Ministerier er for dårlige til at bruge forskningsbaseret viden

VIDENSTAB: Når ministerierne udvikler politik, er det i mindre grad baseret på viden fra forskningsmiljøer end i flere sammenlignelige lande, viser undersøgelser fra Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd. Problematisk, mener formanden Jens Oddershede. Der er dog stor forskel på ministerierne.

Jens Oddershede er formand for DFiR, der blandt andet foreslår, at offentlige vidensinstitutioner får en pligt til at levere viden til politikudformning. 
Jens Oddershede er formand for DFiR, der blandt andet foreslår, at offentlige vidensinstitutioner får en pligt til at levere viden til politikudformning.  Foto: Presse og formidling/Syddansk Universitet.

Når en ny lov eller et nyt politisk tiltag rammer danskerne, så er det ikke givet, at der har været inddraget kundskab fra de danske forskningsmiljøer i processen.

De danske ministerier har nemlig mindre fokus på systematisk at inddrage forskningsbaseret viden, når de udvikler politik sammenlignet med Storbritannien, Holland, Finland og EU-Kommissionen.

Det viser undersøgelser lavet for Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd (DFiR), som har ansvar for på overordnet niveau at rådgive uddannelses- og forskningsministeren om forskning, teknologiudvikling og innovation.

Resultatet ærgrer formanden for rådet, Jens Oddershede.

Fakta
Tre anbefalinger fra DFiR
DFiR har tre anbefalinger, der skal hjælpe til at styrke brugen af forskningsbaseret viden i politikudvikling og kvalificere ministeriernes måde at anvende viden.
  • Regering og Folketing skal skabe lovmæssige rammer for, at ministerierne kan indgå i et fast og tæt samarbejde med videns- og forskningsmiljøer om at udvikle viden og evidens til brug for politikudvikling.
  • Hvert ministerium skal udforme en politik og en strategi med klare mål for, hvordan man vil samarbejde om og anvende evidensbaseret viden i politikudvikling.
  • Universiteter og vidensinstitutioner skal skærpe orienteringen mod efterspørgslen fra ministerier og andre dele af samfundet. Det skal ske ved at opsætte klarere mål og sikre en bedre incitamentsstruktur.

Kilde: DFiR

Vi havde nok en anelse om, at der var klare ministerieforskelle i Danmark, men var alligevel en smule overraskede over, at mange ministerier var så uforberedte på, hvordan de skulle indsamle viden mere generelt i vidensmiljøerne.

Jens Oddershede, Formand for DFiR

“Vi synes, det er et problem, at man i Danmark ikke har veletablerede metoder til at indsamle den forskningsbaserede viden, som findes og kan bruges i politik. Vi har den opfattelse, at politik baseret på faktuel viden er bedre end politik baseret på formodninger,” siger han.

Dukse - og deres modstykker
Embedsmænd i seks danske ministerier er blevet interviewet om emnet, og undersøgelsen viser, at der er ganske store variationer.

Vi har stor ledelsesmæssigt fokus på løbende at styrke vores brug af data og viden i udviklingen af ministeriets områder. Faktisk er forsknings- og vidensbaseret politikudvikling et strategisk satsningsområde.

Jesper Fisker, Departementschef i Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling

Ministerierne for henholdsvis transport og miljø bruger i ganske vid udstrækning forskningsbaseret viden og er her helt på højde med de tilsvarende undersøgte ministerier i udlandet. Også Sundhedsministeriet opsøger ganske meget indsigt fra universiteter og tilsvarende vidensmiljøer.

Til gengæld har Udenrigsministeriet, Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling og Uddannelses- og Forskningsministeriet i mindre grad praksis for at indsamle og anvende forskningsbaseret viden end de undersøgte søsterministerier i udlandet.

“Vi havde nok en anelse om, at der var klare ministerieforskelle i Danmark, men var alligevel en smule overraskede over, at mange ministerier var så uforberedte på, hvordan de skulle indsamle viden mere generelt i vidensmiljøerne,” fortæller Jens Oddershede.

Politik baseret på evidens
Han forklarer, at der synes at være en sammenhæng, om ministerierne har eller har haft et sektorforskningsinstitut tilknyttet, fordi der i disse tilfælde er skabt en tradition og rammer for et samarbejde.

Men det undrer Jens Oddershede, at der ikke generelt i ministerierne er et større fokus på at anvende systematiseret viden.

“Når det offentlige forbrug er så kæmpe stort, virker det ganske mærkværdigt, at man ikke i højere grad bruger den viden, man har i samfundet, til at gøre værdien af den politik, der bliver udført, bedre,” siger han.

Embedsmændene i de undersøgte ministerier melder dog også samstemmende tilbage, at man gerne vil bruge forskningsmiljøernes viden i højere grad, og ifølge interviewpersonerne har der i alle ministerier de seneste ti år været en stigende tendens til, at forskningsbaseret viden spiller en rolle i politikudviklingen. Det hænger sammen med, at evidensbasering af politik generelt er blevet et strategisk fokusområde.

Ministerier: Vi er i gang
Disse pointer fremhæves også af Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling og Udenrigsministeriet, som Altinget har talt med til artiklen.

”Vi skal hele tiden blive bedre til at bruge forskningsbaseret viden i politikudviklingen, og det arbejder vi også målrettet med,” siger departementschef Jesper Fisker fra Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling.

Som eksempel nævner han et evaluerings- og følgeforskningsprogram lanceret sidste år, som skal følge op på, om man når målene i folkeskolereformen. Programmet er etableret i et samarbejde med en række evaluerings- og forskningsinstitutioner.

”Vi har stor ledelsesmæssigt fokus på løbende at styrke vores brug af data og viden i udviklingen af ministeriets områder. Faktisk er forsknings- og vidensbaseret politikudvikling et strategisk satsningsområde,” siger Jesper Fisker og fremhæver, at man blandt andet har etableret et videnskontor.

“Rapporten, som rådet har fået udarbejdet, fremhæver da også, hvordan vi er godt i gang med at udvikle anvendelsen af forskningsbaseret viden på en lang række områder,” siger departementschefen.

En ny analyseenhed
Også Udenrigsministeriet understreger, at man allerede gør meget for at indhente viden fra forskningsmiljøer.

“Vi er enige i at anvendelse af data og evidensbaseret viden skaber et stærkt fundament for politikudvikling. Det er i høj grad allerede praksis i Udenrigsministeriet, der som vidensorganisation har et bredt samspil med universiteter og tænketanke både i Danmark og internationalt,” fortæller analysechef Morten Lykke Lauridsen.

For eksempel samarbejder Udenrigsministeriet tæt med DIIS, OECD, FN og Verdensbanken.

For to år siden etablerede Udenrigsministeriet desuden en koncernenhed for analyse, netop for at opprioritere ministeriets interne fokus på data og evidensbaseret viden. Og den indsats fortsætter.

“Det er vigtigt med rapporten at få sat fokus på anvendelse af forskningsbaseret viden i politikudvikling. I Udenrigsministeriet arbejder vi løbende på at blive endnu bedre til at anvende evidensbaseret viden og forskning i vores politikudvikling,” siger Morten Lykke Lauridsen.

Britiske ‘science advisors’
De undersøgte udenlandske ministerier bruger også sine egne forskningsinstitutioner, men de indhenter i stigende grad den viden, der generelt findes i landene, specielt på universiteterne.

Særligt Holland og Storbritannien har fået skabt en fasttømret praksis for systematisk at samarbejde med videns- og forskningsmiljøerne.

I Storbritannien bruger man i udstrakt grad såkaldte science advisors. Det kan være personer på professorniveau, der hjælper med at finde frem til at oversætte og fagligt vurdere relevant viden på respektive områder.

Jens Oddershede medgiver, at det er en af de dyrere løsninger og måske derfor ikke gangbar i ministeriernes budgetter i disse år.

Holland har ansat egentlige koordinatorer i de enkelte ministerier, som så er ansvarlige for at indsamle forskningsbaseret viden til ministerier fra forskellige typer af interessenter.

Modellerne er interessante, fordi den mindre koordinerede og systematiske måde at arbejde med det i Danmark på først og fremmest er et organisationsproblem, mener Jens Oddershede.

“Vi kommer ikke med svaret på, hvad man skal gøre, men vi anbefaler, at hvert enkelt ministerium skal have en strategi for at indsamle viden hos vidensinstitutionerne,” siger han.

Ringer til konsulenten
Ministerierne opsøger da også i dag viden. Men for eksempel synes der i Danmark at være en lidt større tradition for at kontakte konsulentfirmaer eller andre private udbydere af viden.

“Ministerierne siger ofte: ‘Jamen, vi vil gerne opsøge mere viden på universiteterne, men hvor finder vi det? Hvem skal vi kontakte? Og når vi så sidder fortabte der, så hyrer vi et konsulentfirma i stedet for, fordi så ved vi da, at vi får et svar,’” gengiver Jens Oddershede.

I hvert fald er det helt afgørende, at ministerierne har en form for fagligt beredskab, der kan vurdere værdien af og sortere skidt fra kanel i de faglige råd.

Lav leveringspligt for universiteter
Ifølge undersøgelsen oplever ministerierne, at vidensinstitutionerne ofte ikke er gearet til at levere den viden, der efterspørges i forbindelse med politikudvikling.

Derfor lyder en anden anbefaling fra DFiR, at universiteter og vidensinstitutioner skal skærpe orienteringen mod efterspørgslen fra blandt andet ministerier. Og det gerne på en helt håndfast måde, understreger Jens Oddershede.

I dag har universiteterne allerede en pligt til at levere viden til og samarbejde med erhvervsvirksomheder for at hjælpe beskæftigelsen og økonomien.

“Og hvorfor skal man ikke levere til den offentlige sektor, ligesom man skal levere til den private sektor? Vi mener, der skal laves en mekanisme, der gør, at offentlige vidensinstitutioner har pligt til at levere viden til politikudformning,” siger Jens Oddershede.

Det kan så være via regelsæt eller aftaler. Det kan også være via en helt tredje model som at hive universiteterne til vandtruget ved en ny aflønningsform.

“Vi siger bare, at der skal laves nogle mekanismer, som gør, at det her kommer til at fungere. For det fungerer ikke i dag,” siger Jens Oddershede.

Dokumentation

Om DFiR's undersøgelser

  • DFiR har i 2015 gennemført en international og dansk analyse af praksis for at anvende forskningsbaseret viden i politikudvikling.
  • Technopolis Group har for DFiR undersøgt praksis for anvendelse af forskningsbaseret viden i politikudvikling inden for følgende ministerielle ressortområder: Sundhed, miljø, transport, udenrigs, undervisning og forskning i henholdsvis Storbritannien, Finland, Holland og EU-Kommissionen.
  • Efterfølgende har Rambøll for DFiR undersøgt praksis i danske ministerier med tilsvarende ressortansvar.

Kilde: DFiR


Omtalte personer

Jens Oddershede

Fhv. SDU-rektor, professor em., bestyrelsesmedlem, Lunds Universitet, museumsrådet for Danmarks Nationalmuseum
cand.scient. i fysik og kemi (Aarhus Uni. 1970), dr.scient. (Aarhus Uni. 1978)

Jesper Fisker

Adm. direktør, Kræftens Bekæmpelse
Cand.scient.pol. (Københavns Uni. 1987), ph.d. i offentlig forvaltning (Københavns Uni.)

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion