Peter Goll: Drop overreaktioner mod kritiske embedsmænd

Af Peter Goll
Rådgiver i kommunikation og ledelse, Goll Impact

Anders Fogh Rasmussen gjorde op med ekspertvældet. Nu skulle de særligt udvalgte kloge fra kultureliten ikke længere sidde i København og fortælle almindelige mennesker, hvad de skulle tænke, mene og gøre. Magten skulle tilbage til folket.

Opgør med ekspertvældet
Råd og nævn blev nedlagt. Embedsmænd fik at vide, hvor skabet skulle stå. Og revolutionen fortsætter i dag. Nu bliver yderligere råd, ekspertorganer og embedsstillinger flyttet fra hovedstaden og sendt til hvis ikke Sibirien, så i hvert fald til forskellige dele af provinsen.

Embedsmændene og medlemmerne af diverse råd og nævn fortæller om det skadelige og uhensigtsmæssige i beslutningerne. Djøf og eksperter slutter op. Men det gør i sig selv ikke det store indtryk i den offentlige debat – eller på vælgerbefolkningen som hele.

Opgøret med ekspertvældet er alt i alt en god sag hos folkeflertallet.

(Trumps mere ekstreme version, hvor opgøret med eksperterne er blevet til opgør med enhver form for faktabaseret debat, kaster lidt skygger over projektet, men samlet set er der stadig politisk medvind til det).

Politikere hader kritik. Det kan man ikke bebrejde dem. De lever i en konstant popularitetskonkurrence, som selv X-factor-deltagerne ikke kan forestille sig intensiteten af.

Peter Goll
Rådgiver i kommunikation og ledelse, Goll Impact

Politikerne fremstår mindre heldige
Alligevel handler en lang række af de store besværlige politiske sager i den offentlige debat for tiden netop om et opgør mellem eksperter og embedsmænd på den ene side – og politikere på den anden. Hvor politikerne i stigende grad fremstår mindre heldige.

Esben Lunde Larsen ligger i krig med sin styrelse og lærde folk fra Aarhus Universitet. Dansk Sprognævn fylder pludselig alle flader – lidt og ytrer kritik af regeringen på nævnets hjemmeside på grund af beslutningen om at flytte nævnet til Bogense. Det får politikere til at beslutte at skyde tilbage – statens institutioner skal ikke lægge kritik af regeringens beslutninger på statens egen hjemmeside.

Samtidig er Inger Støjberg konstant i samråd, blandt andet fordi det er uklart, om embedsmændene er blevet trynet af en lidt for stærk minister, som har bøjet eller måske ligefrem omgået reglerne.

Det mærkværdige set fra min stol er, at sagerne bliver så tilspidsede og får lov at vokse så meget. Politikere hader kritik. Det kan man ikke bebrejde dem. De lever i en konstant popularitetskonkurrence, som selv X-factor-deltagerne ikke kan forestille sig intensiteten af. Og politisk kritik fra eksperter kan derfor naturligt nok gøre ondt. Og ondt skal som bekendt bekæmpes.

Tilspidsede sager
Problemet for politikerne er, at kamp om eksperter i sager som disse er begyndt at gøre ondt meget værre. Selvfølgelig skal en medarbejder i Miljøstyrelsen ikke optage Esben Lunde Larsen og lække det. Det er jo helt langt ude. Og alene af den grund forstår jeg godt, at netop den styrelse er sendt samlet til provinsen. Det er der god politisk logik i.

Men optakten inden udflytningen var præget af stærke og vrede politiske reaktioner. Hver og en er da fuldt forståelige – men fordi de er til at forstå, er det jo ikke sikkert, de er kloge at råbe ud i det offentlige rum. Følelser skaber i denne reality-tid stærkere reaktioner og mere drama, end nogen fakta kan. Og drama gør ofte politikere svage i konflikten med ikke-politikere.

Hvad nu, hvis politikerne reagerede mere som de store og havde sagt: Det virker som en helt teenageagtig måde at reagere på, når styrelsen laver skjulte optagelser. Bare fordi Esben Lunde for forståelsens skyld internt satte nogle ting på spidsen, så er det noget umodent at begynde at lave og lække alle mulige skjulte optagelser. Men jeg tager det som politiker ikke så tungt. Vi har et land at lede – og vi har vores gode grunde til at gøre politisk, som vi gør.

Naturligvis skal Sprognævnet heller ikke bruge statens hjemmeside til deres egen kampagne. De kan udtale deres kritik til åbne medier. Men hvad sker der ved, at de alligevel gjorde det? Det flytter jo ikke én eneste vælgers synspunkt. Det flytter langt mere, at politikere tager så meget på vej.

Drop de politiske overreaktioner
Frem for at politikerne er nervøse for, at det kan komme offentligt frem, at embedsmændene i ministerierne har et fagligt råd, der går imod politikerens dagsorden, så læg det dog bare åbent frem. Afdramatiser det.

Sig, at embedsmændene har en faglig vurdering ud fra nogle hensyn. Mens ministeren har andre hensyn og nogle holdninger, der gør, at regeringen på trods af de gode råd fra embedsmændene alligevel vælger at søge en anden vej. Det er det hemmelige og dramatiske i konflikten, som skader både politikere og embedsmænd – langt mere end substansen.

Befolkningen retter jo ikke bare ind, fordi nogle eksperter har gode råd eller vurderinger i en sag. Det slag vandt Fogh med flere for mange år siden. Hvis politikeren lægger vægt på andre ekspertbidrag – eller lægger mere vægt på normer eller værdier, der trækker en anden vej – så kan det være meget fint for befolkningen. Det kan være en fin og rigelig grund til at handle på en given måde politisk. Forklar det blot åbent.

Drop de politiske overreaktioner på kritiske embedsmænd og eksperter. Det gør langt mere skade end selve kritikken.

Vær de store – og giv forskellige eksperter plads til forskellige bidrag. Tag så en politisk og holdningsmæssig debat ud fra det. Lad os høre, forklar stille og roligt, hvorfor der bliver lagt vægt på normer og nogle input frem for andre. Det vil gavne os alle sammen – og ikke mindst politikere og embedsmænd og forholdet dem imellem. 

.....

Peter Goll er uddannet bachelor i statskundskab fra Københavns Universitet og diplomuddannet i ledelse af professionelle servicevirksomheder fra Harvard Business School. Peter Goll er ejer af rådgivningsfirmaet Goll Impact. Han har tidligere i karrieren blandt andet været særlig rådgiver for forhenværende justitsminister Morten Bødskov samt rådgiver for SF's tidligere partiformand Holger K. Nielsen. Peter Goll har gennem flere år været ansat i Geelmuyden Kiese, hvor han i en årrække fra 2004-2010 var administerende direktør.