæggende forvaltningsretlige forskrifter altid følges overalt i ministeriet, og at der til stadighed administreres i overensstemmelse med loven og dens bagvedliggende intentioner.

Når den primære opgave blandt topembedsmændene er politikudvikling og politisk rådgivning, giver det vel sig selv, at den faglige bevågenhed med administrationen og det løbende tilsyn med den måde, der forvaltes på, nødvendigvis må blive nedtonet.

Den nyansatte, der fra den første dag møder denne prioritering, vil – med eller uden mesterlære fra mere erfarne kolleger – hurtigt tilpasse sig denne virkelighed.

Problemet er vel netop, at politiske hensyn er blevet en stadig væsentligere del af kulturen, mens faglige hensyn spiller en knap så fremtrædende rolle. Dette forhold kan mesterlæren sandsynligvis kun bekræfte.

Spørgsmålet er derfor, om Djøf-initiativet vil forandre ret meget – og især om det vil medvirke til at øge tilliden til embedsmændene?

Læs også klummen om den nye uddannelse fra Henning Thiesen her