Om  
Rasmus Jarlov

Rasmus Jarlov sygemeldes fra Folketinget

Det konservative folketingsmedlem Rasmus Jarlov sygemeldes fra Folketinget frem til sommerferien på grund af betændelsessmerter i kroppen. 

Jesper Ravnborg

Rasmus Jarlov har over de seneste måneder døjet med betændelsessmerter i kroppen, som nu er blevet så smertefulde, at han må sygemeldes fra Folketinget frem til sommerferien. 

Det skriver det konservative folketingsmedlem på sin Facebook. 

"Jeg har en inflammation i kroppen, som jeg har været indlagt med på hospitalet flere gange i de sidste måneder, og som er alvorlig, hvis ikke den bliver behandlet ordentligt nu, hvilket kræver medicin og desværre er uforeneligt med at passe arbejdet i Folketinget de næste måneder," skriver Rasmus Jarlov.

Dent tidligere soldat forventer dog at være hurtigt tilbage på posten i en smertefri udgave.

"Det er nyt for mig og bestemt ikke med min gode vilje, men der er ikke nogen vej udenom, hvis jeg skal blive rask. Prognosen er god, og både jeg og min læge forventer, at jeg bliver 100 procent rask igen," skriver han. 

Rasmus Jarlov har siden juni 2015 været medlem af Folketinget, hvor han i et år var erhvervsminister i VLAK-regeringen under Lars Løkke Rasmussen. Tidligere har han været medlem af Københavns Borgerrepræsentation og Konservatives politiske leder i København.

I stedet bliver det Hanne Bjørn-Klausen, der er kommunalbestyrelsesmedlem i Herlev Kommune, som træder ind som suppleant. Hun var ved valget i 2019 folketingskandidat i Københavns Omegns Storkreds for partiet. Hun er uddannet merkonom fra Niels Brock og har efter endt uddannelse gjort karriere inden for marketing og kundehåndtering.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Rasmus Jarlov

MF (K), fhv. formand for Folketingets Forsvarsudvalg
cand.merc. (Handelshøjskolen i København 2003)

0:000:00