Rådgivere: Dårlige høringssvar koster indflydelse

Af Morten Jarlbæk Pedersen og Peter Goll
Ph.D., projektleder og rådgiver i ledelse og kommunikation, Goll Impact

Det er en fast bestanddel i den danske debat om skiftende regeringers gode eller mindre gode arbejde med at sikre effektiv lovgivning, at der skydes på embedsapparatet: Man lytter ikke nok, lyder den vedvarende klagesang. Det er sikkert som amen i kirken og klager over PostNord, at der mindst én gang om året er en stort opsat artikel i et landsdækkende medie om dette emne.

Og der er bestemt også noget om snakken. Høringsinstitutionen benyttes ikke ensartet og tillægges vidt forskellig vægt rundt om i den danske centraladministration. Nogle lytter meget, andre mindre. Nogle understøtter processen meget systematisk, andre gør ikke.

Embedsapparatets sidste kvalitetskontrol
Afsenderne – det brogede organisationslandskab i Danmark – er dog til tider selv den bærende årsag til, at den stakkels fuldmægtige på 6. kontor ikke har andre muligheder end at afvise et ellers gennemarbejdet og velovervejet høringssvar. Og ved at bebrejde embedsapparatet kan man måske lette følelsen af, at man selv kunne gøre noget anderledes. Det hjælper dog ikke en til at få mere indflydelse. Det, man må spørge sig selv om, er: Hvad kan vi gøre anderledes for at trænge igennem?

Mange organisationer har en fint udviklet næse for den politiske proces. Denne næse kan man styrke ved at arbejde for en forståelse for, hvad høringsinstitutionen er for en størrelse i snæver forstand: Hvornår i det samlede lovcirkus kommer høringssvaret ind? Det er faktisk temmelig sent, og derfor lyttes der selvsagt mere til tekniske præciseringer end til nyskabende policy-forslag.

Der kan sagtens tilføjes nye elementer til en lov i høringsfasen, men når en organisation for eksempel konsekvent benytter sine høringssvar til at offentliggøre kritik af lovforslag som helhed – ja, så skal man ikke forvente at blive lyttet til. Høringssvarene er embedsapparatets mulighed for en sidste kvalitets- og virkelighedskontrol af et politisk og ikke mindst juridisk produkt. Og et effektivt høringssvar erkender og accepterer denne begrænsning.

Som organisation skal man acceptere de begrænsninger, der ligger i høringssvarene, hvis man vil kunne gribe de mange muligheder, som de giver. Det skylder man både sig selv og de embedsfolk, der skal læse de mange høringssvar.

Morten Jarlbæk Pedersen og Peter Goll
Ph.D., projektleder og rådgiver i ledelse og kommunikation, Goll Impact

Prioritering og strukturering af høringssvar
Et andet sted at kigge er de politiske rammevilkår, man skriver et høringssvar under. Som høringspart er man på samme måde som modtageren i embedsapparatet bundet af det politiske kompromis, der ligger til grund for et lovforslag. En gentagen årsag til afvisning er således, at en høringskommentar ganske enkelt går ud over det politisk vedtagne.

Betyder det, at man kun kan skrive høringssvar, hvis man er én af landets største organisationer med juridiske kræfter, der kan spille lige op med centraladministrationen? Nej, men det betyder, at man skal prioritere og strukturere sit arbejde med høringssvarene, og her kan man for eksempel stille sig selv fire spørgsmål:

1. Ønsker man at opnå effekt her og nu, eller ønsker man at bruge høringssvaret i en bredere sammenhæng?
   Et høringssvar kan sagtens have et liv efter en afvisning – men så skal man som afsender bevidst give sit høringssvar et sådant liv, og det stiller krav til både form og indhold.
2. Har man et fuldt udviklet kendskab til de politiske rammer for det lovforslag, man høres på? 
   Et høringssvar diskvalificeres, hvis det ikke respekterer de politiske rammer, som et lovforslag bygger på – uanset om ens kommentar er relevant eller ej.
3. Har man konkrete løsningsforslag? 
   Et gennemarbejdet høringssvar hjælper modtagerne til at gøre noget ved den identificerede problemstilling frem for alene at påpege, at der er en problemstilling eller blot at udstikke en generel retning.
4. Har man overvejet andre politisk-juridiske løsningsmuligheder end dem, man normalt foretrækker og foreslår? 
   Når et høringssvar indeholder et forslag til en ændring af bare lidt større karakter, kan man med fordel overveje, om man har andre redskaber i sin politisk-juridiske værktøjskasse end dem, man normalt griber efter.

Som organisation skal man acceptere de begrænsninger, der ligger i høringssvarene, hvis man vil kunne gribe de mange muligheder, som de giver. Det skylder man både sig selv og de embedsfolk, der skal læse de mange høringssvar.

.....

Peter Goll er 42 år og er uddannet bachelor i Statskundskab fra Københavns Universitet og diplomuddannet i ledelse af professionelle servicevirksomheder fra Harvard Business School. Peter Goll er ejer af rådgivningsfirmaet Goll Impact. Han har tidligere i karrieren blandt andet været særlig rådgiver for forhenværende justitsminister Morten Bødskov samt rådgiver for SF's tidligere partiformand Holger K. Nielsen. Peter Goll har gennem flere år været ansat i Geelmuyden Kiese, hvor han i en årrække fra 2004-2010 var administerende direktør.

Morten Jarlbæk Pedersen er 33 år og uddannet cand.scient.pol fra Københavns Universitet i 2011. Han er desuden Ph.D. i statskundskab på en afhandling, der beskæftiger sig med kilder til lovkvalitet i Danmark og EU ved Københavns Universitet. Morten Jarlbæk Pederen er konsulent i Goll Impact, og har tidligere i karrieren fra 2011 til juli 2017 været politisk konsulent hos Dansk Erhverv.